Læsetid: 3 min.

Havfruen, helheden og Hüttel

Reumert-priserne afspejler ikke teatrets fødekæde fra de små teatre til de store
25. april 2006

En Reumert tæller. Og en Reumert giver taletid. Skuespilleren Paul Hüttel anvendte sin takketale ved Reumert Prisen søndag aften til at slå et stort slag for de små teatre.

"I disse for vort land så lykkelige tider, hvor millionerne strømmer ind i statskassen, og der igen er blevet råd til at investere i kunst og kultur," indledte Paul Hüttel smilende sin tak for prisen som bedste mandlige birolle, hvorefter han appellerede til, at noget af velstanden måtte havne hos de små teatre. For uden de små væksthuse, intet kongeligt teater.

DR2's kamera svingede fluks over mod kulturminister Brian Mikkelsen, der pligtskyldigt bøjede læberne opad i parkettet. Og publikum klappede og hujede - endelig var der nogen, der snakkede om teaterpolitik og ikke kun om tak til mor og far. Manden havde jo ret...

Mangler ensemble-pris

Derfor er det også en noget skævvreden sandhed, at Det Kgl. Teater løb med en tredjedel af priserne. For Det Kgl. Teater høstede netop priser takket være folk, der først har spidset talentet til ude på de mindre scener. Prisen til bedste instruktør til Katrine Wiedemann - der på sin vej til Det Kgl. Teater har været via bl.a. Betty Nansen Teatret og Kaleidoskop - blev både givet for Den Kaukasiske Kridtcirkel på Det Kgl. Teater og for Havfruen på Kaleidoskop i Kedelsmedjen. Men det var Havfruen, der svømmede af sted med prisen for bedste forestilling.

I selve priskategorierne hos Reumert-juryen er der dog intet, der afspejler denne fødekæde inden for teatret. Der mangler f.eks. en pris for 'bedste ensemblespil', sådan som det præsteres hos flere af de mindre teatre. At Bolette Schrøder var nomineret som bedste birolle i Manden der forvekslede sin kone med en hat på Kaleidoskop var yderst rimeligt, men i virkeligheden kunne hele ensemblet have været nomineret.

Lige så vel som Ulla Henningsens hustru i Små ægteskabelige forbrydelser på Teatret ved Sorte Hest manglede Stig Hoffmeyers ægtemand. Og så videre. På de små teatre er det ofte helheden, man dyrker, ikke kun enkeltpræstationer. Og det er noget af nøglen til de små teatres nærvær.

Tankelæsning

Men tilbage til Det Kgl. Teater. At dansk teaters grand old man, den 78-årige Jørgen Reenberg, fik en Reumert for bedste mandlige hovedrolle i Indenfor Murene, var vel fortjent. Naturalistisk skuespil kan næppe gives flere nuancer end Reenbergs gamle Levin. Selv smilede han diabolsk og ironiserede over Reumert-juryens angst for, om han skulle nå 'at krepere inden næste nominering'. Og salen åndede tilsyneladende lettet op, lystige over at nogen kunne læse deres tanker.

Tilsvarende var det lige så rimeligt, at den 31-årige solodanser Thomas Lund fik årets hæderspris. Er der nogen, der har samlet Den Kgl. Ballet, så er det ham - først i en fornyet accept af Bournonville-træningen hos kompagniet og så gennem en ovenud vellykket Bournonville-festival i 2005. For selv om Frank Andersen har været balletmesteren bag, så har Thomas Lund været superspringeren, der fik både kolleger og tilskuere til at flyve med ind i ballettens vidunderlige univers.

Dét univers, hvor Silja Schandorff - årets danser - er primaballerinaen på det overnaturlige, internationale niveau - og hvor korpset pludselig kunne hamre albuerne i gulvet til Tim Rushtons koreografi, så Requiem scorede prisen for årets danseforestilling.

En Reumert tæller. Men en Reumert er svær at give fra sig. Det viste de nye prisværter, de komiske talenter Sidse Babett Knudsen og Thomas Mørk, der forgæves forsøgte at få latteren til at løfte sig i det kongelige plys. Godt at der ikke findes en Reumert-kategori for 'kedeligste Reumert-replikker.

Reumert Prisen uddeltes søndag aften på Det Kgl. Teater. Festen blev transmitteret forskudt på DR 2

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her