Læsetid: 4 min.

Hede finanser

27. august 1997

"Spilfægteriet om, hvorvidt man stemmer for eller imod finansloven klæder ingen af de partier, som er for Amsterdamtraktaten. De må dæmpe det rituelle finanslovsshow. Dansk økonomi vakler jo ikke, og de selvsamme partier stemmer alligevel for finansloven."
Mimi Jakobsen, CD.
MIMI VIL gerne slippe for al den sædvanlige teatertorden. Det er jo et meget sympatisk ønske. Og helt forståeligt for en politiker, der fra barnsben har måttet lægge øre til et højt politisk støjniveau.
Det eneste problem er, at den borgerlige automatkritik mod regeringens forslag til finanslov faktisk for en gangs skyld indeholder et par pointer, der godt kan give anledning til både lyn og torden ude i virkeligheden.
Det er ikke specielt betryggende, at der så langt inde i et opsving stadig er et underskud på de offentlige finanser. Lykketoft & Co. hævder jo ganske vist, at der er overskud, men som bekendt sikres plusset kun ved endnu engang at sælge ud af de statslige aktiver. Denne gang er det TeleDanmark-aktierne, der må holde for.
Den fortsatte ubalance viser, at problemerne med de store overførselsindkomster langt fra er løst i kraft af den faldende ledighed. Marginaliseringen er stadig en kilde til store regninger. Også økonomisk.
Egentlig har regeringen indrømmet det i flere svage øjeblikke. Faktisk forhandlede man jo før sommerferien med venstrefløjen om en økonomisk stramning, der var flere milliarder større end den beskedne pakke, der faktisk kom i hus. Når denne kendsgerning nu fortrænges, bliver facit i stedet, at de mest akutte budgethuller lukkes ved at sælge ud af tele-aktierne. Sølvtøjet sælges for at få et pænt budget i valgåret.
SAMMENLIGNET med situationen for ti eller blot fem år siden befinder dansk økonomi sig i flere henseender i en overraskende god position. Faldende udlandsgæld, lavere ledighed, lavinflation osv. Hurra for det. Men det er immervæk ikke særlig fremsynet, at den gunstige konjunkturudvikling ikke bruges til at stabilisere samfundsøkonomien.
Risikoen handler delvist om noget så aktuelt som høje temperaturer. Det er ikke rent hysteri at tale om frygt for en overophedning - heller ikke i økonomien. Der er risiko for flaskehalse på dele af arbejdsmarkedet og for at privatforbruget vokser uforsvarligt.
Markedet for ejerboliger er et af de helt hotte steder. Her har regeringen tilmed holdt den danske tradition for boligpolitiske tåbeligheder flot i hævd. Med finanslovens lempelse af lejeværdien for boliger på over 1,5 millioner kr. har man gjort en målrettet indsats for at øge problemerne. Hvis Venstre og de konservative virkelig mener deres kritik af den lempelige finanslov alvorligt, kunne de passende starte med at løse regeringen fra den urimelige aftale om lejeværdien.
ET ANDET sæt problemer handler om, hvor godt økonomien generelt vil være rustet til den nedgangskonjunktur, som må forventes før eller siden. Her handler det om at have et robust budget, der kan tåle flere dagpenge og lavere skattegrundlag uden at det ender med ødelæggende underskud. Mareridtet er jo at blive tvunget ind i en ond cirkel af nedskæringer for at hindre, at underskuddet bliver så stort, at det nedbryder tilliden til dansk økonomi på kapitalmarkedet og lignende hyggecentre.
Under enhver opgangskonjunktur gennem historien har der været genier, som har fastslået, at opsvinget ville vare evigt. Indtil nu har de haft uret. Hvilken dom, historieskrivningen vil fælde over Mogens Lykketoft, skal være usagt. Men folk, der har taget æren for et opsving, løber logisk nok en overhængende fare for at stå med et forklaringsproblem, den dag kurven vender.
MILJØVURDERING er et nyt begreb i årets forslag til ny finanslov. Den nye målestok var en indrømmelse til SF og Enhedslisten under forhandlinger om den stemmeaftale, der fik finansloven for 1997 i hus. Det ubærlige ved det er næsten, at resultatet står og råber på den helt forudsigelige kritik: Der er tale om en ret overfladisk vurdering. Primært er det en sammenstilling af forskellige kendte miljø-tal.
Hvad der er brug for, er naturligvis det, så mange har talt om, men som så få gør noget effektivt ved: At få miljøkonsekvenserne indarbejdet i økonomiske beslutninger og fremskrivninger. Relevante forskningsprojekter har - som beskrevet i dagens avis - gjort det praktisk muligt at beregne miljøvirkninger på et langt mere præcis måde end hidtil. Finansministeriet er endnu ikke på højde med denne udvikling, men meget kan indhentes, hvis viljen er tilstede. Vi skal holde læserne underrettet om sagens videre udvikling.
FINANSLOVEN for 1998 vil antagelig komme i hus gennem en række kludetæppe-forlig og stemmeaftaler til højre og venstre. Lysten til at lave politisk dramatik er faldet væsentligt, efter at de EU-venlige partier har indset, at et ja til Amsterdam ikke kan tages som en given sag. Mogens Lykketoft er forståeligt nok glad for,
at der ikke er den store dramatik i forslaget - hverken politisk eller økonomisk.
Men det er paradoksalt, at freden sikres af partitaktiske overvejelser. Resultatet er, at et år uden økonomiske paniksituationer ikke bliver brugt til at varetage de langsigtede problemer. Regeringens reform-evne er opbrugt. Der er ganske enkelt ikke mere af indhold tilbage i regeringsprogrammet og ingen vilje til at tage nye, svære skridt. Den pinlige regerings-dans om efterlønnen illustrerer dette til overflod. Et andet resultat af borgfreden er, at der ikke bliver gjort noget ved det reelle overforbrug på de offentlige finanser. Men det vil først hævne sig på lidt længere sigt - altså efter næste valg.
Og skulle nogen være i tvivl om, hvor langt viljen til nytænkning og rettidig omhu rækker, så kan man læse den lille tynde pjece om miljøvurderingen. Den har fået rundt regnet 1 promille af finanslovens sidetal.
Men ellers går det altså meget godt. Og det hele skal koste 311 milliarder.mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu