Læsetid: 2 min.

Helt forkert spejling, Ulrik Høy

7. marts 2006

"Vi kan ikke være tilfredse med, at dominante imamer styrer massemedierne. Så er vi jo tilbage i Sportspalatz 1938, hvor Goebbels orkestrerede massernes hysteri." Sådan sagde Ulrik Høy i Ingeborg Brüggers interview Man skal ikke lade sig kyse (Information den 14. februar). Men hvis der er noget, der i dagens Danmark kan spejles i 1930'ernes spirende nazisme, er det under ingen omstændigheder Europas muslimske mindretal; med mindre, naturligvis, at parallellen drages til jøderne. Dér ses en klar og tydelig lighed. Skræmmende, men klar og tydelig. Tendensen gennem de sidste 10-15 år har i Danmark været større og større foragt over for arabisk udseende mennesker. En foragt, der let tåler sammenligning med foragten for jøderne i 1930'erne. Tegningerne af Muhammed er udtryk for denne foragt. De eksemplificerer det, som førte til Hitlers magtovertagelse: xenofobi og trangen til at finde en fælles syndebuk, når tiderne er usikre. Hvor er den principielle forskel på den griske og stornæsede jøde med pengesækken og Muhammed (læs: muslimen) med bomben i hatten? Begge er billeder på angst. Begge er de rettet mod et svagt mindretal. Begge er de satire med bunden opad.

Forståelsesstrategi

Når danskerne i varierende grad nok vil finde denne sammenligning uproportional med virkeligheden, er det fordi, vores vestlige demokrati og den verden, vi har kendt de sidste 60 år, har været præget af fred og fordragelighed. Først efter murens fald er vi i begrænset omfang begyndt at mærke verdens kontingens. En af de faktorer, der konstituerede rammebetingelserne for opblomstringen af Nazityskland med nordligt vedhæng, er usikkerhed og ustabilitet. Verdensbalancen er nu også for os blevet ustabil, på trods af at vi garanteres sikkerhed af verdens eneste supermagt, og selvom denne ustabilitet i nogen grad er vores egen konstruktion og ikke nødvendigvis realitet, så er den imidlertid eksisterende i vores fælles verdensopfattelse.

Uoverskueligheden, der følger af en hyperkompleks modernitet og en på mange måder multipolær verdensorden, giver ikke individet andet valg, end at søge en forenkling af disse mange faktorer. Dette gælder os alle. Forskellen ligger i, hvordan forenklingen foretages. Dette valg af forståelsesstrategi influeres naturligvis af vores erfaringer og værdier, men er altid op til os selv.

Når mange derfor opfatter muslimer og islam som den store trussel, skal dette også ses som et valg. Indrømmet, samfundet er blevet mere stressende og ulige og overskuddet mindre, men ikke desto mindre vælger folk selv, om de vil tage den lette løsning og udelukke årsager og selvransagelse, eller om de vil søge en forståelse af det umiddelbart uforståelige og dermed bruge kræfter på analyse og selvrefleksion. Dette kræver ingen universitetsgrad, blot fornuft og vilje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu