Læsetid: 5 min.

'Til helvede med friheden'

Karikaturkonflikten har fået Oplysningens forsvarere og islamismens kritikere til at hvæsse deres penne
23. februar 2006

For flere udenlandske debattører er det centrale i sagen om Jyllands-Postens tegninger ikke er 'retten til at krænke' som ytringsfrihedens diskutable adelsmærke. Ej heller den påståede forfølgelse af Danmarks muslimske mindretal. I stedet for at forarges over budskabet om, at "muslimer må finde sig i forhånelse", dvæler de ved, hvad de ser som uhyrlige reaktioner fra frihedsforagtende islamister.

En veltalende repræsentant for dette synspunkt er New York Times-klummisten David Brooks, der kalder "reaktionen" fra den islamiske tros riddere for dybt forudsigelig:

"Selvfølgelig måtte dette ende med jødeforhånelse," skriver han med henvisning til den iranske avis karikaturkonkurrence om Holocaust og offentliggørelsen af en tegning af Hitler og Anne Frank liggende i sengen i en postcoital situation. Hitler siger:

"Der fik du rigtig noget at skrive om i din dagbog, Anne!"

Med sådanne karikaturer forsøger man at få Vesten til at begribe, hvor uendeligt sårende JP's Muhammed-karikaturer er for muslimer.

"Jeg må erkende, at jeg stadig ikke forstår, hvordan de krænkede muslimer føler," skriver Brooks. Vel bryder mig jeg mig ikke om tegningen, men den indgiver mig ingen trang til at nedbrænde ambassader, halshugge tegnere eller bønfalde Osama bin Laden eller Allah om at udslette mine fjender."

Brooks mener, at karikaturkonflikten har blotlagt en afgrundsdyb kulturkløft mellem Vesten og islams verden:

"Det handler ikke engang om, at vi har forskellige ideer, men om at vi har et helt forskelligt forhold til det at have ideer. Vi i Vesten er født i en kulturkreds, der afspejler arven fra Sokrates og agoraen (det offentlige torv i Antikkens Athen, hvor filosoffer lod deres ideer brydes i dialog). I vores verden flyder billeder, statistik og argumenter rundt i alle retninger. Her findes film, blogs, bøger og prædikener. Her er noget for alles smag. For de dybsindige som for de vulgære. For de højpandede som for de fladpandede."

"I vores verden bruger vi al vores tid på at filtrere, vurdere og kaste bort, hvad der er anstødeligt, værdiløst og dumt, imens vi nyder at deles om de informationer, der er begavede og skarpe. Vi stræber efter at leve i evig samtale - ja i et uendeligt og ucensureret intellektuelt eventyr, hvor vores forestillingsevne kan gå på opdagelse i et utal af mulige måder at forstå verden på. Vi afskrækkes ikke af idéudvekslingernes mangfoldighed eller inkonklusive karakter. For vi boltrer os i dette virvar af perspektiver som i vort sande element. Og selv når vi må konfrontere ubehagelige detaljer, uddyber dette kun vores forståelse."

Ingen kulturkamp

Med islamisterne forholder det sig stik omvendt, mener Brooks.

"Skønt mange af jer er unge mænd uddannet i Vesten har I i afsky vendt jer bort fra vor samtales inkonklusive kaos. I har forladt agoraen for at forskanse jer bag en overdreven version af muslimsk puritanisme og i en mytologisk verdensforståelse, der skriver sig tilbage fra før Oplysningens tid. I jeres verdenssyn bevæger historien sig ikke fremad igennem stadig uddybet forståelse, men lutres igennem apokalyptisk konflikt mellem overnaturligt rene jihadier og overnaturligt onde jøder."

Brooks finder kontrasten mellem de to verdensbilleder slående illustreret af påskriften på en plakat, islamistiske demonstranter bar i protesttog gennem London: "Til helvede med friheden".

At konflikten grundlæggende er en kulturkamp er ikke et synspunkt, man får essayisten Peter Niedermüller til skrive under på.

"Nej, dette er mest af alt en strid mellem mennesker, der i deres armod ikke ser anden tilflugt end religiøs fundamentalisme" og europæere, der frygter for, at deres velstand skal trues af muslimsk indvandring, skriver han i den ungarske ugeavis Elet es Irodalom.

"Ingen af siderne evner at danne sig noget differentieret billede af modparten. Tænkningen stivner i blokke, stereotyper og kulturel essentialisme. Manglen på skelneevne kan kun føre os alle ud i stadig mere aggressive konfrontationer," pointerer Niedermüller, der forudser, at "antimodernitetens tiltrækningskraft bliver stadig større i en højkompleks og stadig mere uigennemskuelig verden".

Kulturkrigen sat i brand

At Oplysningens værdier er i fare kan den tyske litteraturhistoriker Heinz Schlaffer til gengæld tilslutte sig. I magasinet Literarischen Welt vom Samtag skriver han:

"Også den vestlige kultur er fundamentalistisk, og navet på dens fundament er Oplysning. Paradokset er, at skønt dette fundament opretholder vores nuværende samfund, så har vi halvvejs glemt dets eksistens. Just fordi det er så selvfølgeligt, har vi svært ved at gennemskue og værdsætte det. Derfor ser vi i dag, hvorledes store dele af den vestlige verden værger sig imod at stå fast på sine principper i misforstået angst for at gøre dem til dogmer."

Den benhårde modsætning mellem den islamiske og den kristne verden kan i et vist omfang tilskrives en historisk tilfældighed, mener den fransk-algierske forfatter Mohamed Kacimi. I Libération minder han os om, hvordan et freskomaleri af Jomfru Maria og Jesus i Kabaan - islams ypperligste helligdom - blev nedbrændt under Mekkas erobring i 693.

"Var dette ikke sket, ville en milliard muslimer i dag bede i retning af et tempel med kristne ikoner."

Ifølge Kacimi er det øvrigt en "orientalistisk" fordom, at der i islam ikke skulle være nogen humoristisk sans.

"Hvordan bør vi reagere på karikaturer? Ved at bryde ud i latter i sikker tiltro til sandheden af dette koran-skrifsted (VIII, 30): De (vantro) kan spotte så meget de vil, thi når det gælder om at drive spot, overgår ingen Allah."

I karikaturkonflikten ser den palæstinensiske digter Mahmoud Darwisch to fatale kræfter på færde:

"Jeg er bange for, at kulturkrigen er sat i brand. Dens modstandere er fundamentalister i begge lejre. Den amerikanske imperialismes verdensdominans i fundamentalistisk form presser de armodige og undertrykte ind i et voldsomt og blindt fjendskab, som havde alle bestræbelser for større retfærdighed - thi absolut retfærdighed findes ikke - mistet al mening. Dette er et generelt nederlag for intelligensen, en triumf for den løslupne dumhed og en abdikation for fornuften."

Iscenesat kampagne

Karikaturstriden har ikke meget med kultur og religion og gøre, mener den tyske kommentator Ulrich Speck. På sin 'kosmoblog' analyserer han i stedet striden som en konfrontation imellem totalitære kræfter og vestlig liberalisme:

"Med religiøs forargelse som dække stiler totalitære bevægelser og totalitære stater, efter at spænde troende muslimer for deres egen vogn. Idet de fremmaner et fjendebillede af et islamofobisk Vesten, presser de muslimer til at sky den vestlige friheds forlokkelser og tiltrækkes af de totalitære alternativer. Fjendebilledet af Vesten skal immunisere muslimer imod liberalisme og karikaturstriden er en iscenesat kampagne til forfølgelse af dette mål."

Helt på linje hermed ligger Mariam Lau i Die Welt:

"Det er ikke karikaturerne, der har gjort Europa til hadeobjekt i den islamiske verden. Den største fare for regionens despotier består i, at det, som er blevet sammenfattet under trylleformlen 'euro-islam', skal sive gennem deres grænser: I euro-islam er islam og demokrati ikke uforligelige modsætninger. Koranen og sharia er adskilte verdener. Og kørekort til kvinder og stemmesedler ses ikke som morgenlandets undergang, mens uddannelsesunderskuddet og den økonomiske tilbageståenhed i mange muslimske lande ses som lige så stor en skam for ummaen (det muslimske verdensfælleskab, red.) som samme landes tortur, korruption og overtro. Uanset at vore ophidsede venner i Den Tredje Verden hader at måtte erkende det, så er sandheden denne: For stadig flere muslimer er det, som vestligt selvhad gerne ville sælge ud af som kulturimperialisme, for længst blevet norm: individuel frihed, personlig integritet og politisk legitimitet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her