Læsetid: 3 min.

Helveg og bosnierne

26. november 1997

DR-TV har igennem det meste af et år fulgt udenrigsminister Niels Helveg Petersens forsøg på at bringe demokratiet til Bosnien.
Anstrengelserne kunne ses af hele den tv-kiggende nation mandag aften i en timelang udsendelse - sjælden efterhånden om udensognske forhold - med titlen "Bag Helvegs døre".
Her fik vi at se, hvordan Helveg sammen med Asiatisk Plads' hjernetrust fik sat amerikanerne på plads og gennemtrumfet en senere dato for lokalvalget i Bosnien med det formål at få udarbejdet ordentlige valglister.
Vi overværede, hvordan Helveg måtte sende en pensioneret italiensk udenrigsminister rundt med raslebøssen for at skaffe de 225 mio. kr., afholdelsen af lokalvalgene kostede.
Og vi fik et indblik i det store forarbejde, kommunaldirektøren fra Støvring og en masse andre valgteknikere udførte for at sikre lokalvalgenes overvejende fredelige og fair gennemførelse d. 13.-14. september. Ingen kan være i tvivl om den kæmpeindsats, det danske formandskab ydede - omend enkelte krakilere kunne ønske, at spæde ansatser til kritik var blevet fulgt op.
Hvem gav f.eks. ordrer til at give sidste øjebliks-indrømmelser til de bosniske serbere og kroater for at undgå en valgboykot?
Hvad var det danske OSCE-formandskabs holdning til, at den norske "overdommer" Finn Lynghjelms annullering af valget i Pale blev omgjort af den amerikanske OSCE-ambassadør Frowick med henvisning til, at 17 (!) amerikaneres liv muligvis ville være i fare?
Men disse vinkler, der kunne have udfordret DR-udsendelsens "ih-hvor-vi-gungrer"-grundtone og afsløret hvem der egentlig bestemmer i OSCE, blev behørigt undgået.
Hoved-undladelsessynden var dog nok, at udsendelsen undlod at bore i den kritik, den bosnisk-muslimske regeringschef, Haris Silajdzic (i parantes bemærket en af bosnisk politiks få ikke-nationalister) rejste af OSCE og som gav anledning til misstemning mellem Silajdzic og den besøgende danske udenrigsminister.
"De (bosnierne) har efterhånden udviklet en patient-mentalitet", snerrede en udenrigsministeriel topembedsmand, mens kameraet snurrede. Underforstået: Her laver vi et fint demokratisk valg til dem, og så er de alligevel utaknemmelige...
Silajdzic har andetsteds - omend ikke på DR-TV - haft lejlighed til at uddybe sin kritik. Han rejste spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var muligt at holde valg i et klima inficeret af frygt, uden mulighed for at føre normal valgkampagne, med medierne i rollen som propagandasendere for de kontrollerende partier, med intimidering og overfald på hjemvendte flygtninge og så videre.

AT SPØRGSMÅLET fortsat er aktuelt viste det netop afviklede parlamentsvalg i den serbiske statsenklave i Bosnien, Republika Srpska. Her havde Vesten - og især USA - sat alt på ét bræt i en satsning på, at præsident Biljana Plavsic og hendes følge af "moderate nationalister" ville knuse det gamle regeringsparti SDS, fortsat styret fra kulisserne af vis sigtet krigsforbryder, Radovan Karadzic.
SFOR-styrker har indtaget tv- og radiosendemaster for at sikre Plavsic adgang til medierne. Man har overtaget "fjendtlige" politistationer. Og har fra helikoptere nedkastet løbesedler med det sandfærdige budskab: De bosniske serberes eneste chance for at komme ud af den internationale isolation og opleve økonomisk vækst er at bryde med de gamle magthavere fra Pale og omegn.
Og benyttede de bosniske serbere så denne mulighed ved weekendens valg? Nej - valgresultatet, der ikke foreligger fuldt ud, er i bedste fald mudret med et parlament uden flertal til nogen af fløjene. I værste fald har det ultra-nationalistiske SDS fået flertal sammen med Det Radikale Parti, tilhængere af den serbiske fascist Vojislav Seselj.
Det internationale samfund er igen i en situation, hvor man har gennemtvunget valg under forhold, hvor intet demokrati er muligt, og nu står tilbage med en undren over resultatet.
Vi kunne have valgt en anden tilgang.
Vi kunne have brudt især de serbiske nationalisters førergreb på den bosnisk-serbiske samfund ved at arrestere de 56 sigtede krigsforbrydere, der ikke alene stadig er på fri fod, men for de flestes vedkommende fortsat spiller en nøglerolle i det politiske og økonomiske liv.
Vi kunne have arbejdet på en langsom, men til gengæld grundig normalisering som alternativ til pulver-demokratiet.
Men det havde taget længere tid, kostet flere penge. Og havde ikke taget sig så godt ud i en tv-udsendelse... on

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu