Læsetid: 4 min.

Hellig krig i Europa - den bosniske forbindelse

Vesten overser den fundamentalistiske, muslimske fare på Balkan - en fare Vesten i vid udstrækning selv har sponseret sammen med muslimske lande. Det siger Balkankenderen Jürgen Elsässer i ny bog
1. november 2005

De unge, danske muslimer der de sidste dage er blevet arresteret i Københavnsområdet og Sarajevo, mistænkt "for at have medvirket til forsøg på terrorisme", har noget til fælles med nogle af attentatmændene fra 11. september 2001. Nemlig Bosnien. Mindst tre af fly-terroristerne havde kamperfaring fra det Balkan, som har været et overset område i udforskningen af muslimske fundamentalisters aktiviteter. Det forsøger forfatteren og Balkankenderen Jürgen Elsässer at råde bod på med sin bog om, hvorledes den hellige krig kom til Europa - Wie der Dschihad nach Eu-ropa kam. En spændende og velskrevet bog om radikale muslimers samarbejde med vestlige efterretningstjenester. Mens vi venter på resultatet af det danske politis opklaringsarbejde, kan vi søge baggrundsviden hos Elsässer.

Balkan anskues som et opmarchområde for den muslimske terrorisme, og bogens ledetråd er spørgsmålet om, hvilket forhold der er mellem disse ubegribelige krigere og vore vestlige Frankensteinske efterretningstjenester, der har opdrættet så mange monstre.

Forfatteren lægger stor vægt på, at serberne ikke kun er de onde, at de faktisk også har været udsat for overgreb. Han eksemplificerer ved bl.a. at berette om den muslimske SS-Division, Handschar, der blev oprettet først i 40'erne og som gik særdeles hårdhændet til værks over for serbere og jøder. Muslimerne i den nydannede stat Kroatien ansås for at være de racemæssigt mest ægte kroater.

Den vestlige støtte til bl.a. fundamentalistiske muslimers kamp mod den Moskvatro venstreregering i Kabul fra 1979 og fokuseringen på den serbiske fare, førte i 1993, da det første bombeanslag mod World Trade Center blev begået, til at Bill Clintons sikkerhedsrådgiver udbrød: "Var det serberne? Har serberne sprængt en bombe?" Elsässer kommenterer, at hvis de amerikanske efterretningstjenester havde gjort deres arbejde bedre, ville de have kunnet finde en ganske anden forbindelse til den balkanske krigsskueplads - nemlig til muslimerne, som han alt for generaliserende udtrykker sig.

Bogen understreger Jugoslaviens hurtige og politisk begrundede opløsning. Specielt var det forenede Tyskland særdeles aktiv i dette spil, hvor de specielt støttede de kræfter, der engang havde samarbejdet med Nazi-Tyskland. Godkendelsen af Bosniens opløsning betød omgående uro - som Henry Kissinger sagde, så førte anerkendelsen af en bosnisk stat i 1992 ikke til en nations fødsel, men en borgerkrig.

Elsässer påviser i sin bog ret overbevisende, at megen af den terror, der blev begået mod civilbefolkningen på Balkan i 1990'erne og som blev tilskrevet serberne, i virkeligheden blev begået af hellige krigere for at fremprovokere et vestligt angreb mod serberne. Nogle massakrer i Sarajevo i årene 1992-95 spiller her en vis rolle. Ved disse begivenheder blev en mængde civile dræbt, mens de stod i kø eller handlede på markeder. Verdenssamfundet indførte FN-sanktioner mod Jugoslavien og NATO angreb bosniske serbere fra luften, men ugerningerne blev begået af fanatiske muslimer.

Terror i Europa

Men den hellige krig begrænsede sig ikke til Balkan eller til Tjetjenien eller-Den Bosnien-trænede terror ramte 27. januar 1996 i en by i Europas hjerte, Roubaix, hvor en gruppe islamiske terrorister med maskinpistoler overfaldt en Aldi-butik og slap af sted med 20.000 franc. Under flugten kørte de galt og måtte stjæle en bil, hvorfor de skød bilisten i hovedet og åbnede senere ild mod politiet. I lang tid var der ingen, der talte om muslimske fundamentalister og faren for Europa.

Først efter 2001 begyndte man at forbinde Roubaix-røverne med al-Qaeda - det passede til det nye fjendebillede. De to bandeledere havde lært hinanden at kende i Bosnien. Da de mudjahedinske enheder blev opløst efter Dayton-fredsaftalen i 1995 rejste nogle frustrerede fundamentalister vestpå for at fortsætte jihad. Når jorden begynder at brænde under dem, kan de blot rejse til Bosnien for at ligge lidt underdrejet - og træne sig militært. Den bosniske efterretningstjeneste skønner, at der i sommeren 2004 var 741 personer, der kunne sættes i sammenhæng med terroristiske aktiviteter. Men der er udstedt flere tusinde pas til lignende typer - passene blev med rund hånd delt ud til mudjahedinerne i 1990'erne. Bin Laden selv skal også besidde et bosnisk pas.

Efter 11. september rystedes det gode samarbejde mellem USA og de fundamentalistiske fundamentalister - nu skulle der gøres op med islam (Bush brugte endda udtrykket 'korstog', hvilket satte hans hær af spindoktorer på overarbejde).

Elsässer citerer den tidligere leder af det råd, der rådgiver præsidenten og Pentagon, det vigtige Defence Policy Board, Richard Perle og Bush-taleskriveren David Frum, for at der skal kæmpes hårdt: For amerikanerne gælder det sejr eller holocaust i kampen mod islamisk militans (i deres bog An End to Evil). De mener, at forskellige muslimske retninger, kommunisme og fascisme smelter sammen i Mellemøsten. Det er den trussel, der skal handles på.

Det er den ideologiske og religiøse begrundelse for at gribe til våben. Men, men, men. Fælles for de senere års krigsskuepladser er olien, påpeger Elsässer. Det gælder Balkan, Afghanistan og Kaukasus - her udkæmpes kampe om verdens betydeligste oliereserver. Det er i denne sammenhæng næppe uden betydning, at Bush og hans ledende folk alle har en fortid i olieindustrien - i øvrigt ligesom den i Afghanistan indsatte præsident, Hamid Karzai.

Hvis der, som forfatteren og forlaget hævder, har været mangel på oplysninger om og fokus på Balkan som fundamentalistisk, muslimsk opmarchområde, så er hullet hermed lukket. Om hullet er lukket er dog langt mere usikkert.

Men som vi har set i London og nu København, så er de vestlige storbyer selv leveringsdygtige i hjemmeavlede terrorister. Den balkanske forbindelse er der øjensynlig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu