Læsetid: 6 min.

Hemmeligheder for indviede håndværksmestre

Man går stadig til logeaften i kjolesæt. Og indvielsesritualerne er en dybt velbevaret hemmelighed. Men ellers har Frimurerordenen åbnet døren på klem til hemmelighedernes allerhelligste
12. juli 2005

Indvielsesritualerne og symbolernes betydning holder man stadig hemmelige her i Den danske Frimurerorden. De skal opleves uforberedt.

"Det skal være din egen personlige oplevelse. Frimurerlogens allerstørste hemmelighed er faktisk de meget stærke følelser, du oplever inden i dig selv. At lytte til stilheden i dig selv, " forklarer Jørgen Brejnegaard-Madsen, Frimurerordenens danske talsmand.

"Bare du har fortalt en hemmelighed til én, er den ikke hemmelig mere. Når nogen spørger: 'Kan du holde på en hemmelighed?', må den anden tænke: 'Nå, det kunne du så ikke'".

Brejnegaard-Madsen er en venlig, sirlig mand, tidligere kaptajnløjtnant i Forsvaret, med internationale stationeringer på Cypern og i Libanon og Gaza bag sig.

Militære hemmeligheder er han derfor ikke fremmed for. Men hemmelighedsfuldheden definerer også frimurernes fællesskab. Normalt sladrer ingen, der først har været optagelsesritualet igennem og aflagt tavshedsløfte.

Løftet stammer helt fra Middelalderen, hvor Europas katedralbyggere - frie murere - organiserede sig i et internationalt murerlaug for at beskytte deres forretningshemmeligheder.

I 1700-tallet videreudvikledes det såkaldt 'spekulative frimureri', der nu handlede om at bygge sit eget livs katedral.

Selv om Jørgen Brejnegaard-Madsen omhyggeligt undgår at besvare mine konkrete spørgsmål, spreder en søgning på nettet lys over mange af de mystiske frimurersymboler, der florerer overalt på logens bygninger, våbenskjolde, papirknive, brevpressere osv.:

- Den sekstakkede frimurerstjerne symboliserer livets mål.

- Passer, lineal og vinkelmåler holder kursen.

- Kuben og kvadratet symboliserer fuldendthed.

- Den ujævnt strøgne eller glatte mursten er personlighedens faser eller aspekter.

Symbolerne ses overalt på de 14.000 indendørs etagemeter i det imponerende Stamhus på Blegdamsvej, hvor hundreder af våbenskjolde i sale og gange desuden røber livsvisdom beslægtet med godt håndværksskab: 'Ram det rette', 'Ærlighed og troskab'.

Også i bladet Frimurers illustrationer skimtes håndværkstraditioner, f.eks. det såkaldte skødskind, oprindelig et beskyttelsesforklæde mod splinter og gnister, som i dag bindes om livet uden på kjolesættet og især ligner et servitriceforklæde med flæser.

Ritualer afsløret i opera

Frimureriet har også historisk påvirket samfund, kunst og videnskab. Spejderbevægelsens grundlægger Baden-Powell var frimurer, ligesom fysikeren H.C. Ørsted, kunstjournalisten Virtus Schade og hans far, digteren Jens August Schade. Komponisten Amadeus Mozart og libretto-forfatteren til operaen Tryllefløjten var frimurere. I Tryllefløjten indvies den unge prins Tamino stort set i det ritual, der stadig udgør Frimurerordenens højeste - den 11. grad.

"Du kan godt sige, at hemmeligheden så har været ude af posen i 200 år, ja. En norsk bog Frimurer har også beskrevet ritualerne, og der er træk også i Da Vinci-mysteriet. Men det siger ikke så meget, før man selv har oplevet det. Du kan jo heller ikke beskrive alle dine oplevelser ved at se Tryllefløjten."

Frimureriet stødte for alvor sammen med et moderne samfunds krav om åbenhed, da Frimurerlogen i 1970'erne fik nedlagt fogedforbud mod tv-journalisten Poul Martinsens tv-program om logen. Forbuddet bidrog til offentlighedens opfattelse af et broderskab, hvor herrer i kjole og hvidt uden om demokratiets spilleregler skaffede hinanden fordele.

"Rygter om magtkoncentration har der helt sikkert været, men vi er netop ikke en hemmelig forening. Alle mænd over 21 med en dåbsattest og en ren straffeattest kan blive medlemmer. Man skal stille med to faddere, der anbefaler én, men ellers finder vi nok ud af det," siger Jørgen Brejnegaard-Madsen.

9.000 danske brødre

Blandt Stamhusets stoltheder er afdøde brødres våbenskjolde og mandshøje portrætter af de danske konger, der har været Stormestre i ordenen: Frederik VII, Frederik VIII og Christian X.

Myten om, at frimureriet organiserer samfundets spidser, hører dog tilsyneladende fortiden til. Blandt de godt 9.000 nuværende medlemmer ses ikke mange gengangere fra Kraks Blå Bog, ud over CD-politikeren Peter Duetoft.

Derimod øjnes i medlemslisten et stort netværk af 'mellemuddannelser' - postbude, politiassistenter, tjenere og selvstændige, fra malermestre til praktiserende læger, som den netop afgåede Stormester, Børge Clausen.

Dog bemærker Jørgen Brejnegaard-Madsen med stolthed, at Martinsen-udsendelsens fotograf, Turf Wenneberg, senere selv blev frimurer og nu er broder af 10. grad.

Også for Jørgen Brejnegaard-Madsen blev Martinsen-sagen skelsættende.

Han begreb ikke, hvorfor det hele skulle være så hemmeligt, da han selv blev medlem i 1973.

Modsat sin far, selv broder i Odense, der spurgte, hvor i alverden han havde hørt om det, har Brejnegaard-Madsen ikke holdt sit engagement skjult for sin egen familie, hustruen Birgit, datteren Elisabeth og sønnen Thomas, der i dag er 34 år og selv frimurer.

"Når jeg kommer hjem fra en logeaften, sidder min kone ofte oppe: 'Hvad har du oplevet? Hvordan gik det?' Hun kender alle ritualerne, jeg fortæller om aftenens forløb, og hun læser de foredrag, jeg holder i logen."

Arbejdet for åbenhed bar frugt, men det tog tid. I 1998 blev Jørgen Brejnegaard-Madsen verdens første frimurer-pressemedarbejder, og i 2002 indkaldte logen til sit første pressemøde.

På den årlige Kulturnat i efterårsferien vises nu hundreder af besøgende rundt i Stamhuset på Blegdamsvej.

Til hverdag udstråler Stamhuset dog en fæstningsagtig lukkethed og ligner også indefra en blanding af middelalderfæstning og kirke. Lofthøjden er mellem fem og syv meter, endnu højere i de trapperum, der labyrintisk fører fra den ene storslåede sal til den anden. Alt ser ud, som var det bygget af Hitler-arkitekten Albert Speer til mennesker af en gennemsnitshøjde på cirka 3,5 m. Ironisk nok blev Stamhuset netop brugt som det nazistiske Schalburgkorps' domicil under besættelsen.

"Mørkt? Ja, vi er her jo også kun om aftenen. Men da er her hyggeligt," forsikrer Jørgen Brejnegaard-Madsen og fremmaner begejstret stemningen af 80-100 feststemte herrer i kjole og hvidt, der livligt snakkende forsamles under de utallige kunstfærdige lysekroner, før man går i procession ind i 'Logesalen'.

Første lørdag efter nytår samles så mange som 6-700 mennesker til nytårsloge. Velbesøgt er også balaftener ne med fruer.

Aktuelt optages hver uge i 'sæsonen', september-april, en ny broder i den 250 kvadratmeter store Logesal. 5,25 meter oppe hvælver sig et fabelagtigt himmelblåt loft med de tolv stjernetegn.

Kvinder fniser over os

'Recipienten' skal ved sin optagelse svare på tre spørgsmål: 'Hvorhen styrer du dine skridt? Hvad er meningen med dit liv? Hvor skal det føre hen?'.

"Jeg glæder mig utrolig meget til en logeaften, som er så struktureret og flot. Det er teater, et åndehul fjernt fra verdens larm. Det største øjeblik er nok til sidst, når lyset dæmpes helt, man lytter til musikken i mørket og så meget falder på plads."

Optagelsen afrundes med fællessang, frimurersange eller fra Højskolesangbogen.

"Gud, konge og fædreland, det må du godt skrive!"

"Men der er ikke noget i ritualerne, der får én til at trække på smilebåndet, selv om humor da ikke er ulovligt. Måske ville flere kvinder komme til at fnise- det er rigtigt noget for drenge, vi er en slags voksne spejdere," medgiver Jørgen Brejnegaard-Madsen.

"Men du skal opleve stemningen i salen. Nu prøver jeg at dæmpe lyset."

Dialogcenteret, der besvarer spørgsmål om sekt-agtige, religiøst inspirerede organisationer, har kaldt Frimurerordenen 'en lidt snobbet drengeklub for forfængelige mandfolk, der er optaget af mystik, moral, dannelse og at kende de rigtige mennesker, som er kristent optaget - og derfor kan være ret harmløst.'

Jørgen Brejnegaard-Madsen kalder derimod frimureriet 'en skole for livet, om livet, midt i livet. Et åndeligt motionscenter, der udvikler personligheden.'

Livets store værdier

"Ofte samles man om livsstil og forbrug. Her handler det om livsstil og livsværdi. Folk får også et godt netværk, men ifølge Ordenens grundlov diskuterer vi ikke religion, politik eller forretning. Det vi søger er: Kend dig selv, og frimureriet er et genialt undervisningssystem, hvor du gradvist får hele systemet afsløret."

Logen tiltrækker i dag flere yngre mænd, og på gangen møder vi en far med sin t-shirtklædte søn i 20'erne, der fremviser sit kjolesæt på renseribøjlen. Far og søn hilses muntert af Jørgen Brejnegaard-Madsen, der sig: "Nå, nu skal det være!"

Situationen kan minde om scenen fra DR's Krøniken, hvor Bella-direktøren Kaj Holger Nielsen tager sin søn Erik med i logen.

Krønikeforfatteren Stig Thorsboe har Jørgen Brejnegaard-Madsen talt udførligt med, og scenerne er filmet i selve Stamhuset.

"Kaj Holger var måske ikke specielt rar ved sin søn. Men at være frimurer er ingen garanti for, at man kommer ud som et helt godt menneske. Det kræver arbejde og vilje."

"Men jeg er sikker på, Kaj Holger var meget værre før, og faktisk havde logen også et godt råd til den flyvske Erik. Direktør Wang, spillet af Finn Nielsen, siger til ham: "Prøv nu at koncentrere dig om de mål, du har for øje."

"Alle livets store værdier har jeg også selv fundet i ordenen. Jeg har lært at bruge tiden målrettet på de ting, der har værdi i tilværelsen, familie og traditioner."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu