Læsetid: 5 min.

Hello Dolly!

26. februar 1997

DET KAN nok være, det har vakt international opsigt, at forskere fra det skotske Roslin Institute har klonet et får. Det går rundt i en stald i nærheden af Edinburgh, lyder navnet Dolly og ser ud, som får gør flest. I virkeligheden er det dog til mindste genetiske detalje identisk med et ældre får - navn uoplyst - fra hvilket man har lånt indholdet af en yvercelle, placeret dette i en ægcelle tømt for indhold og ladet det udvikle sig til Dolly i livmoderen på et tredie rugemoder-får. Den unavngivne og Dolly er dermed næppe mor og datter, ejheller søstre. Sproget savner endnu ord for den slags familieskab - klon er, hvad vi kan sige.
Dollys åbenbaring har vakt opsigt blandt fagfolk af én grund, i offentligheden af andre.
Det videnskabeligt interessante er, at det er lykkedes dr. Ian Wilmut og hans kolleger på Roslin Institute at "overtale" det genetiske indhold i en specialiseret celle fra et voksent får - nemlig en yvercelle - til at udvikle sig til et komplet får med celler til både yver, uld, kød, ben og hvad der ellers hører til. Et befrugtet æg og et tidligt fosteranlæg, indeholder naturligvis gener for det hele - og derfor lykkedes det allerede sidste år dr. Wilmut at klone får på basis af arvematerialet fra netop fosteranlæg - men når fosteret først begynder at udvikle sig, så slukker den enkelte celle for alle de arveanlæg, den ikke skal bruge. Sådan at f.eks. en kommende yvercelle i fosteret slukker for de gener, der går til at lave hjerteceller, knogler, øjne etc. Biologer og medicinere ved stadig kun lidt om, hvordan denne forunderlige styring af generne foregår, og f.eks. har man ikke vidst, om de mange overflødige gener i en udviklet yvercelle er definitivt kasseret, eller om de blot er "parkeret" med mulighed for genstart eller omprogrammering. Det er det spørgsmål, som kloningen af Dolly nu synes at have bragt svar på. Dr. Wilmut har nemlig - til mange kollegers overraskelse - formået at genstarte alle de slukkede gener i yvercellen fra Dollys ophav og dermed demonstreret, at den specialiserede celle vitterlig har hele det oprindelige ægs arvelige information intakt og potentielt brugbart. Det er en opsigtsvækkende grundvidenskabelig præstation, som kan give ny indsigt om det levendes udvikling såvel som om arvelige sygdommes opståen.

DÉT ER, hvad der har fået medlemmerne af det videnskabelige samfund til imponeret at hæve øjenbrynene. Hvad der har fået dele af offentligheden til samtidig at rynke panden bekymret er frygten for, hvad kloningsteknikken så vil blive brugt til i praksis.
Når man kan lave én kopi af Dolly, kan man også lave ti, tusind eller en million. Man kan massekopiere de individer - får, køer, svin - som besidder de allerbedste produktionsegenskaber: uld, mælk, bacon etc. Ligesom landmændene længe har kunnet købe sæd fra de bedste tyre, så vil de i en ikke fjern fremtid kunne købe fosteranlæg fra særlig gode køer, til installering i livmoderen hos landmandens egen rugeko. Som det fremgår af dagens avis arbejder danske forskere på landbrugets forskningscenter i Foulum allerede ihærdigt på at lave klonede køer, med øget mælkeproduktion som et centralt perspektiv.
Det private firma PPL Therapeutics PLC, som på forhånd har sikret sig rettighederne til dr. Wilmuts resultater, ser mere perspektiv i at kombinere kloningen med gensplejsning. Sådan at man f.eks. først tilfører fåret et gen, der sætter det i stand til at producere et givent medikament i mælken, hvorefter man kopierer fåret i et passende antal og installerer kopierne i en stald på medicinfabrikken, klar til aftapning af det medicinske produkt.
Man kan mene, at denne udvikling vil bidrage til at pervertere vort syn på husdyrene som værende rene maskiner eller "fabrikker på klove", som det er sagt. Man kan også mene, at det syn længe har været dominerende, og at det derfor er hip som hap og ikke kan blive værre. Dog må det noteres, at der faktisk er en modsatrettet udvikling i gang, hvor man via den økologiske husdyravl nærmest bevidst begrænser produktiviteten i ønsket om at sikre større harmoni for det enkelte dyr, i den enkelte bedrift og i det samlede landbrugssystem.

EN EGENTLIG risiko består snarere i den ensretning af husdyrenes arvemasse, der kan ligge i at massekopiere de bedste dyr. Hvis en systemfejl - et sygdomsgen - f.eks. sniger sig ind i populationen af identiske malkekøer, vil sårbarheden for hele bestanden være stor. Det samme, hvis en sygdomsforvoldende parasit eller mikroorganisme viser sig at have forkærlighed for den klonede population. Jo mere husdyrenes genpulje indsnævres, desto større sårbarhed. Den erfaring har man gjort i planteavlen, hvor genetisk ensretning af afgrøderne er vidt fremskreden.
Hjemlige forskere afviser i dagens avis, at en sådan massekopiering og ensretning er ønskelig, endsige sigtet med kloningsteknikken. Èn ting er imidlertid, hvad seriøse, ansvarlige forskere siger og mener - noget andet kan vise sig at være, hvad markedsvilkårene med tiden vil diktere husdyrproducenterne. Foreløbig er det blevet til ikke så få overgreb i de trængte bedriftsøkonomiers navn.
Det perspektiv på Dolly, som har skabt allermest ophidselse i de internationale medier, er forestillingen om kloningsteknikkens overførsel på mennesker. Overskrifter og illustrationer der beretter om tænkelige massekopier af Hitler, Saddam Hussein og Frankensteins monster florerer i disse dage. Hvad man kan sige om den sag er, at kloning af mennesker allerede er forbudt i en række lande - f.eks. i Dollys hjemland og i Danmark - og at selve Dollys tilsynekomst formentlig vil inspirere til forbud i endnu flere - herunder måske
i USA hvor det fortsat mangler. Omvendt er det let at forestille sig, at nogen alligevel vil forsøge sig. Kina har f.eks. et ganske andet syn på racehygiejne end Danmark, og der kendes allerede fra vestlige lande eksempler på forskere, der har overtrådt forbud mod f.eks. forskning på fostre. Rædselshistorierne vil sikkert dukke op før eller siden. Hvad diskussionerne om dem
imidlertid ikke bør skygge for, er den langt mere påtrængende debat om, hvad man skal stille op med Dolly'erne. For de er her.

jsn (Jørgen Steen Nielsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her