Læsetid: 5 min.

Helge Sander trodser Bologna-processen

Det råd, som skal godkende og akkreditere uddannelser, bør ifølge Bologna-processen være helt uafhængigt af ministerierne. Sådan bliver det bare ikke i Danmark, for Helge Sander vil både udpege rådets medlemmer og have vetoret over dets beslutninger
22. december 2006

Danmark skal have et uafhængigt råd, som blandt andet skal godkende og akkreditere nuværende og kommende uddannelser på landets universiteter - det er et af resultaterne af Bologna-processen - en fælles målsætning for uddannelse og forskning, som 29 lande er en del af. Den danske version af det uafhængige akkrediteringsråd bliver dog alt andet end uafhængigt. Ifølge lovforslaget til oprettelsen af rådet er det videnskabsminister Helge Sander, der skal bestemme, hvilke kriterier rådet skal bedømme uddannelserne efter. Sammen med undervisningsminister Bertel Haarder og Kulturminister Brian Mikkelsen skal han også udpege otte af rådets ni medlemmer, og skulle rådet alligevel træffe en beslutning, som Helge Sander ikke bryder sig om, kan han såmænd nedlægge veto og omgøre beslutningen. Endelig skal rådet både fysisk og administrativt placeres i Videnskabsministeriet.

Afhængighed

Rektorkollegiets formand og rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede, havde hellere set et helt afhængigt råd:

"Vi mener ikke, at forslaget lægger op til tilstrækkelig uafhængighed, specielt er der lagt op til en stor afhængighed af Videnskabsministeriet. Det er et problem, at rådet og ministeriet skal have fælles bopæl og fælles sekretariat. Det sikrer jo ikke uafhængighed, og vi havde hellere set, at man lagde det et andet sted og havde givet rådet en selvstændig bestyrelse," siger Jens Oddershede. Også den såkaldte kattelem - Helge Sanders mulighed for at nedlægge veto - finder rektorkollegiet problematisk:

"Vi synes, at kattelemmen er for stor. Der kan kravle større dyr igennem end en kat. Der står bare, at ministeren undtagelsesvis kan bestemme. Men det er ikke uddybet nærmere, så det er ministeren selv, der bestemmer, hvad der er en undtagelse - og det er ikke særligt trygt," siger Jens Oddershede.

Hans rektorkollega Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet er enig:

"Jeg synes, det er mærkeligt, at man får til opgave at lave en uafhængig institution og så ender med en, der ligger for tæt på ministeriet. Det skal nok komme til at virke, men det ville da være rart, hvis det var fuldt uafhængigt. Og det er i hvert fald ikke det her, der var intentionen med det fra start," siger Finne Kjærsdam.

Han henviser til Bologna-processen som direkte understreger, at akkrediteringsrådets beslutninger ikke må kunne ændres af ministerier. Den vedtægt overholder Helge Sanders lovforslag ikke:

"Det her lever ikke op til de regler, man internationalt har vedtaget omkring uafhængighed af regering og ministerium. Det står helt tydeligt, at rådet skal være uafhængigt, og det er det ikke," siger Jens Oddershede.

Industrien er forundret

Også i Dansk Industri er man overraskede over, at man ikke på alle uddannelser har valgt fuld uafhængighed:

"Vi er meget positive over for tanken om et akkrediteringsråd, men vi tænkte det godt nok som noget helt uafhængigt. Det er meget vigtigt, at man holder sådan et råd adskilt fra ministeriet. Ellers har jeg svært ved at se, hvad vi skal med det," siger Charlotte Rønhof, som er forskningschef ved Dansk Industri.

Hun langer særligt ud efter de uddannelser, der hører under Undervisningsministeriet, hvor Bertel Haarder har endnu friere rammer til at bestemme, end Helge Sander har i Videnskabsministeriet.

Hun mener også, at det er uheldigt, at de kriterier, som rådet skal bedømme uddannelserne efter, skal dikteres af ministeren:

"Der er slet ikke lagt op til dialog om kriterierne, selvom det er dem, der er de mest interessante. Derfor ville det være naturligt, at man også havde dem med i drøftelsen og med til høring, så parterne kunne kommentere dem," siger Charlotte Rønhof. På Danmarks Evalueringsinstitut, som i dag udfører en del af akkrediteringsarbejdet, finder man det desuden bemærkelsesværdigt, at den danske model ligger langt fra den normale praksis andre steder i Europa:

"Både i Tyskland og Holland har man lignende konstruktioner, men der er der en klar adskillelse mellem dem, der akkrediterer og dem, der lovgiver. Det er den almindelige gode praksis på området," siger Anette Dørge Jessen, som er områdechef for videregående uddannelser på EVA.

Kritik gør ikke indtryk

Videnskabsminister Helge Sander er upåvirket af kritikken:

"Det gør overhovedet ikke noget indtryk, for vi har diskuteret det her meget grundigt, og jeg vil så spørge dem, der kritiserer, om de ser nogle problemer med den måde, forskningsrådene arbejder på. Dem hører jeg aldrig klager over, og det her er lavet efter samme model," siger han.

Han finder det ikke problematisk, at rådet skal dele lokaler med ministeriet:

"Folk går for meget op i adresser, men jeg får ingen beføjelser, om så det lå i ministerens forkontor," siger han.

Og han vil spørge andre, inden han udpeger medlemmerne til rådet:

"Der er jo nogen, der bliver nødt til at fuldføre arbejdet. Og ministrene vil jo forinden forhøre sig hos de relevante institutioner om, hvem der vil være egnede til det."

Vetoretten er desuden helt naturlig:

"Det er kun i helt særlige situationer, at den kattelem skal kunne benyttes. Når den er der, er det for at helgardere, hvis der skulle komme noget, der er i strid med de gældende regler. Det er jo mig, der er ansvarlig for det her."

Endelig mener Helge Sander ikke, at det er problematisk at bryde med Bologna-processen:

"Bologna-processen er jo ikke vedtaget af noget folkevalgt organ. Det er nogle retningslinjer, som vi forsøger at følge op på, men der er ingen ved siden af eller over Folketinget - heller ikke Bologna-processen," siger Helge Sander.

Flertal bag forslaget

Både Socialdemokraterne, de radikale og Dansk Folkeparti har alle været med til at udforme lovforslaget, så i Folketinget er det kun SF og Enhedslisten, der står udenfor:

"De sidste ti år har været en lang glidebane mod større ministeriel styring af de videregående uddannelser, og Helge Sanders styring af universiteterne er nu så uacceptabel, at den ikke lever op til de europæiske krav om uafhængighed," siger Enhedslistens Per Clausen. Han frygter, at loven vil få konsekvenser for de uddannelser, som ikke umiddelbart falder i Helge Sanders smag:

"Det her betyder reelt, at uddannelserne bliver totalt styret fra Videnskabsministeriet. Det kommer til at gå ud over de langsigtede uddannelsesperspektiver, for vi kan jo se, at ministeren kun fokuserer på det, der er brug for her og nu. Og vi risikerer, at store dele af samfundsvidenskab og humaniora lukkes ned, hvis ministeren vurderer, at uddannelsen ikke er 'samfundsøkonomisk hensigtsmæssig', som det formuleres i lovforslaget."

Det afviser Helge Sander:

"Man kan jo have mange forestillinger, men det der kan jeg slet ikke se skulle blive aktuelt," siger Helge Sander.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu