Læsetid: 3 min.

Helvedes baggård

Hvorfor skal der ikke være plads til alternativer til den eksisterende statsstøttede kultur? Og hvorfor er Ungdomshuset ikke et forbandet godt eksempel, man burde bibeholde?
7. marts 2007

Man bliver, hvad man spiser, og tak for invitationen til hele orkestret af forkæmpere for et mere monotont kongerige. Jagtvej 69 er bedre tjent med hvad som helst andet end det, der foregår derinde. Helvede er opsagt, forvist til andre kommunale lokaler, med skærpede opsyn og forskræmte naboer. Hvem vil have helvede i sin baghave? Med satan selv og hele den del af befolkningen, der ikke ryger til himmels. At man kan sælge helvede til himlens repræsentantskab, var jo, hvad man kunne forvente.

(...)

Når man kæmper for det, man tror på, med alt hvad man har kært. Ikke alene, men med forbandet mange andre. En fælles kamp til den forbitrede ende. Med alle sine demokratiske, menneskelige, sociale og kulturelle rettigheder. Tvunget op i en krog, afvæbnet af den selvsamme lovgivning, som burde beskytte en. Når den sidste ret, man har, er at modsætte sig loven, fordi den ikke er retfærdig. Civil ulydighed, baseret på en fortolkning af, hvad det indbefatter, og hvornår det gør sig gældende. Civil ulydigt brud på loven. Handlingskraft, der gør opmærksom på manglende fleksibilitet i en gældende lovgivning.

(...)

Hele verden skal tilpasses et retsforplejet paragrafknepperi med en forudfattet definition af, hvad pæne og ordentlige mennesker skal kunne udsættes for. Og for den sags skyld en definition af, hvornår man er pæn og ordentlig. Med økonomiske forudsætninger marginaliserer man den offentlig ro og orden, som succeskriterium for sund fornuft. Naiv ulydig subkultur, og græsrods-aktivisme skal rives op med roden. Ukrudt med vækstpotientiale, man ikke er interesseret i at se blomstre. Eksisterende kultur - og fritidstilbud dækker de gældende behov. Et politisk projekt, der ikke har noget at gøre med matrikelnumre og ejendomsret.

(...)

Hvor mange mennesker skal der til, for at man kan kræve sin ret til et offentligt frirum, på andre betingelser end den private ejendomsret, og andre lovbestemte forhindringer? Hvor lidt plads er det intentionen at skabe for selvstændig kulturel virksomhed? Hvorfor skal der ikke være plads til alternativer til den eksisterende statsstøttede kultur? Og hvorfor er Ungdomshuset ikke et forbandet godt eksisterende eksempel, man burde bibeholde? Skal al kultur og fritid være for pæne og ordentlige mennesker og koste forbandet mange penge? Burde staten ikke forpligte sig til at tage ved lære af eksempelvis Ungdomshuset og Christianias bæredygtige lowbudget kollektive udbud?

(...)

Jagtvej 69 er bare et lokalt eksempel på en international repression imod politisk subkulturelt græsrodsarbejde. Med lovgivningen i den ene hånd og politi og våben i den anden steriliserer man det offentlige rum for alt der ikke tilpasser sig skønhedsidealet. Man har kun råd til, og interesse i, at snakke om husets progressive aktiviteter og politiske ståsted, når man kan radikalisere folk til en ekstremistisk størrelse. At man politisk ikke er villig til at legitimere Ungerens berettigelse på bekostning af matrikelnumre og lovprincipper, er ærgeligt. Først og fremmest for de mange aktivister og brugere, der har investeret kamp og kærlighed i stedet. Men mest af alt er det ærgeligt at se så meget økonomi og energi postet i at kvæle en række selvstændige progressive netværk. En intolerant indstilling til, hvad vores samfund skal give plads til. Og en pinlig fornægtelse af et forbandet smukt stykke arbejde fra neden, som man burde tage ved lære af.

Dette er udpluk fra en længere artikel. Læs resten: www.jagtvej69.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her