Læsetid: 3 min.

Heim ins Reich

13. juni 2000

VI FÅR SKÅNE, Halland og Blekinge tilbage. Den bemærkning har danske politikere ladet falde, når de har skullet opregne gevinster ved en Øresundsbro. Spøgefuldt? Åh jo, men også sagt så hyppigt, at det kan vække en fornemmelse af andet og mere end den rene spøg. Ordene pirker til et nag i nationalsjælen: Riget, der blev mindre og mindre.
Om fædrelandet kvad H.C. Andersen i 1850 vemodigt:
"Engang du herre var i hele Norden..."
Nedturen forklarede digteren Carsten Hauch i 1841 således:
"O, Danmark, på rænker du dig aldrig forstod.
Det har du tit betalt med dit reneste blod."
Altså: Det hele er taget fra os ved list og bedrag. Vi er historiens ofre.
Martyriet som nationalfølelse hører ikke bare en fjern og romantisk fortid til. Det var en drivkraft i nazismens legender og appeller til tyskere uden for de "påtvungne" grænser. "Wir wollen heim ins Reich", råbte sudetertyskere og østrigere i 1930'erne.
I dag hærger offerforestillinger og krav om genoprejsning på Balkan, i og omkring Rusland, i Baskerlandet - fortsæt selv rækken. Overraskende kom det i april i år, at Bretagne, der indlemmedes i Frankrig i 1530, har en løsrivelsesbevægelse, der er forbitret nok til at sprænge en McDonald's i luften, hvorved en ansat blev dræbt.
At ville omgøre historien kan let gå hen og blive knapt så morsomt.

HYGGELIGT LYDER det ellers, at prominente danskere - heriblandt Billed Bladets journalist Kjeld B. Nilsson og skuespilleren Jesper Klein - har sat sig i spidsen for Foreningen Skånsk Fremtid, der er en søsterorganisation til en tilsvarende skånsk. På hjemmesiden www.skaanskfremtid.dk står bl.a. at læse:
"Gælder Roskilde freden stadig? Den fredstraktat, som i 1658 bragte de danske indbyggere i Skåne, Blekinge og Halland under svensk herredømme. Ja, det gør den vel. Ellers var vi jo påny i krig med Sverige. Spørgsmålet er imidlertid ikke helt unaturligt. Roskilde-freden er nemlig blevet groft krænket af den ene part. Sverige skrev under på, at skånelænderne ikke måtte forsvenskes. (...) Danmark har end ikke gjort spagfærdige forsøg på at protestere mod Sveriges overtrædelse af fredsaftalerne."
Om de svigtede på den anden side af sundet hedder det, at de nu "vågner efter mange års manipulation og undertrykkelse til erkendelse af deres egen historie."
Og videre: "Skånsk Fremtid støtter de skåninger, der ønsker at gøre Skåne til en selvstyrende region med eget parlament."
Nåda. På vor side af Sundet ville vi nok studse, hvis der hinsidan dannedes en forening til støtte for Sjællands selvstændiggørelse.

MERE PREKÆRT er det, at der også på skånske siden er gehør. Det folkevalgte Regionalråd Skånes formand Carl Sonesson fra Moderaterna ønsker Skåne som en føderal delstat med mere magt. Til Kvällsposten har han - med slet dulgt brod mod Stockholm - erklæret: Intet taler for, at beslutningerne bliver bedre af at blive taget 600 km væk. Og skåningernes skattepenge skal blive i Skåne. Vi styrer dem bedre."
Om, hvad rigshovedstaden kan tænkes at mene om den sag, siger den brave Sonesson:
"De er skidebange oppe i Stockholm."
Gemytligt. Eller hvad? Forslag, som man for få år siden ville have fundet interessante, men pudseløjerlige, som f.eks. slovakers bodeling med tjekkerne eller skotters frigørelse fra englændere, er nu kommet dertil, hvor det ene er virkelighed, og det andet er på vej til det. Rumleriet i Frankrigs forskellige regioner er ikke længere ubetydelige. Spanien har allerede måttet give vidtgående indrømmelser. Noget er i drift.
Det er modstykket til internationaliseringen. Folk søger en egnslig identitet. De nytilflyttede kan være nogle af de ivrigste.
Det kan være godmodigt, opbyggeligt, sålænge det drejer sig om at finde et selvværd. Men udviklingen kan gå hen og få sin egen dynamik på en måde, ingen havde forestillet sig. Jugoslavien - hvem ville før 1989 have forestillet sig dets totale opløsning i had og blod?
Sådan er der selvsagt ingen, der ved sin fornufts brug kan se en udvikling i Vesteuropa - og da slet ikke et kvarters brokørsel fra Amager. Vi har et EU, der spænder et rummeligt telt ud over folkeslag og deres varianter og gør det nemmere for dem, både at gøre sig lidt friere af hinanden og komme hinanden nærmere.
Broen vil gøre os allesammen mere venskabelige. På kryds og tværs. Svensk-svenskerne bliver ikke spor sure, hvis skåningerne vil være nærmest fri for dem, og vi danskere tilskynder dem til det. Det kan vi være helt trygge ved. Det viser al historisk erfaring. Så godt som.
Gemytlige folk på begge sider af Sundet: Det er ikke bare morskab, dét I spøger med. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her