Læsetid: 4 min.

Hemmeligheder og løgne

Med sjælden lethed og elegance blander spanske Pedro Almodóvar komedie, drama og thriller i sit forførende konkurrencebidrag, 'Volver'
20. maj 2006

Cannes - Titlen på Pedro Almodóvars nye film, Volver, betyder direkte oversat at komme tilbage eller vende tilbage, og den er hentet fra en smuk flamenco-sang, som Penélope Cruz fremfører midtvejs i den spektakulært veldrejede, dejlige film.

På sin vis er Volver - der deltager i hovedkonkurrencen i Cannes - også en tilbagevenden til de herlige film om og med kvinder og for både kvinder og mænd, som den spanske instruktør er så fremragende til at skrive og instruere. Hans forrige film, Dårlig dannelse, var i mine øjne en teknisk lydefri stiløvelse, der helt manglede de store følelser og herlige kvinder, som alle Almodóvars bedste film, blandt andet Alt om min mor og Tal til hende, kan prale af.

Det er godt nok ikke Penélope selv, der synger - det gør flamenco-stjernen Estrella Morente - men det er stadig en fantastisk scene, hvor Cruz' karakter, den hårdtarbejdende mor og hustru Raimunda, synes endelig at give slip på sig selv og genfinde nogle af sin barn- og ungdoms drømme. Almodóvar har udtalt, at Volver er en film om døden, og hvordan forskellige kvinder forholder sig til døden. Men selv om der optræder døde mennesker i filmen, så spiller hemmeligheder, løgne og livsappetit en stor rolle - ligesom i de fleste andre værker signeret af den originale instruktør.

Lethed og elegance

Med Alt om min mor og Tal til hende var det, som om Almodóvar fandt sit endelige udtryk, og de mere hysteriske sider af hans ikke ubetydelige geni, der kommer til udtryk i film som Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, Kødet skælver og Kærlighedens matadorer, blev tonet ned til fordel for en på mange måder større, følelsesmæssig troværdighed og - for ham - underspillet humor.

Volver er sine steder en rigtig morsom film, og det skyldes ikke mindst Almodóvars blik for absurde hverdagssituationer og de skønne skuespillerinder, der har hovedrollerne i filmen. Cruz er sjældent set bedre end i rollen som sexet husmor - hun minder om en ung Sophia Loren med struttende barm og korte nederdele - der må tage sig af sin ugidelige mand og heldigvis mere medgørlige teenagedatter, Paula. Raimunda er egensindig og stærk - det har hun været tvunget til at være, finder vi ud af - og hun gør, hvad der er nødvendigt for at beskytte en familie, der også består af tanten Paula, søsteren Sole, diverse naboer og veninder og den afdøde mor, Irene (Carmen Maura), som pludselig genopstår fra de døde.

Men Raimunda gemmer også på et sårbart væsen, og hun får brug for al sin styrke, da hendes mand en dag forsøger at forgribe sig på datteren, og hun forsvarer sig ved at stikke en kniv i brystet på ham. Liget skal skaffes af vejen, og samtidig skal Raimunda forsøge at drive en restaurant, overbevise folk om, at manden bare har forladt hende, og tage sig af søsteren, der har fået besøg af morens spøgelse.

Almodóvar blander komedie, melodrama og thriller med en lethed, poesi og elegance, der gør ham ære og Volver til en nydelse. Jeg ved ikke, om jeg synes, at filmen er bedre end Alt om min mor og Tal til hende, men alt - billeder, musik, skuespilpræstationer etc. - føjer sig i hvert fald sammen til en sjældent tilfredsstillende filmoplevelse.

Filmundersøgelse

Godt nok er Anders Morgenthalers Princess - venter i spænding på de internationale anmeldelser - stort set ene om at repræsentere de danske farver i Cannes. Men det er ikke ensbetydende med, at her ingen danskere er. Filmfestivalen er et vigtigt udstillingsvindue, hvis man har en film at sælge, stedet, hvor man kan sikre finansiering af sin nye film.

Derfor vrimler det med danske filmfolk, og blandt andet Det Danske Filminstitut bruger anledningen til at prale lidt af, hvad dansk film formår, og gøre opmærksom på, hvad vi har i vente. På et pressemøde fredag kunne Anders Geertsen, der er direktør for distribution og formidling på DFI, fortælle om filmåret 2005, der i hvert fald billetmæssigt var en succes. Han løftede samtidig lidt af sløret for en undersøgelse, som DFI har bestilt hos Gallup, og som borer i filminteresserede danskeres forhold til danske film.

57 procent af de adspurgte har f.eks. mere lyst til at se danske film nu end tidligere. Kun fem procent har mindre lyst. 72 procent mener, at de danske film er lige så gode eller bedre end de udenlandske, og 78 procent at de danske skuespillere er lige så gode eller bedre end de udenlandske. Det er naturligvis positivt, sagde Anders Geertsen, og bare en forsmag på resten af undersøgelsen, der snart bliver offentliggjort.

Tage styringen

Vinca Wiedemann, der er leder af støtteordningen New Danish Screen, som både har givet penge til Pernille Fischer Christensens Berlin-vinder, En soap, og Anders Morgenthalers Princess, var svært glad for de to films succes - ikke mindst fordi det er de første film produceret under ordningen. Men, sagde hun, "jeg frygter, at den første film fra New Danish Screen, der ikke bliver udtaget til en A-festival som Cannes eller Berlin, bliver slagtet. Man skal huske på, at New Danish Screen er et sted, hvor der må eksperimenteres. Man skal have frihed og tryghed til at turde prøve vanskelige ting af. Det er det, vi skal, ellers falder puljen."

Mere Cannes på tema.information.dk/cannes2006 og blog.information.dk/forsidesensationen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her