Læsetid: 2 min.

Havn skal få Gaza på ret køl

Byggeriet af en havn i Gaza kan bringe nyt liv til det utroligt fattige palæstinensiske område. Men der advares om, at prisen for havnen kan blive prostitution, druk og sygdomme
17. november 2005

JERUSALEM - Arbejdet med at bygge en containerhavn i Gazastriben skal i gang nu i forlængelse af aftalen om åbning af Gazas grænser, og det er et projekt, som kan bringe tiltrængte arbejdspladser og handel til den udmarvede og isolerede Gazastribe.

Men ikke alle er begejstret for planen, fordi mulige følgevirkninger kan vende op og ned på de 1,4 millioner Gazapalæstinenseres tilværelse. Der tales om, at søfolk medfører prostitution, skibe har rotter med sig, og ankomsten af den maritime verden til Gaza kan betyde, at sygdomme, som Gazastriben ellers har været fri for, også breder sig blandt palæstinenserne.

På grund af den israelsk-palæstinensiske konflikt har Israel, der efter 38 år ophævede den militære besættelse af Gaza i september, ført skrap kontrol med trafikken ind og ud af området. Gazapalæstinenserne har kun i begrænset omfang blandet sig med mennesker udefra, hvilket har betydet, at seksuelt overførte sygdomme har været forholdsvis sjældne i Gaza.

Fattigdom og afmagt har også bidraget til at gøre Gaza langt mere religiøs end Vestbredden. Det er f.eks. ikke let at opdrive alkohol i Gaza, men kommer der søfolk til Gaza, kan der opstå en helt ny situation.

Ikke alle søfolk lader sig spise af med te og vandpibe efter mange dage på havet.

Havnen en svøbe

"Havne tiltrækker søfolk, og søfolk tiltrækker prostituerede, narkotika og sygdomme, som Gaza ellers har været fri for," siger dr. Ali Abu Shahla, en fremtrædende ingeniør i Gaza, til avisen Jerusalem Post.

Samtidig advares der om, at skibe kan betyde forurening, som Gaza også har været fri for på grund af israelernes afspærring af området.

Men andre påpeger, at en havn er nødvendig for Gazastriben. Ikke fordi området mangler havne. Få kilometer nord for Gaza ligger den israelske containerhavn i Ashdod, der i øvrigt er ved at blive udvidet, så den kan tage større containerskibe.

I Haifa længere nordpå er der også en større containerhavn, men de to havne ligger i Israel, som Gaza ikke vil være afhængig af.

Og det er et af hovedformålene med havnen. En understregning af palæstinensisk suverænitet og et forsøg på at inddrage Gaza i verdenshandlen.

"En havn vil erklære, at Gazas økonomi åbner sig for resten af verden. Havnen er det vigtigste og mest afgørende projekt, når det gælder redning af Gazas økonomi," siger dr. Samir Abdullah, direktør for det Palæstinensiske Økonomiske Forskningsinstitut.

I øjeblikket er den gennemsnitlige årsindtægt for en Gazapalæstinenser omkring 4.000 kroner.

Israel blander sig ikke

Det anslås, at prisen for havnebyggeriet bliver omkring en halv milliard kroner, der skal betales af internationale donorer. Det vil tage omkring to år at bygge havnen og skabe tiltrængte arbejdspladser i Gaza, hvor den officielle arbejdsløshed er 35 procent - den uofficielle er langt højere.

I aftalen om åbningen af Gaza, som blev indgået tirsdag, hedder det, at Israel vil tage skridt til at forsikre donorer om, at Israel ikke vil blande sig i havnens operationer.Men aftaler i Mellemøsten er aftaler, der ofte bliver brudt, og på den højrenationalistiske fløj i israelsk politik er aftalen blevet kraftigt kritiseret. Tidligere ministerpræsident Benjamin Netanyahu, der ikke skjuler sine ambitioner om at blive regeringschef igen, har kaldt havnen for en "al-Qaeda-havn", som vil blive brugt af terrorister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her