Læsetid: 2 min.

Hele Danmarks DR

Den virkelige vinder i medieforliget - DR - er ikke så meget begunstiget af de enkelte tiltag, som af forligets bredde. Efter en lang årrække med stor politisk splid om DR's rolle i mediebilledet, har nu næsten alle folketingets partier skrevet under på formuleringen: "DR skal videreføres og udvikles som hele Danmarks udbyder af public service." DR fik langt fra alle de penge, som generaldirektør Kenneth Plummer havde ønsket sig til digitalisering af arkiverne og til en børne- og historiekanal, men DR fik en fremtidssikring i form af en ny medielicens og i form af bred politisk opbakning. Det kan vise sig at være mere værd end kroner og øre. /nt
7. juni 2006

I går havde den konservative kulturminister Brian Mikkelsen grund til at smile bredt. Det ville være unfair at skrive om en så garvet politiker som Mikkelsen, der har været minister i fem år, at han nu har bevist sit politisk håndværk. Så det lader vi være med. Men det var en tiltrængt sejr, der kom i hus, da Brian Mikkelsen landede et medieforlig - næsten så bredt som det kunne blive. Kun Enhedslistens Per Clausen havde forladt forhandlingerne. Det har Mikkelsen ikke prøvet før som kulturminister.

Der var mange, der gerne stod frem som forligets fadder i går. Brian Mikkelsen var 'meget tilfreds', mens Socialdemokraternes Mogens Jensen udtalte sig solidarisk stolt på vegne af oppositionen: "Det nye medieforlig er en stor sejr for Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF." De Radikales unge medieordfører, Simon Emil Ammitzbøll, havde omvendt travlt med at fremhæve de 'Radikales fodaftryk'. Foden var blandt andet sat ned i spørgsmålet om eventuelle sanktioner over for et privatiseret TV 2, der kunne tænkes ikke at gøre, som det havde aftalt med staten. Til de, som har været voldsomt bekymret - ikke over TV 2's fremtid, men over Simon Emils velbefindende - oplyste medieordføreren i en pressemeddelelse desangående: "Nu kan jeg igen sove godt om natten." Tak, det er beroligende.

Et hurtigt blik ned over forligsteksten afslører kun små ændringer i forhold til regeringens udspil - men der er ikke desto mindre tale om væsentlige ændringer. Det mødte eksempelvis meget kritik - også her på Informations lederplads - at det var Radio- og Tv-nævnet, der skulle fordele 75 mio. kr. fra en såkaldt 'public service fond'. Det lignede til forveksling centralisering af den vigtige diskussion om public service - og ikke mindre da det også fremgik af teksten, at det var nævnet, der skulle godkende de 'værditest', DR på forhånd skal underlægge alle nye tiltag. I forligsteksten var det pludseligt Filminstituttet, der skulle fordele de 75 mio. kr. - og det blev præciseret, at det var DR's bestyrelse - ikke Radio- og Tv-nævnet - der i sidste ende skulle vurdere nye tiltag. Nævnet har nu blot ret til at udtale sig - og forligsparterne har dermed lyttet til den kritik som blandt andre DR's tidligere generaldirektør, Christian Nissen, har fremført: Nemlig at forhåndsgodkendelse er selve definitionen på censur.

Den virkelige vinder i medieforliget - DR - er ikke så meget begunstiget af de enkelte tiltag, som af forligets bredde. Efter en lang årrække med stor politisk splid om DR's rolle i mediebilledet, har nu næsten alle folketingets partier skrevet under på formuleringen: "DR skal videreføres og udvikles som hele Danmarks udbyder af public service." DR fik langt fra alle de penge, som generaldirektør Kenneth Plummer havde ønsket sig til digitalisering af arkiverne og til en børne- og historiekanal, men DR fik en fremtidssikring i form af en ny medielicens og i form af bred politisk opbakning. Det kan vise sig at være mere værd end kroner og øre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her