Læsetid: 3 min.

Hello Bille

Gode skuespilpræstationer og en troværdig tids- og miljøskildring er med til at gøre Bille Augusts Berlinale-deltager, 'Goodbye Bafana', til den danske instruktørs bedste engelsksprogede film til dato
12. februar 2007

Berlin - Der var både klapsalver og spredte buh-råb, da Bille Augusts seneste film, Goodbye Bafana, i går blev pressevist på filmfestivalen i Berlin. Og det er vel, hvad man kan forvente af det altid kritiske festivalpublikum, når man har gøre med en ofte udskældt, men også beundret, dansk instruktør og noget så eksotisk som historien om den sorte ANC-leder Nelson Mandelas venskab med en hvid fangevogter, James Gregory, i årene fra 1968 til Mandelas løsladelse i 1990.

Men det er også lidt uretfærdigt over for en film, der faktisk er Augusts bedste engelsksprogede værk til dato, et solidt, velspillet og engagerende drama, der byder på både gode skuespilpræstationer, en troværdig tids- og miljøskildring og ikke mindst den sproglige sans, de fleste af den danske instruktørs øvrige, engelsksprogede produktioner har manglet.

Goodbye Bafana er ikke nogen perfekt film - den er meget konventionelt og forudsigeligt fortalt og bliver for sentimental til slut - men den understreger, at August efterhånden godt kan arbejde på andre sprog end dansk og svensk, når han har et ordentligt materiale at arbejde med.

Et nyttigt redskab

Filmen begynder i 1968, da fængselsofficer James Gregory (Joseph Fiennes) med kone og to børn forflyttes til Robben Island, hvor de farligste af de sorte oprørere bliver placeret af Sydafrikas apartheid-styre. Gregory får ansvaret for censurafdelingen i den del af fængslet, hvor Nelson Mandela (Dennis Haysbert) og hans folk sidder.

Gregory, Goodbye Bafanas egentlige hovedperson, der er vokset op på landet og taler de sortes sprog, xhosa, er trods et barsk ydre ikke lige så sikker på, at det hvide styre har retten på sin side - og bryder sig bestemt ikke om politistatsmetoderne. Titlens Bafana betyder dreng på xhosa og hentyder til den sorte ven, James havde som dreng. Men netop fordi han taler sproget, er James et nyttigt værktøj i hænderne på den hvide regering og dens som regel forgæves forsøg på at infiltrere og kontrollere ANC.

I mødet med den på alle måder stolte, viljestærke og overbevisende Mandela, der ligesom ham er far, bevæger James sig dog endnu længere væk fra apartheid i sine holdninger. Det samme gør hans kone, Gloria (Diane Kruger), som til at begynde med anser ANC for at bestå af blodtørstige terrorister - og Guds vilje, at sorte og hvide er adskilt - og ikke bekymrer sig om ret meget andet end sin mands forfremmelse. Faktisk ender familien med at blive lagt for had af hvide, der ikke kan acceptere, at James har et venskabslignende forhold til Mandela.

Men tiden arbejder mod Bothas regime, og med tiden løsnes grebet om Mandela - og dermed Gregory - og Goodbye Bafana slutter lige efter, at han er blevet løsladt i februar 1990.

Hvide afrikanere

Man kan diskutere, om Glorias forvandling er lige så troværdig og underbygget i filmen som James', men Kruger og især Fiennes er fine i rollerne som to hvide afrikanere, der er vokset op med apartheid og tidligere generationers og myndighedernes manipulationer og overgreb på Sydafrikas sorte befolkning.

Store, bredskuldrede Dennis Haysbert - han ligner ikke ligefrem Mandela - er mærkeligt nok en smule mere anonym, men han har trods alt en tyngde og en kraftfuld stemme, der kan få de mest banale ting til at lyde beåndede.

Goodbye Bafana har manuskript af Greg Latter og er baseret på James Gregorys dagbog fra de 22 år, hvor han passede på Mandela, talte med ham, læste og censurerede hans post og overvågede hans besøg af familien. Bogen er blevet angrebet for at være fyldt med usandheder af blandt andet Mandelas officielle biograf, Anthony Sampson, ligesom Mandela blev vred på Gregory. På pressemødet efter Goodbye Bafanas visning forsvarede Bille August forfatteren, der selv døde af kræft i 2003 og derfor ikke nåede at se filmen om sit liv.

"Vi har undgået de steder i bogen, som var kontroversielle, sagde August. "Og jeg tror ikke, at bogen er usand. Mandela blev sur over, at Gregory genoptrykte nogle breve fra Mandela i bogen. Desuden er det kun naturligt, at der i et land som Sydafrika på det tidspunkt, vil være forskellige opfattelser af, hvad der er sket. Det gode ved den her film er, at den viser tingene fra modstanderens side, hvilket gør Mandelas ideer om et frit og demokratisk Sydafrika mere rigtige og retfærdige."

www.berlinale.de

Mere fra filmfestivalen i Berlin på luftskibet.information.dk

Goodbye Bafana kommer til Danmark senere på året

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu