Læsetid: 4 min.

Hede nætter i Havana

Cuba er også sensuelle rytmer, smukke mennesker og fest. Intet sted er alt dette koncentreret som i den legendariske cabaret Tropicana i Havana
25. februar 2006

'Un paraíso bajo las estrellas' - Paradis under stjernene - er Tropicanas tilnavn. Og det er meget dækkende, for 900 gæster sidder rent faktisk ude under åben tropisk stjernehimmel og oplever en chic udgave af karneval i Rio mikset med Moulin Rouge - serveret i en sydende hot cubansk salsa.

Club Tropicana var indtil 1959 en af de mest legendariske natklubber, hvor verdens største stjerner optrådte og selv var gæster.

Siden 1939 har kunstnere som Carmen Miranda, Josefine Baker og Nat King Cole optrådt her i den enorme cabaret Tropicana under åben tropisk himmel. Det er ikke kitsch, men stilfuld ekstravagance med dansere, kostumer og musik i topklasse, der både før i tiden og i dag tiltrækker Hollywood-stjerner - fra nutidens Naomi Campbell til Errol Flynn, Frank Sinatra, Joan Crawford og Ava Gardner og mafiagangstere som Al Capone.

Tilbage til 50'erne

Tropicana ligger midt i Havanas pæne vestlige forstæder med velholdte villaer og forhaver. Indkørslen til til stedet minder om indkørslen til Botanisk Haves væksthus - en snoet tunnel under bananpalmer, tropiske blomsterende træer og slyngplanter.

Og for enden af sidste sving er indgangen til Tropicana skrevet i svungent lyseblåt neon, mørkhårede machomænd med brylcremefrisurer og smukke mulatpiger tager imod, og vi suges tilbage til en 50'er-film.

Allerede ved entreen forstår vi, at Tropicana er et levn fra en tid, der ikke er mere: Den mest graciøse langlemmede (hendes ben når op til bæltestedet!) mulatkvinde i paillet-tanga med høj guldturban tager imod og uddeler en Havana-cigar til herrerne og en rosa nellike til de kvindelige gæster.

Hun fører os ud under åben himmel indrammet mellem 20 meter høje palmer, til alle sider står rækker af hvide borde opsat i halvcirkel rundt om scenen - i bedste Las Vegas-showstil. Den dybblå stjernehimmel danner taget, mens slanke palmer og store lystårne med spotlight og højtalere danner 'væggene'.

Inden showet får vi champagne som aperitif, en tallerken med tapas-lækkerier, en halv flaske Havana Club-rom til deling og alle de colaer, vi kan blande i. Og tjenere springer til hele tiden med fyldte isspande.

Entrébilletten koster mellem 65 og 85 dollar (390 og 510 kr.), hvilket er ektremt pebret i Cuba. Vi lægger de 65 dollar, hvilket i Cuba let strækker til tre-fire nætter i et dobbeltværelse med air condition i en privat cubansk pension. Men vi fortryder intet. Forude ligger en stor oplevelse.

På slaget 22 kommer en kvindelig dirigent ind i sølvlamé-kjole og slår takten til aftenens show an.

Ens øjne glipper over det festfyrværkeri af farver og bevægelse, mens ørerne kæles for af nostalgiske latin-rytmer fra det store orkester. Det er virkelig en sensuel tropisk fest, der udspiller sig.

Den kvindelige dirigents frodige mås i udspændt sølvlamé lægger an til en fyrig rumba eller cha cha cha. Den enorme friluftsscene fyldes af par, mændene i hvide og kvinderne i skrigende pink kostumer.

Kvinderne har store strudsefjers-hovedbeklædninger og flæseslæb på som ægte karnevalsdronninger.

Pludselig myldrer andre danserinder i turkise opslidsede flæseskørter også frem på smalle gangbroer i det tropiske buskads, der omgiver os, mens andre drejer rundt på et podium, der er skjult bag grønt løv - de vugger til rytmerne og ser reelt ud, som om de svæver inde mellem træerne. Samtidig er der også danserinder mellem træerne på den anden side af scenen, og på en gangbro over scenen foregår der også noget. Kort sagt, så virrer man med hovedet som til en tenniskamp, da der foregår noget 180 grader rundt i ens synsfelt.

Fra alle hjørner vimser mindst 40 langbenede, superslanke mulatpiger med en meter høje krystallysekroner på hovedet med prismer og lys i (hvor gemmer de batterierne?) iklædt minimale guldbikinier og knaldrøde fugtige læber. De ligner 40 tvillingesøstre, så ens ser de ud - samme højde, samme ødsle kropsformer, samme dovne sovekammerblik!

De danner en cirkel langs den runde scene og slår ud med armene som yndefulde svaner fra en russisk ballet og vrikker og snurrer sig gennem salsanummeret fra det store jazz-bigband.

Så lange ben kan så mange kvinder ikke have, tænker man.

Et fejende flot show

Ens øjne bombarderes med indtryk fra øjenkrog til øjenkrog: En hydraulisk lille ekstrascene skyder op i træerne med en frodig sort kvinde og en mand, som synger en duet i en rytmisk vuggende sang, mens parrene på scenen hvirvler glitrende forbi en. Sådan fortsætter showet i en vekselvirkning af farver i kostumerne - fuldt påklædt eller nærmest nøgen i afrikanske stammekostumer.

Der er også jonglører, og to muskelsvulmende mandlige artister laver umulige kraftpræstationer, hvor den ene står på én hånd på den andens hoved og slår tre saltomortaler om sig selv.

Man bliver høj af rytmerne, farverne, tropenattens behagelige varme og af rommen i glasset. Og den 15 cm lange Monte Cristo-cigar, vi fik ved indgangen, gør også sit til stemningen!

Sansebombardementet fortsætter i to timer og ender i en finale, hvor danserne hvirvler ned mellem bordene, og de modigste gæster bliver budt op - og turister ligner altså gumpetunge frøer på krykker, når de danser med de yndefulde cubanske danserinder, der er klassisk ballet-uddannede.

Helt mætte og høje af showet bliver vi knipset tilbage til her og nu og skal tilbage til Havanas centrum. Vi er lige trådt ud fra et 1950'er-show, men går nu videre baglæns til 1927, fordi vi får tilbudt en gammel åben Ford T-taxa med en livlig kvindelig taxachauffør, Irma.

Den lune brise fra det caribiske hav i Havana-natten køler os lidt af på vej til hotellet.

Hasta la vista, Tropicana!

www.cabarettropicana.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu