Læsetid: 3 min.

Harmfulde blikke mod Rom

Han er en eurocentrisk islamofob, og hans udstrakte hånd til islam er skinhellighed af væste karat, lyder nogle af de internationale kommentarer til pavens Regensburg-tale. Andre mener, han rammer islams ømme punkt
22. september 2006

Pave Benedikt XVI's Regensburg-foredrag og brug af et historisk citat, der reducerer islam til en "ond og umenneskelig" religion, hvis egentlige særkende er at søge udbredelse ved vold, har udløst en sand syndflod af kommentarer i udenlandsk presse.

Størst er vreden i Tyrkiet, som paven skal gæste til november. Her er reaktionerne så unisont fjendtlige, at Den Hellige Fader måske gjorde klogere i at holde sig væk. Ifølge Frankfurter Rundschau har paven med sin tale ligefrem præsteret at forene det politisk ellers så splittede land.

"I forhold til paven og hans Regensburg-budskab kender tyrkerne ikke længere til partier. Alle retter harmfulde blikke imod Rom," hedder det. Både de radikale islamister og den proeuropæiske moderat islamistiske premierminister, Tayyip Erdogan, insisterer på en formel undskyldning. Man vender sig fremfor alt imod de pavelige antydninger af, at islam er belastet med et medfødt underskud af rationalitet. Nogle påberåber sig traditionen fra landsfader Atatürk, ifølge hvilken alt, "hvad der tjener nationen og er i overensstemmelse med fornuften, pr. defintion er islamisk", og moderne islamiske teologer hævder bestemt, at de ud af koranen har læst meget fornuftigt - om kvindelig ligeberettigelse, parlamentarisme, demokrati og menneskerettigheder.

Men også de sekulære er sure. Ingen har glemt, at pave Benedikt, da han endnu var kardinal Ratzinger af religiøse grunde talte imod at optage Tyrkiet i EU, og just denne hans udtrykte modvilje anser de for det egentlige budskab i Regensburgertalen. Frankfurter Rundschaus Günter Seufert medgiver da også: "Sandt at sige bliver Europa i Regensburg-talen grundlæggende defineret som kristent, for så vidt at det er i Europa, at det historiske ægteskab indgås mellem græsk fornuft, bibeltro og romerret. Underteksten er klar: Her er ikke plads til tyrkere".

"Dette er fjendtlige ord," skriver Ismet Berkan, chefredaktør for den venstreliberale avis Radikal, der ser pavens provokation som et forsøg på at fremkalde muslimske raserireaktioner, der kan forene Eropas folk i fælles skræk. For pavens ærinde ikke blot islamkritik, men nok så meget at underkaste Europas oplysningstid og reformation en revision med henblik på at knæsætte "et udvidet fornuftsbegreb", der rummer plads for religiøs, dvs. kristen genfødelse.

Renlivet islamofobi

"Renlivet islamofobi", mener den tysk-tyrkiske forfatter Hilal Sezgin i Die Tageszeitung om pavetalen, der for hende er værre end Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer: "De danske avis' tegninger var provokerende, men ynkeligt dilettantiske. Benedikt XVI's ytringer er så alvorligt ment, at de ikke kan gøres godt med en undskyldning."

Anklagen imod islam for at søge udbredelse ved ild og sværd hører til kristenhedens ældste fordomme over profetens religion, skriver hun - ja, er en af islamofobiens tre væsentligste stereotypier. "De to andre lyder 1), at Mohammed var en magtbegærlig, sexhungrende mand, der under dække af profetvirksomhed hyggede sig med sit private harem, og 2) at islam som en quasi- eller førciviliseret religion er blottet for de fornuftskomponenter, som alene kan sikre religionens overlevelse i moderniteten." Sezgin pointerer, at sidstnævnte fordom først blev populær i det 20. århundrede, da de vestligt-kapitalitiske demokratier fik behov for at legitimere deres overherredømme ved at henvise til en påstået højere "rationalitet".

I Berliner Zeitung har Christan Esch ikke meget til overs for en pave, der foregiver at række hånden ud til forsoning med islam, når det er en hånd, han først "har spyttet på". Hele pavens retoriske manøvre, skriver Esch, kommer kun tilsyneladende islam i møde, men frakender reelt islam al rationalitet, hvilket forleder paven til i sit storsind at konkludere: "I denne store logos, i denne udvidede fornuft indbyder vi til en kulturernes dialog med vore samtalepartnere." Det er storsindet hos en mand, der siger: "Kom, lad og spise til middag hos mig, - dit køkken er for snavset."

Benedikt har ret

Men paven har også forsvarere. Bl.a. den tunesiske digter, Abdelwahab Meddeb - forfatter til bl. a. La maladie de l'islam, som til Le Nouvel Observateur bl.a. udtaler: "Den muslimske verden har forpasset en oplagt chance for kritisk selvransagelse. I sin tale berør paven selve kimene til, hvad jeg har kaldt 'islams syge', som også danner grundlag for islamismen. For voldens rolle i islam er en realitet, og når paven henviser til det meget nære forhold mellem denne religion og brugen af vold, så siger han bare sandheden. Derimod tager han fejl, når han vil adskille islam fra fornuften, for der findes ingen overordnet og enhedslig islamisk doktrin - kun en lang række tekster, som er til evig debat og analyse. Den muslimske verden har brug for intellektuel grøde i forhold til at revitalisere dette fortolkningarbejde. I stedet reagerer den ved indignation. Paven skulle ikke have beklaget sin tale."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu