Læsetid: 6 min.

Det helt store kup

Et underjordisk skatkammer, 1.156 kunstgenstande fra fem latinamerikanske lande, en lyssky 53-årig kunsthandler, et hæderkronet auktions-hus, to ihærdige politi-folk, en spansktalende museumsinspektør og en utilstrækkelig konvention udgør hoved-ingredienserne i Danmarkshistoriens største kunstsmuglersag
26. juni 2006

Ved første øjekast ligner villaen i Lyngby en helt almindelig villa. Men et anonymt tip påstår imidlertid noget andet, så betjentene fra Lyngby Politi har bevæbnet sig med både ransagningskendelse, låsesmed og etnograf.

Ingen svarer, da de ringer på, så smeden går i gang med at bearbejde låsen. Få minutter senere er de indenfor og begiver sig ned ad den helt almindelige kældertrappe og fordi den helt almindelige brændestabel. Det er først, da politifolkene og den kvindelige arkæolog får øje på en dør med et lille indiansk symbol på, at de får en fornemmelse af noget usædvanligt.

Papirerne er i orden, så forsigtigt åbner de døren. En tør, kølig museumsluft og et helt utroligt syn rammer nethinden. Bag den ydmyge dør gemmer sig et veritabelt skatkammer med hundredevis af sjældne indianske kunstgenstande, udstillet på piedestaler og i montrer. Et velfungerende klimaanlæg sørger for den rette temperatur, og en elegant lyssætning fremhæver smukke keramikskåle, stigbøjlevaser og stenfigurer.

I et rum for sig vidner brugte rødvinsglas om, at det er her gæsterne bliver bænket for at forhandle om priserne på de ialt 1.156 kunstgenstande. For det er det, der er formålet med udstillingen; at få tingene solgt til velhavende samlere, der gerne vil betale både 10.000, 20.000 og 50.000 kroner for et af kælderen unikaer. I et tredje rum står papkasser parate til udlevering og forsendelse.

Show room under jorden

Hele herligheden viser sig at være specialbygget til formålet. Det underjordiske kunstmekka strækker sig ud under hele villahaven, usynligt udefra men overvældende for den, der bliver inviteret indenfor.

"Det var helt surrealistisk at stå der midt i noget, der nærmest lignede et stort underjordisk museum," fortæller arkæologiprofessor Inge Schjellerup, der er specialist i præcolumbiansk kultur og var indhentet til ransagningen som politiets ekspert.

"Det var meget imponerende at se så mange smukke og værdifulde ting samlet på et sted. Der har vist sig at være ting fra Peru, Columbia, Mexico, Equador og Costa Rica, og mange af dem er unika, som har helt utrolig kulturel værdi for de lande, de kommer fra. Alle tingene er fra før Columbus kom til kontinentet. Det er en del af den indianske fortid, som latin-amerikanere er meget stolte af. Flere af dem er så sjældne, at de har samme kulturelle betydning for latinamerikanerne som Guldhornene eller Jellingestenen har for os," siger hun. Lyngby Politi beslutter på stedet at beslaglægge hele den imponerende kunstsamling, indtil det kan afklares, hvordan tingene er havnet i Danmark. Det er et skridt, der er godkendt af Kulturministeriet, og Inge Schjellerup får til opgave at fotografere, datere og katalogisere hele den enorme kunstsamling. Et arbejde, som kommer til at tage hende flere måneder, men som giver hende et ganske særligt indblik i sagen. Hvor mange penge, de sjældne indianske ting er værd, tør hun ikke gætte på, men at det drejer sig om mange millioner, er hun ikke i tvivl om.

At en stor del af tingene i de underjordiske show room er illegalt udført af deres oprindelseslande er hun heller ikke længe om at konkludere. Som Nationalmuseets ekspert i latinamerikansk kunst har Inge Schjellerup rejst kontinentet tyndt for at studere arkæologiske udgravninger, og hun ved præcis, hvilke typer keramik, der er udgravet hvor og hvornår.

Da politiet får den entreprenante kunsthandler ind til forhør ved hun derfor med det samme, at hans forklaringer til politiet ikke holder vand. Adskillige af tingene kan ikke være opkøbt i 1970'erne, sådan som samlingens ejermand påstår, simpelt hen fordi de først blev opdaget 20 år senere. Præcis hvilke af de mange keramikfund, det drejer sig om, vil hun ikke fortælle af hensyn til politiets efterforskning.

En høvdings tale

Den genstand, der springer allermest i øjnene, hører langtfra til samlingens smukkeste. Det er en cirka 2.000 år gammel stenskulptur fra San Augustin-kulturen (600 BC til 1600 AD) Den forestiller en lille tykmavet høvding med armene foldet på maven, ikke just skøn, men til gengæld helt unik. Det er den, som Inge Sjellerup kalder Columbias svar på Jellingestenen.

San Augustin-høvdingen er ikke nogen ukendt figur i arkæologikredse. Tværtimod. Siden figuren blev stjålet i en columbiansk nationalpark den 31. december 1988, har den ført en omtumlet tilværelse. Efter 10 års afkøling dukker den pludselig op i Bruun Rasmussens auktionskatalog i december 1998 - sammen med over 200 andre præcolumbianske effekter "hidhørende fra forskellige samlinger, boer og rekvirenter," som det agtværdige auktionshus formulerer det på forsiden af kataloget.

Den cirka 80 centimeter store høvding har katalognummer 3.068 og bliver anslået til at have salgsværdi på cirka 50.000 kroner. Den går for sølle 3.800, måske på grund af sit uimponerede ydre.

Desværre for sælgeren opdager Columbia den lille høvding, og efter en masse aviskriverier går salget tilbage og figuren bliver returneret til den anonyme sælger, selv om Columbia gerne vil have den tilbage. Endnu otte år senere, i marts 2006, dukker høvdingen bogstavelig talt op af jorden igen - fra en kælder i Lyngby.

International sag

Den lyngbyske kunsthandler, der er beskyttet af navneforbud, bliver rasende over politiets beslaglæggelse af hans samling og har flere gange siden marts måned forsøgt at få tingene tilbage. Foreløbig har såvel Byretten i Lyngby som Østre Landsret sagt nej - senest i sidste uge, hvor dommeren besluttede at give Lyngby Politi mere tid til at efterforske den store sag.

Imens breder spændingen sig hos folk, der kæmper mod den internationale smugling af fattige landes kulturarv. Hos politiet og museumsfolkene vurderer en række kilder over for Information, at denne sag bliver helt afgørende. Dels er den uhørt stor; dels er den den første, der kommer for retten, efter at Danmark har underskrevet UNESCO-konventionen mod illegal handel med kulturarv i 2003. Men selv om sagen kan virke oplagt, er udfaldet langt fra sikkert.

Med tråde til fem forskellige latinamerikanske stater er det en særdeles omfattende sag for vicepolitimester Birgitte Bundgaard og hendes kolleger.

"Vi har sigtet kunsthandleren for hæleri, men bevisbyrden ligger på de fem involverede lande, der skal godtgøre, at tingene er stjålet og illegalt udført. Det er ret vanskeligt. Foreløbig har vi sendt billeder og beskrivelser af tingene afsted, og flere af landene har haft ekperter heroppe for at besigtige dem," fortæller Birgitte Bundgaard.

Sagen kompliceres yderligere af, at politiet ifølge gældende dansk lovgivning skal bevise, at kunsthandleren var i ond tro, da han anskaffede sig de mange ting, og det er heller ikke nogen let opgave, understreger vicepolitimesteren.

"Tyveri er naturligvis strafbart begge steder, og hvis tingene har været registeret eller kommer fra en afgrænset udgravning, kan man måske bevise det, men det er en meget stor opgave."

Hvis det ikke kan bevises, at tingene er stjålet skal det afgøres, om de mange kunstskatte skal sende tilbage til deres oprindelseslande. Og her er Birgitte Bundgaard mere fortrøstningsfuld, fordi Danmark i 2003 underskrev UNESCO-konventionen om bekæmpelse af illegal handel med kulturarv.

"Det ville imidlertid være nemmere, hvis Danmark også have underskrevet den såkaldte UNIDROIT-konvention fra 1995, der indeholder regler og procedurer for tilbagelevering," siger hun.

Lovløst

Inge Schjellerup er skuffet over, at chancerne for at få dømt kunsthandleren fra Lyngby ikke er bedre, når man tager beviserne i betragtning.

"Jeg håber virkelig, at han bliver dømt. Det ville være godt at få statueret et eksempel på der her område, som indtil nu har været stort set lovløst herhjemme, men jeg er ikke optimist," siger hun og lover, at hun i hvert fald gerne vil vidne, hvis sagen kommer for retten.

Advokat Thomas Damsholdt, der repræsenterer flere af de latinamerikanske lande i Lyngby-sagen, er overbevist om, at kunsthandleren vil gå fri.

"Der mangler simpelt hen en paragraf i dansk lovgivning, som gør det strafbart at besidde stjålen og udsmuglet kulturarv. Som det er i dag skal politiet bevise, at kunsthandleren var i ond tro, da han i sin tid anskaffede tingene, og det er næsten umuligt. I modsætning til de fleste andre lande har Danmark forsømt at gennemføre den følgelovgivning, som er nødvendig for, at vi kan leve op til forpligtelserne i UNESCO's konvention mod handel med illegal kulturarv," siger han.

"Som situationen er i øjeblikket, er konventionen derfor ikke det papir værd, som den er skrevet på."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den sigtede kunsthandler eller hans advokat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu