27. august 2005

Nutidens unge er forkælede, selvcentrerede, udisciplinerede, og urealistiske og vil meget hellere opdages af Natasja Crone fra Stjerne for en Aften end blive noget 'almindeligt'. Myterne er mange om nutidens 16-30-årige, som regeringen gerne vil ekspedere hurtigere gennem uddannelsessystemet. Gerne målrettet mod job, hvor man mangler arbejdskraft.

Imens får hver fjerde ung slet ikke en erhvervsrettet uddannelse.

Men hvad går galt? Kan unge ikke længere stå tidligt op og holde mund, når mester sætter dem til ensformigt arbejde? Smile, når læretiden i frisørsalonen går med at feje hår op fra gulvet? Leve med, at man efter et halvt år stadig ikke kender mere end to medstuderende på universitetsstudiet og dårligt tør spørge om vej til biblioteket?

"Arbejdsmarkedet og de selvbevidste unge passer dårligt sammen", påpeger ungdomsforskeren Ulla Højmark Jensen, lektor ved forskningsenheden i Vejledning på Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU.

Samtidig understreger hun sin ulyst til at synge med på den evige sang om de utilpassede unge, der bare skal rette ind:

"Jeg har det dårligt med at skylde skylden på dem, der er i klemme. Mit udgangspunkt er, at det er systemet, ikke de unge, der er noget i vejen med, så når de unge har svært ved at finde sig tilrette i uddannelsessystemet, er det uddannelsessystemet, der bør laves om, selv om begge parter må bevæge sig," siger Ulla Højmark Jensen, der med sin forskning blandt andet bidrager til Forskningsprogrammet om social arv finansieret af Socialministeriet.

At der er et problem, vidner tallene om:

-9-10.000 unge fra hver ungdomsårgang ender med at tilhøre den såkaldte 'restgruppe', og frafaldet på f.eks. landets tekniske skoler og en række andre ungdomsuddannelser er stort.

-Næsten hver fjerde 25-30-årig har aldrig afsluttet en uddannelse, og er heller ikke (længere) i gang med én.

-Problemet er stigende, og meget få i 'restgruppen' scorer kassen som rockstar, antikvitetshandler i New York eller direktør for Jubii. Tværtimod havner 40 procent af de ufaglærte i bistands- og lavtløns-zonen.

Én af årsagerne er, at de unges holdninger har ændret sig. At være sig selv og finde grænserne for, hvordan man kan iscenesætte sig selv, er vigtigere end at være selvforsørgende, og unge - høj og lav - deler følgende 'ungdomsmantraer', som Ulla Højmark Jensen betegnede dem i sin ph.d.-afhandling:

-Vær dig selv

-Gør, som du har lyst til

-Gør noget, hvis du er utilfreds.

Alligevel er der vidt forskellige grunde til, at unge springer fra en uddannelse. På baggrund af interviews med 49 unge uden uddannelse fra otte udvalgte kommuner har Ulla Højmark Jensen opdelt 'frafalderne' i fire grupper:

De vedholdende, de flakkende, de praktiske og de opgivende. Desuden har Ulla Højmark Jensen spurgt de unge selv, hvad de havde brug for på en uddannelse (se faktabokse).

De fire typer sætter system i den indsigt, at unge ikke er ens, socialt eller fagligt. Middelklassens dygtige, let forvirrede sønner og døtre har brug for selvstændighed og faglig udfordring, mens andre motiveres af faste rammer og klart tilrettelagte opgaver på arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner.

Men generelt kan unge menneskers individualistiske tilgang og forventninger om personlig tilfredsstillelse i arbejdslivet være en del af deres problem med at finde den rette hylde at springe videre fra.

Blot er den individualistiske tilgang opdraget ind i dem, både i folkeskolens fokus på medansvar og demokrati, og i mange forældres (og pædagogers) understregning af, at 'du bare skal finde noget, du er glad for':

"Når vi tuder de unge ørerne fulde med, at de selv skal bestemme i deres liv, må vi også lade dem gøre det. Arbejdsmarkedet må møde de unge, hvor de er, man kan ikke bare lige pludselig holde op med at forkæle dem," fremhæver Ulla Højmark Jensen.

Også uddannelsesinstitutionerne har et medansvar for at tage hånd om de unge. Desuden findes der ungdomsvejledere, der både kan hjælpe de unge i deres valg og bistå uddannelsesinstitutionerne med at blive mere rummelige, fordi de kender de unges forventninger og problemer.

"Det er ikke rimeligt at de unge står alene med at skulle finde sig selv, beslutte sig for en uddannelse og arbejde hårdt for det. Nogle er trods alt kun 15-16 år, når de skal finde en praktikplads selv, og faktisk tit for unge til at ringe rundt til forskellige mestre og sælge sig selv," siger hun. Derfor beklager hun, at regeringen har fjernet store dele af den skolepraktik, der kunne give praktisk erfaring til de mange, der ikke har held med at finde praktikplads i det 'rigtige' erhvervsliv - og derfor risikerer aldrig at få et uddannelsesbevis.

Politisk vil der umiddelbart være mest gevinst i at satse på de fagligt stærkeste unge, de såkaldt 'vedholdende' og 'flakkende'. De sidste blev tidligere ofte trukket ind af den fri ungdomsuddannelse. Derfor er det et problem, at man fjernede den uden at sætte andet i stedet, mener Ulla Højmark Jensen:

"Hvis man havde indvendinger mod, at de unge dyrkede trommer på Bali på skatteydernes regning, kunne man jo blot stille flere krav og gøre uddannelsen mere kompetencegivende."

Generelt kan både de flakkende og vedholdende dog sluses ind i uddannelsessystemet med begrænset støtte og hjælp.

"Men som samfund har vi vel også en pligt til at satse på de opgivende og hjælpe dem, der er blevet budt vanskelige livsvilkår," mener Ulla Højmark Jensen.

"Selv om risikoen for ikke at få en uddannelse er højere for unge, der har oplevet mange problemer i deres opvækst, skal man huske, at mange faktisk også formår at bryde det mønster."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her