Læsetid: 4 min.

'Jeg er helt vildt glad for poesien'

Mette Moestrup modtog i går aftes Montanas litteraturpris for digtsamlingen kingsize
19. januar 2007

Mette Moestrup kan godt tilslutte sig ambitionen om at være nyskabende i sin poesi - et kriterium for at få tildelt Montanas litteraturpris, som hun i går modtog ved et aften-arrangement på Testrup Højskole.

"Men at være eksperimenterende er ikke nok. Det er forholdet mellem hvad og hvordan, man undersøger, det er det, der udgør eksperimentet."

"Det har noget at gøre med måden, man tænker over det på, og det er her, der kan opstå noget nyt og ukonventionelt. Hvilket jeg finder nok så vigtigt, som at noget skal være 'grænseoverskridende'. Det er fordi netop disse tanker har fundet netop denne form, at man kan tale om eksperiment."

Poesi er jo en meget gammel genre, der har rødder til dans og musik, påpeger Mette Moestrup. Sappho er et af hendes valgslægtskaber, ligesom hun er inspireret af gammel koreansk og moderne iransk poesi. Man kan faktisk læse poesi fra alle tider, kulturer og strømninger, og til trods for alle forskelle er det alligevel poesi, siger hun.

Når det kan lade sig gøre at eksperimentere med en så gammel genre, er det måske fordi poesi i sig har muligheden for at stille spørgsmål til, hvad den selv er, mener hun og tilføjer:

"Jeg er helt vildt glad for poesien."

Modkultur, slagordet for denne uges litteratur på Testrup Højskole, har hun til gengæld svært ved at tale abstrakt om, siger hun. Det handler nemlig også om læsning.

"Jeg kan ikke selv bestemme, om mine digte er modkultur. Men poesien rummer for mig at se muligheden for kritik af sig selv som genre."

"Kontrakten mellem forfatter og læser er til forhandling i hvert nyt digt. Læser man en roman, er det på forhånd givet, at det her er fiktion. Et digt kan man hele tiden lave om, spørge til, få nye sider frem i."

Formålsløs ødselhed

- Det er blevet sagt, at digtere må være farlige. Med adresse til den russiske digter Osip Mandelstam, der blev sendt til Gulag. Hvis digtere er farlige, må digte jo være en art modkultur?

"Digte tjener ikke noget formål. Tidligere havde de et rituelt formål - som hos Sappho og i Bibelen. Og dannelsesromanen havde jo dannende betydning."

"Men i nyere tid rummer poesien jo en høj grad af ødselhed. Det er en luksus, der kan blive poesiens svaghed i komfortable tider, men som kan opfattes som truende i et samfund, hvor alt skal være rationelt og funktionelt. Digte laver jo ikke engang en fortælling til borgerne."

"De russiske digtere - som Anna Akhmatova, Osip Mandelstam, Majakovskij og Marina Tsvetaeva, der alle led en grum skæbne, har haft en voldsom stor kraft, en ødsel kraft."

Den dobbelte pris

"I vores samfund er digte jo en vare, en kraft, der bliver afleveret som en lille fin pakke. Det påvirker min samvittighed, skriver jeg i kingsize."

Mette Moestrup fortæller, at hun for nylig har sat sig til at læse Suzanne Brøggers Transparence, fordi hun godt ville forholde sig til det skyggeliv, der følger med forfatternavnet, når man sender små pakker ud i offentligheden.

Hvad det betyder for hende i den forbindelse at have modtaget Montana-prisen, svarer hun i første omgang på ved at henvise til et andet af sine forbilleder, den svenske digter Sonja Åkesson, der har skrevet en digtsamling, som hedder Pris, og som "for 99,9 procents vedkommende består af citater om alt fra annoncer, reklameblade og forskelligt sprogmateriale. Det er konceptpoesi, men det er lige ud ad landevejen, og hun er meget folkekær i Sverige, folk kan virkelig forstå hende!"

"Sonja Åkesson peger på dobbeltheden i ordet pris. Det betyder jo både, hvad noget koster og en hyldest. Den hæder og anerkendelse, mit værk på den måde får, er jeg da glad for. Selv er jeg i den forbindelse inferiør," understreger Mette Moestrup.

"Men der følger selvfølgelig også penge med, så der bliver sat pris på arbejdet i begge betydninger. Jeg må se, hvordan det opleves."

- Ville du hellere have vundet pengene på et skrabelod?

"Neej, man skal ikke være så kontrær, at man ikke vil indrømme, at man bliver stolt og glad. Det er et respektabelt dommerpanel, der har uddelt prisen, hoveder hvis tanker man lytter til med interesse. Jeg er glad på bogens vegne, for så kan den nogle ting selv, og man håber altid på, at den kan læses af mange. Det ser jeg prisen som et tegn på."

Men også i et bredere perspektiv synes Mette Moe-strup, at det er 'helt ok', at prisen er gået til en digtsamling. Generelt er der flere penge til romaner i legatpuljerne, og det er også oftest romaner, der løber af med hæderspriserne.

"Vi har fantastiske digtere i Danmark. Folk som Niels Frank, Pia Juul, Peter Laugesen, Lars Skinnebach og Ursula Andkjær Olsen er så gode, at de helt kan måle sig med svensk og amerikansk poesi. Det er helt i orden med mig, hvis lidt flere opdager, hvad der sker i dansk poesi lige nu."

Stop kvindehandel

Mette Moestrup har besluttet sig til at donere "nogle af de penge, der ikke er reol" til organisationen Stop Kvindehandel eller en lignende organisation, der arbejder for dette formål. Hvilken vil hun først lige undersøge.

"Digtere kan jo altid bruge penge," siger hun, "men da jeg fik at vide, at jeg havde fået prisen, fik jeg straks tanken," fortsætter hun og fortæller, at det på en måde skyldes kollegaen Lars Frost.

Under Bogmessen i Fo-rum læste Mette Moestrup højt fra Tranescenen, iført en T-shirt med Stop Kvindehandel-påskriften, som hun havde fået doneret til formålet.

Da Lars Frost så den, sagde han "Stop selv kvindehandel!"

"Det vil jeg nu give mit bidrag til."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her