Læsetid: 6 min.

Heldigvis er kunstnere også tænkende mennesker

Måske kan vi nå til et sted, hvor vi ikke længere behøver at dele kunstnerne op i lejre: de intellektuelle og de sanselige, de konceptuelle og de formelle. Hvis vi opfatter alt, vi ikke lige forstår, som en hån mod os, bliver vi nogle triste tilfælde, snarere end mennesker i udvikling og i debat
7. februar 2007

Det er dejligt at opleve, at samtidsbilledkunsten i den senere tid bliver mødt med så stor interesse, og ikke mindst at der nu er blevet rig lejlighed for et bredere publikum til at få indsigt i, hvordan den har udfoldet sig i Danmark de sidste ti-femten år, såvel som hvad der sker netop nu. Anden halvdel af 2006 bød nemlig på ikke mindre end tre omfattende udgivelser på dansk samt en ny årbog: Ny dansk kunst. Dertil skal føjes internetsider og nyhedsbreve, som løbende udgives af Kopenhagen og Aarhus.nu og den mere målrettede indsats hos visse dagblade, inklusiv det nærværende. Dermed skulle vi også være nået til et sted, hvor vi kan have en debat, der kan antage et vist niveau uden at være en ren faglig diskussion.

Samtidskunst forholder sig til vores tid, vores kultur, vores samfund og til aktuelle temaer, men den gør det ofte på andre måder end de andre kunstarter som film, litteratur, musik og teater, og på anderledes vis end debatten i nyhedsmedierne. Og dog ser vi alligevel, at den også trækker på nogle af de erfaringer, metoder og det sprog, der er udviklet inden for andre områder fra musikvideo til dokumentarfilm, fra populærkultur til kvantefysik. Netop derfor er kunsten ofte slet ikke så uforståelig, som den ofte gøres til, til trods for værket har fået et tvist i forhold til de billeder og informationer, som vi ellers bombarderes med.

Udskældt og hyldet

Dette markerer ikke i sig selv det skift, som Tom Jørgensen peger på, men er en udvikling, der kan føres helt tilbage til årene efter første verdenskrig med Hannah Höchs collager og John Hartfields fotomontager baseret på f.eks. avisudklip, som et par gode tyske eksempler. Siden har kunsten såvel som resten af kulturlivet på forskellig vis afspejlet forandringer i både videnskab og åndsvidenskab, i medieverden, billedteknologien, populærkultur, kulturindustri og hverdagslivet generelt. Nogle har i høj grad udfordret kunstens traditionelle former og formater. Disse er ofte blevet både blevet skældt ud, fordi de har undermineret den traditionelle forestilling om kunsten, og hyldet, fordi de har banet vejen for nye kunstformer og kunstopfattelser.

Kunstvideoen og videoinstallationen er eksempler på denne udvikling.

Det er altid svært at tale om kunsten i overordnede kategorier som 'firserkunst' og 'halvfemserkunst' uden dermed at negligere mangfoldigheden. Men det er rigtigt at vi i 80'erne ofte så meget tavse værker blive akkompagneret af elaborerede filosofiske katalogtekster. Også i dag ser vi et samspil. F.eks. har kunstneren Olafur Eliasson flere gange inviteret både filosoffer, fysikere og arkitekter til at gå i dialog med sit arbejde enten hjemme i atelieret, i udstillingsrummet eller i kataloget. Op gennem 90'erne så vi utallige eksempler på, at kunstnere inddrog viden og kompetencer fra andre felter (filosofien inklusiv), men den største forskel er nok, at denne tænkning om man vil i langt højere grad blev en integreret del af det kunstneriske arbejde. Ligesom det var det hos konceptkunstnerne i 70'erne. I dag er der en mere flydende grænse mellem de mere konceptuelle og mere formelle praksisser, og jeg vil faktisk hævde, at langt de fleste samtidskunstnere arbejder på begge planer.

Selvfølgelig har Tom Jørgensen ret i, at den filosofiske post-modernisme spillede en meget central rolle 80'erne og op gennem 90'erne i Kunstakademiets publikationer. Kunsten forandrer sig, og det bør det, vi kalder 'kunstsystemet' (dvs. museums- og galleriverden, kunstakademierne, støtteordninger, gæsteophold mv.) i grunden også gøre. Netop i disse år sker der på institutionsområdet nogle forholdsvis mærkbare forandringer i Danmark.

