Læsetid: 3 min.

Helårsbeboede haveforeninger lovliggøres

Det er snart slut med årtiers fantasipriser og skatteunddragelse i de københavnske haveforeninger. Husejerne er glade for endelig at få accept af deres boligform, men frygten, for at prisstigninger vil ændre beboersammensætningen nager
25. maj 2005

Efter årtiers tilløb er Københavns Kommune i gang med sidste fase af lovliggørelsen af kommunens seks helårsbeboede haveforeninger, hvor myndighederne, siden haverne først begyndte at skyde op i 1920'erne, har set igennem fingre med, at beboerne har opholdt sig på grundene uden at betale ejendomsskat, har bygget uden tilladelser og uden for eksisterende kvalitetskrav til bygningssikkerhed. Alt sammen på de oprindelige kommunale lejeaftaler, der nu er mellem 50 og 80 år gamle, og aldrig er blevet genforhandlet.

Det betyder, at leje af kommunens grund for en bebeoer i f.eks. Haveforeningen Mozart nær Valbyparken i Københavns Sydvest-kvarter, kun koster hver enkelt husstand ca. 15 kroner på månedsbasis. I praksis medfører det, at et hus på 120 kvadratmeter, med tilhørende idyllisk have og en handelspris på godt to millioner kroner kontant, koster ca. 1.200 kroner om måneden i husleje, hvoraf en stor andel går til foreningens egen opsparing. Nu skal hullet lukkes, og det forstår beboerne godt.

"Vi ved jo udmærket godt, at vi igennem mange år har været utroligt priviligerede. At vi nu kommer til at betale ejendomsskat og får væsentligt større huslejeudgifter er helt rimeligt. Samtidig bliver det rart at have en sikkerhed for, at området ikke bliver udlagt til andre formål, så vi ikke bare kan blive smidt ud," siger Hanne Mai Dalgaard, der er sekretær i Haveforeningen Mozarts bestyrelse.

Haveforeningerne vil efter alt at dømme få 30 års løbende opsigelse. Dermed undgår beboerne forskrækkelser som i 1993, hvor flere beboere risikerede at blive eksproprierede på grund af anlæggelsen af togforbindelsen over Øresund. En risiko, der altid har rumsteret under overfladen i foreningerne, hvor man bor i 'eget hus på lejet grund'.

Ordnede forhold

I Københavns Kommune glæder man sig også til ordnede forhold og forventer, at alle haveforeningerne vil være lovliggjort inden årets udgang .

"Lovliggørelsen betyder på den ene side, at bygningerne er blevet brandsikret, og kommer til at leve op til almenbestemmelserne, så vi kan stå inde for sikkerheden. Dertil kommer, at beboerne nu vil komme til at betale boligskat og husleje, der svarer til almindelig markedspris i forhold til arealet af deres grund," siger sagsbehandler Grethe Skov, der har forhandlet med haveforeningerne for Københavns Kommune.

Forhandlingerne omkring de endelige rammer for huslejesatserne er ikke afsluttede, og derfor har det ikke været muligt, at få kommunens medarbejdere til at give et skøn.

På spørgsmålet, om hvorfor det først er nu, der endelig skabes klarhed omkring rammerne for haveforeningerne, forklarer Grethe Skov, at skiftende administrationer har tillagt det forskellig vægt, og at arbejdet i øvrigt er ganske omfattende.

"Hele processen er blevet forsinket af, at vi har skullet udfærdige samlede lokalplaner for alle områderne. De er nu i de fleste tilfælde vedtaget, så vi forventer, at der vil ligge endelige godkendelser af alle foreningerne med udgangen af i år," siger Grethe Skov.

Ideologiske forskelle

Men ikke alt er fred og idyl i haveforeningerne. Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte foreninger ser konsekvenserne af lovliggørelsen på lang sigt. Historisk set har haveforeningerne altid haft en broget beboersammensætning. Fra at være såkaldt 'klondyke-byggeri' i startfasen, hvor fattige arbejdere slog sig ned på områderne af nød og brugte det forhåndenværende søms princip, har de over tid, som det også gør sig gældende for Christiania, appelleret mere og mere til først hippie-generationerne i 60'erne og 70'erne og nu i stadigt stigende grad højtuddannede med stor købekraft.

Med prisstigningerne følger frygten for, at der i fremtiden kan forventes en markant anderledes beboersammensætning, og mindre sammenhold, hvis ikke foreningerne gennem interne regler kunstigt holder priserne nede, så alle kan være med. Valget står således mellem som i Haveforeningen Mozart at give priserne fri, eller som i naboforeningen Frederikshøj, der via et internt vurderingsråd fastsætter priserne, der som hidtil er baseret på de reelle omkostninger, der gik til at opføre husene. Valget har konsekvenser, der på bundlinjen kan aflæses som et millionbeløb. Til gengæld er det vanskeligt, at værdisætte et sammenhængende boligområdes kollektive identitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu