Harvey Macauley er uddannet som grafisk designer i Los Angeles, hvor han arbejdede med biografplakater i reklamenbranchen. I dag kan man finde ham i et baghus i Københavns Skt. Peders Stræde i et atmosfærefuldt kontorlandskab. Han er medejer af designfirmaet Imperiet, et glimrende eksempel - alene navnet - på et tilholdssted for det, Richard Florida kalder den kreative klasse.
Imperiet er kendt som megabegreb fra tegneserier og Spielbergfilm. I Skt. Peders Stræde 34 A arbejder en halv snes personer. Man er leveringsdygtig i design af alle slags tryksager og grafiske helhedsløsninger til den kulturelle sektor. Kalendere, plakater, blade, kataloger, logoer og brevpapirhoveder etc., men først og sidst bøger.
Harvey Cauley har et coverjob, men ikke som dem i efterretningstjenesten. Han udarbejder covers eller omslag til bøger, og mange i forlagskredse regner ham for en af de bedste, eller måske den bedste i faget.
- Hvordan gik det til, at du kom til Danmark?
"Jeg mødte en dansk pige i Los Angeles i 1989 og tænkte, at nu ville jeg holde en pause fra reklamearbejdet. Vi tog til København, som jeg syntes, var en fantastisk by, hvorfor det aldrig blev til noget med at flytte tilbage til USA, hvilket ellers var planen."
Omvæltninger
I København traf Harvey Macauley artdirector Peter Lind, som han begyndte at arbejde freelance for. Dengang for forlaget Høst & Søn, som så blev købt af Munksgaard, som så smeltede sammen med flere andre mindre forlag, der blev købt af engelske Blackwell, men så splittet op igen, så nogle kom under Gyldendal. Under alle de omvæltninger holdt Lind & Macauley sammen, og ud af det hele kom en decideret grafisk tegnestue. For syv-otte år siden blev de selvstændige.
- Hvor mange bøger har du lavet omslag til?
"Jeg vidste, du ville spørge, men har ikke det nøjagtige tal. Jeg gætter på 150-200 om året. En del er efter amerikanske og engelske forlæg, så de er ikke alle forbundet med lige meget arbejde."
- Hvordan arbejder du?
"Altid med flere ting sideløbende. Arbejdsprocessen forløber sådan, at man typisk får en bagsidetekst, og så går man i gang med nogle ideer, som er forskellige efter, om det er en roman, en biografi eller en fagbog."
Et værktøj
- Læser du ikke bøgerne først?
"Nogle gange, men i almindelighed er der ikke tid til det. Forsiden kan jo heller ikke afspejle hele bogen, og den skal da heller ikke tolke indholdet, men er først og fremmest en indpakning og et marketingsværktøj. Marketing, som spiller en langt større rolle i dag end tidligere. Men bogen starter ikke på forsiden. Den starter på side et."
- Hvordan var det tidligere?
"Den typisk historisk-traditionelle måde var jo at markedsføre gennem anmeldelser i aviser. Folk læste anmeldelser og sagde: 'Ja! Det lyder som en bog for mig!' Men i dag er der mange, der ikke læser aviser, men ser fjernsyn. Altså er det godt f.eks. at komme i et program som Go'morgen, Danmark, hvor man så skal have en ting, en bogforside, at vise frem. Hvor man før mest solgte inden for bogverdenen, prøver man nu at komme ud i hele medieverdenen - plakater, busreklamer, store billboards. Marketing er bare vokset og vokset i de senere år, og folk er blevet mere vant til det."
De kraftigste computere
- Så gælder det om at skrige højere end de andre bøger i boghandlerens vindue?
"Ja, nogle gange, men hvis alle 'skriger', er det nogle gange godt at gå den anden vej og gøre det modsatte, og sådan må man hele tiden se, om man kan lave noget attraktivt. Marketing er meget styret af forlagene, og man mærker tydeligt, at de lægger mere og mere vægt på den, for det vigtigste er, at bøger overlever. Der udkommer simpelthen så mange titler i Danmark, at man må finde på måder at få dem solgt på."
- Er der trends, så alle pludselig laver det samme?
"Ikke meget, synes jeg, men der kan da være noget med stærke farver, groft tegnede billeder eller nogle, som ligner børnetegninger. Meget af det som følge af nogle rent tekniske muligheder i takt med, at computerne bliver bedre, så man kan behandle billederne bedre, farverne nemmere samt producere hurtigere. Man kan tilmed tegne noget, som ser forfærdeligt ud, men ved hjælp af teknikken få en god forside ud af det. Måske er der en lille anticomputer-tendens for tiden, hvor man gerne vil have forsiden til at se lidt mere handmade ud. Faktisk er det kun de kraftigste computere, der kan få det til at se sådan ud. Jo kraftigere computer, desto mindre ligner det computerarbejde."
Mange interesser
- Arbejder du sammen med den enkelte forfatter?
"Nej! Det gør forlagsredaktørerne."
- Er du helst fri?
"Ja - og nej. Nogle gange kommer en forfatter selv med et billedforslag, som vi kan bruge, men det er meget svært for en forfatter, som jo er tæt på indholdet, at opsummere en bog på en enkelt side - det er næsten umuligt. En forside skal tjene mange interesser: Forlagets, forfatterens, marketingsfolkenes og så også vores egne, designernes. Det er ikke altid, man har samme mål, men man skal jo mødes, og så er det godt med en redaktør."
- Sker det, at en forlagsredaktør kasserer en forside?
"Ja, tit. Eller rettere: Man laver flere skitser, hvoraf nogle så bliver valgt fra."
- Læser du selv bøger?
"Jeg læser en del udenlandsk litteratur - f.eks. er jeg optaget af en fantastisk charmerende japansk forfatter, Haruki Murakami, han er fantastisk. I en af bøgerne er der nogle katte, der går rundt og snakker. Det slipper han afsted med. Samtidig beskriver han en verden, der er moderne og helt up-to-date. Det er meget, meget fint."
- Hvordan har det været at være indvandrer i Danmark?
"I den professionelle verden var man meget interesseret i, hvad jeg havde lavet, og dørene åbnede sig for mig, fordi jeg kom fra Los Angeles og den store verden, hvor bogdesign var lidt længere fremme på grund af teknikken og større budgetter, som gjorde, at man kunne afprøve nogle ting. Det har hjulpet mig meget. Siden synes jeg København har udviklet sig meget i retning af at blive mere kosmopolitisk. Man kan se det på restauranterne og gadelivet. Det er kun en fordel."