Selvtilfredse

Aktualiteten i Tom Jørgensens indlæg ligger dog et andet sted, end han selv tror. Det handler nemlig om, hvilken slags kunst, der er plads til at blive vist i Danmark. Hvis man vil vide, hvad der sker i dansk kunst, som det er nu, må man hæve blikket og se på, hvad der sker hinsides dette lands grænser, for en stor del af dansk kunst udfolder sig nemlig i udlandet. Det er der, at mange kunstnere herunder mange med mere konceptuelt og kritisk praksis finder inspiration, netværk, billigt atelier og bolig, udstillingsmuligheder og et interesseret publikum. Det sidste omfatter også intellektuelle miljøer, der har lyst til at gå i dialog med kunsten.

Desværre er der en tendens til, at Danmark lukker sig om sig selv i selvtilfredshed og klappen hinanden på skulderen. Derfor har vi det måske også svært med at blive udfordret, og det er nu engang det, kunsten gerne vil og kan. Hvis vi turde åbne mere op for samtidskunst fra andre lande i udstillinger og med gæsteophold i stedet for primært at satse på kultureksport, ville vi formentlig opleve, at andre perspektiver på verden også har noget at byde på. Det er vores chance for at møde en større mangfoldighed end den, vi selv er i stand til at skabe.

Fjern de to lejre

At det i høj grad er den pænere og lettere fordøjelige kunst, der har fået et ordentlig skub med de mange nye kommercielle gallerier i København, betyder ikke, at andre praksisser ikke eksistere. Disse finder andre veje til at møde deres publikum, nogen gennem danske og internationale kunsthaller, andre gennem projekter i det offentlige rum og ved at låne rum, som ikke typisk tilhører kunsten. Her kunne man pege på så forskellige projekter som Københavns Kunsthal, der indtil november havde til huse i en glasmontre foran Københavns hovedbanegård, Kenneth Balfelts Fixerum, der i en bunker på Vesterbro satte stofmisbrugeres behov på dagsordenen, Publiks forskellige projekter på Nørrebro i sommeren og Oeen Group's aktuelle gruppeudstilling i byggecontainere på Israels Plads i København. Det er ikke altid let at få opmærksomhed til denne type projekter, selvom de typisk åbner for helt nye publikumsgrupper og publikumsrelationer. Men denne kraft til at blive ved med at stable udstillinger og arrangementer på benene er noget af det vigtigste, en kunstscene har.

Måske kan vi nå til et sted, hvor vi ikke længere behøver at dele kunstnerne op i to lejre: De intellektuelle og de sanselige, de konceptuelle og de formelle, men i stedet kan begynde at respondere på kunsten i dens kompleksitet. Hvor kompleksitet bliver det, vi forventer af kunsten som en spejling af den hverdag, vi lever i, og som bliver stadig mere kompleks. Kunsten udfordrer vanetænkningen, mainstream-billedkulturen, vores selvopfattelse og syn på andre.

Den udfordrer både vores sanseerfaring, perception og vores mere analytiske opfattelse af verden. Til tider sætter den også spørgsmålstegn ved vores handling og måde at organisere vores samfund på. Dette er kunstens mangfoldighed. Hvis vi opfatter alt, hvad vi ikke lige forstår eller er enige i som en hån mod os, bliver vi nogle triste tilfælde snarere end mennesker i udvikling og i debat.

Jeg synes, at vi skal benytte den øgede opmærksomhed, som samtidskunsten har fået i Danmark, til at indrømme den større betydning end blot sansestimulering og underholdning. Selvom kunsten er legende, spøgende og til tider forførende, er den også et bidrag til vores kulturelle selvforståelse. Den rummer måske nok en anden type intelligens end økonomers og politikeres og benytter et andet sprog og andre metoder, som vi løbende må tilegne os. Kunsten kan ikke desto mindre bidrage til en forståelse og udvikling af det alsidige fysiske og mentale univers, som samfundet og vores kultur er. Vi skal påskønne, at kunstnere tænker.

Judith Schwarzbart er kunsthistoriker og kurator og står sammen med Solvej Helweg Ovesen og Charlotte Bagger Brandt bag projektet U-TURN, der i 2007 vil byde på en række arrangementer, og i 2008 på en omfattende udstilling af samtidskunst. www.uturn-copenhagen.dk

Kronikken i morgen: Mit liv på Christiania

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu