Læsetid: 5 min.

Helle set fra Sydhavnen

Til caféaften med Anker Jørgensen fik socialdemokraterne i Sydhavnen lejlighed til at drøfte deres nye formand
20. april 2005

Året er 1972. Klokken 20 minutter i 12 på Folketingets åbningsdag bliver Anker Jørgensen kaldt ind til statsminister Krag, der klokken 12 skal holde sin åbningstale fra Folketingets talerstol. Anker Jørgensen undrer sig over den usædvanlige indkaldelse, men det er intet imod hans overraskelse, da Krag leverer sit budskab.

"Vi har drøftet den situation, der opstår, når jeg nu trækker mig tilbage som statsminister - og dét er indiskutabelt," siger Krag til den måbende Anker Jørgensen. At Krag vil trække sig fra statsminister - og formandsposten, kommer helt uventet. Anker vil kun acceptere udnævnelsen som formand på én betingelse: At Krag og de andre i rummet er enige. Krag løfter pegefingeren og fører den rundt blandt hver enkelt ved bordet. De nikker alle som én.

"Der kan I se, hvordan man afgjorde et formandsvalg dengang - ikke alt det pjat med urafstemninger."

Den nu forhenværende partiformand Anker Jørgensen kigger ud over brillekanten. I næsten to timer har han - stående, på trods af sine dårlige ben - berettet sin livshistorie i partiforeningen i 14. kreds i Sydhavnen. Forsamlingen på cirka 30 partifæller har lyttet opmærksomt og hjulpet ham med detaljerne undervejs, når hukommelsen svigter. De fleste kender historien. Om opvæksten i en etværelses lejlighed på Christianshavn, de mange timer som ung arbejdsløs tilbragt på folkebiblioteket, tiden som garderhusar og frihedskæmper under Anden Verdenskrig og selvfølgelig det mangeårige politiske liv i fagbevægelsen og på Christiansborg. De kender historien, men vil gerne høre den igen. Det her er Ankers kreds. Han har boet på Borgbjergvej i det gamle arbejderkvarter størstedelen af sit voksne liv - også i tiden som statsminister. I partiforeningen bliver han budt velkommen med knus, kaffe og kokostoppe. Det nyligt overståede formandsvalg taler han nødigt om, selv om spørgsmålet hænger i luften.

"Jeg ved godt, at I vil spørge mig om, hvad jeg synes om den nye formand. Det venter vi lidt med," siger Anker Jørgensen.

Hep hep Helle

I pausen går snakken om den nye formand ivrigt ved bordene med kaffe og hjemmebag. Jørgen Jensen har været medlem af partiet i 10 år. Han var egentlig mest til Frank Jensen, men endte med at stemme på Helle Thorning-Schmidt, fordi han tror på, hun kan fange midtervælgerne.

"Hun har et stærkt mandat, fordi hun er valgt af medlemmerne. Men hvis meningsmålingerne ikke er vendt om et halvt år, har hun et problem," siger han.

Jørgen Høyer mener ikke, Helle Thorning har erfaring nok og er en af de få ved bordet, der har stemt på Frank Jensen.

"Jeg har stemt med hjernen," siger han. Han holder ikke meget af Helles 'dem, der ikke vil være med, kan blive hjemme'-strategi. "De 47 procent, der stemte på Frank Jensen, skal også være en del af helet. Man kan ikke holde sammen på et parti på hendes måde," mener Jørgen Høyer.

Kjeld Bødker, der har stemt socialdemokratisk, siden han fik stemmeret, er uenig: "Hun ved, hvad hun vil. Nu har vi set på Pia Gjellerup og Ole Stavad i snart 30 år, og der er ikke sket nogen fornyelse i huset. Hun er den rette til at samle de menige medlemmer op imod de gamle fløje."

Annelise Nielsen har stemt på Frank Jensen. Hun mener, at Helle Thorning Schmidt ville have haft gavn af nogle flere år på bagen, men er alligevel ved at vænne sig til den nye formandinde.

"Hun er bedre, end jeg troede. Frank har altid haft nogen over sig - han har altid været nummer to," konstaterer hun.

De fleste om bordet er enige om, at såvel generations - som kønsskiftet i den nye socialdemokratiske ledelse er en fordel blandt vælgerne.

Mads Bang Aaen er formand for partiforeningen og er med sine 25 år den yngste ved bordet. Han håber på mere ro i partiet nu.

"Det er den rigtige vej at lægge en fast stil. Pia Gjellerup og Frank har jo selv meldt sig ud." Han håber også, de mange unge i den nye ledelse vil skabe dynamik.

"Det handler jo ikke kun om politik, men også om den måde, man sælger politikken på. Og der har Venstre været lidt foran os."

Værdi- ikke klassekamp

Og så er der lige det med efterlønnen.

"Jeg synes, at det er modigt af hende at sige det, som det er. Hvis hun havde holdt sin mund under valgkampen, havde hun nok fået 80 procent af stemmerne, men hun vandt, selv om hun sagde sin mening. Vi bliver jo ældre og ældre og en reform af efterlønnen om 25-30 år er fornuftig," siger Mads Bang Aaen.

Kjeld Bødker, der selv er efterlønner efter mange års ansættelse i TDC, protesterer. "Det er jo ikke de virkeligt aktive på arbejdsmarkedet, der går på efterløn. Det er folk, der bliver fyret efter mange års arbejde," siger Kjeld. Han peger på, at de fleste virksomheder ikke er glade for at ansætte en ældre medarbejder.

"Det er da arbejdsgivernes opgave at sikre arbejdspladserne. De griner nærmest, hvis man kommer ind og søger et nyt job som 52-årig," siger Kjeld.

"Jamen, så er det vores opgave at bruge de næste 20-25 år på at vænne arbejdsgiverne til ældre på arbejdsmarkedet," konstaterer Mads.

Socialdemokraterne ved bordet er enige om, at det gamle socialdemokratiske velfærdsprojekt er ved at uddø.

"Vi har opbygget velfærdssamfundet, og det kan vi ikke leve på længere," siger Jørgen Jensen. "Vi har allerede 37 timers arbejdsuge og seks ugers ferie. Vi kan ikke blive ved med at kræve ind."

Mads Bang Aaen supplerer: "Det handler om værdikamp, ikke klassekamp. Vi har de samme værdier, men nu kan vi favne bredere og også appellere til dem, der synes, at den røde fane er lidt for støvet."

De taler om de nye værdier, der bliver vigtige for vælgerne på fremtidens globaliserede arbejdsmarked. Jørgen Jensen nævner tryghed på arbejdsmarkedet og sikring af et godt arbejdsmiljø. Mindre stress, siger Kjeld. Mens Jørgen og Kjeld snakker om arbejdsmarkedet herhjemme, mener Mads, at det også handler om at stille krav til arbejdsmiljøet på de udflyttede arbejdspladser.

"Før handlede det om at sikre arbejdsmarkedet. Nu handler det om at kæmpe for de gode rammer på det," siger han. De er enige om, at Helle er den helt rigtige kvinde til det nye projekt - sammen med resten af medlemmerne.

"Hun er ikke slidt af erfaringen. Og det er et godt hold af kloge hoveder, hun har samlet," siger Kjeld Bødker. Men kan den nye formand leve op til sit løfte om at slå Fogh? Ja, siger forsamlingen - måske ikke ved næste valg, men så ved næste igen.

Og hvad med den gamle formand, der stemte på Frank Jensen? Da spørgsmålet endelig bliver stillet til Anker Jørgensen, er dommen over Helle Thorning-Schmidt et diplomatisk både og.

"Hun er noget blank i sine markeringer, og jeg er ikke sikker på, at hun er nuanceret nok til at klare stormløbet fra Venstre. Men jeg håber og tror på, at hun klarer den. Hun har et friskere syn på alting," lyder vurderingen fra den gamle formand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu