Læsetid: 3 min.

Hele verdens virus

19. april 2003

TRODS kraftig økonomisk medvind og løfter om fortsatte reformer, har Kinas nye ledere fået en mareridtsagtig start. Tavshed, mørkelægning og fornægtelse er desværre stadig en del af den politiske kultur i verdens folkerigeste land, og ansvaret for den mere og mere foruroligende sars-epidemi lander tungt på étpartistatens almagt. Årsagerne er lige dele inkompetence, forsømmelighed og arrogance.
Sars-viruset har udviklet sig til en omfattende skandale og er på vej til at udløse en global epidemi som endda truer verdensøkonomiens opsving. WHO’s midlertidige ’sortlistning’ af Beijing som rejsemål er topmålet af fornedrelse. Men netop der findes virusets hovednøgle.
De kinesiske ledere er blevet tvunget til at handle. De seneste dage har præsident Hu Jintao besøgt virusets epicentrum, Guangdong-provinsen, ministerpræsident Wen Jinbao har betegnet situationen som »yderst alvorlig«, og Wu Yi, den eneste kvinde i partiledelsen, har talt et alvorsord med de ansvarlige for virusforskningen. Trods de hårde ord fortsætter myndighederne med at skjule epidemiens omfang, og militærhospitalerne, som hører under forsvarsministeret, frigiver ingen tal, men sandsynligvis ved de ansvarlige ikke mere end os andre.
Sundhedssystemet, en beundret model for alle udviklingslande, har ikke overlevet reformerne og den såkaldte socialistiske markedsøkonomi. I stedet er sundhed blevet et spørgsmål om socialklasse. I landsbyerne har folk ikke længere råd til at søge læge.
At sars-viruset kan være dødeligt, har kun lille betydning for de fattige, som rammes, eftersom 80 procent hurtigt bliver raske igen selv uden medicin. Værst er, at flere hundrede millioner kinesere på grund af mediernes påtvungne tavshed end ikke har kendskab til sars’ eksistens og opfatter symptomer som en af mange influenza-bølger. Derfor er antallet af smittede formodentligt langt større, end man har kendskab til, hvilket indebærer, at foranstaltninger såsom karantæne er så godt som virkningsløse.

VIRKNINGEN kendes nu langt uden for egne grænser, og hvis viruset er lige så smitsomt som influenzaer, så vil flere millioner mennesker rundt om i verden allerede være ramt. Kina har vildledt alle. Myndighederne har vægret sig ved at informere WHO, og Guangdong-provinsen har holdt naboen Hongkong i total uvidenhed om epidemien til trods for, at den tidligere kronkoloni har hørt under Beijing i fem år. Først benægtelse og derefter standardfraser som at »alting er under kontrol«.
WHO fandt sig i Kinas manglende samarbejdsvilje i hele tre måneder, og det er en stor skamplet på afgående Gro Harlem-Brundtlands ellers så kompetente ledelse. Et nyt, ukendt virus, som dræber mennesker, trange boligforhold og erfaringer med influenza er kendsgerninger, som burde få verdens ’sundhedspoliti’ til at true med at bringe FN’s Sikkerhedsråd ind i sagen.
Der er ingen tvivl om, at viruset er en potentiel massemorder.
Det allervigtigste her og nu er at få nyt liv i Kinas sundhedssystem. Den byrde, som man allerede bærer i form af aids, hepatitis B med 170 millioner smitttede plus meget andet – er for stor, og som situationen ser ud i dag, er man ude af stand til at håndtere nye vira og epidemier eller at beskytte befolkningen.
En stærkt forøget kapacitet inden for folkesundheden er også et absolut krav, hvis man vil holde tempoet i den økonomiske vækst og fungere som verdens fabriksgulv. Alle kinesere bør have adgang til sundhedssystemet uanset indkomst. Det er også vigtigt at ’sanere’ den gigantiske udklækningsmaskine for virus, som det sydlige Kina er blevet til. Millioner af mennesker lever i et mylder af grise, høns, ænder og gæs i et miljø, som er ideelt for vira af enhver slags. Mutationer og kombinationer øger den vedvarende risiko for nye dræbervira, som er farligere end sars. Det er en biologiske bombe, som kan sammenlignes med en hvilken som helst form for masseødelæggelsesvåben.
Kina skal naturligvis have international hjælp både med sundhedssystemet samt til en ’sanering’ af arnestedet for virus.
Meget taler for, at Kinas nye ledere er klar til bringe ofre. Sars-epidemien er en yderst bekostelig affære, som kan true den politiske stabilitet. Den truer også med at isolere Riget i Midten, og kan til og med komme til at betyde, at de olympiske lege i Beijing 2008, bliver flyttet.
Kina og kinesernes sundhed angår os alle.

BG

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her