Læsetid: 3 min.

Hvor skal du hen, skat?

En vilkårlig slentretur ad de beskidte gader i Københavns indre by kan give mange gode ideer til jobskabelse inden for servicesektoren. Det samme kan man få inden for rengøring, hushjælp, kontorhjælp og meget, meget mere. Det kræver blot en helt anden løndannelse og ikke mindst en helt anden skattepolitik. Gevinsten ville være, at man samtidig kunne gøre op med dele af det sorte arbejde på en helt anden måde end ved tilfældige razziaer mod pizzabagere og kioskejere, der sælger polske Cola-kopier. Om det skal ske gennem en højere skattefri bundgrænse, større jobfradrag eller tilskudsordninger overlades til politikerne. Men i sidste ende handler det om andet end økonomi. Det handler om ideologi, menneskesyn og samfundsmoral.
5. juli 2006

"Derfor er det positivt, hvis det kan betale sig at arbejde, og her er det jo oplagt at kigge på de mennesker, der findes på lavtlønsområdet. De går i virkeligheden på arbejde, uden at det set ud fra et økonomisk synspunkt kan betale sig."

Næstformand for Venstre Lars Løkke Rasmussen i Information

Der er damp på kedlerne i Danmark. Men ikke nok, mener de ansvarlige. Der skal mere gang i hjulene, og maskinen skal stimuleres. De gunstige konjunkturer skal bruges til at få endnu flere i arbejde og styrke samfundsøkonomi og konkurrenceevne yderligere. Her er der stigende opmærksom om skattepolitikken som et afgørende styringsredskab. Langt ind i regeringspartiernes egne rækker er der udbrudt debat om, hvorvidt det er de rige eller de fattige, der skal have skattelettelser for at bibringe økonomien den nødvendige stimuli og i givet fald hvornår.

Ganske vist har regeringen og ikke mindst Venstre lagt sig fast på et skattestop, der foreløbig gælder indtil 2010. Et skattestop, der foreløbig og helt ødelæggende bremser for nødvendige skattereformer, der kunne udjævne den iøjefaldende ulighed, som i øjeblikket udspiller sig i det danske samfund.

Det ses i skattestoppets klare begrænsninger for, hvor meget væksten i den offentlige sektor må udvikle sig i forhold til den private sektor. Men det ses mest klart på boligmarkedet, hvor fastfrosne boligskatter og en rigid modstand mod at flytte skat fra indkomst til bolig, skaber milliardformuer hos boligejere, mens lejere - og det er i højere grad lavindkomstgrupper - ikke ser samme lyse pensionsopsparing i mursten.

Men det er en helt anden diskussion, omend diskussionerne hænger sammen. For den aktuelle uenighed, som endnu engang kom til syne i gårsdagens udgave af Information, handler om, hvem der skal tilgodeses ved skattelettelser. Det understreger endnu engang, at Venstre får svært ved at fastholde sin principbeslutning om at lade skattestoppet råde til 2010, men det understreger også en grunduenighed i regeringen.

Erhvervslivets ledere siger det, tilrejsende internationale økonomer siger det, Velfærdskommissionen siger det, og med dem i ryggen siger de konservatives Charlotte Dyremose det så også. Topskatten skal ned, og det skal hellere være i dag end i morgen, mener hun. Om hun mener, at skattelettelser til de svageste og dårligst lønnede vil være godt og sympatisk, fremgår ikke. Men at det vil være dumt, fremgår til gengæld. De højest lønnede genererer mere merværdi, flere initiativer og flere arbejdspladser, lyder ræsonnementet, som for øvrigt ikke er til at skelne fra den liberale tænketank CEPOS'.

Det forhindrer imidlertid ikke næstformand i Danmarks liberale parti Venstre i at skyde Charlotte Dyremoses prøveballon ned for fuld kraft. Ud over at understrege i gårsdagens avis, at Venstre er partiet "for den enlige mor, der aldrig har fået en uddannelse" - så blev det slået fast - understreges det også, at samme enlige mor skal kunne se, at der er en værdi i at have Venstre i spidsen for det danske samfund. Hun skal kunne se, at det kan betale sig at arbejde, siger han.

Det er en vigtig pointe. Ræsonnementet bag skattelettelser til de højtlønnede baserer sig blandt andet på, at de vil arbejde endnu mere, hvis de lokkes med lettelser i topskatten og dermed genererer endnu flere arbejdspladser. Blot er der aldrig ført bevis for, at mennesker, der i forvejen har arbejdsuger på mellem 60-70 timer, vil arbejde mere.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at skattelettelser i bunden kan gøre en forskel. Nu er det langt fra givet, at Lars Løkkes enlige mor er lavtlønnet, men der mangler på mange lavtlønsområder incitamenter, der kan gøre en forskel på at være i og uden for arbejde. For mange hundredtusinder uden for arbejdsmarkedet spærrer systemet - herunder ikke mindst skattesystemet - fuldstændigt. Det bytteforhold, der er mellem det, de kan, og det ydelsen kan sælges for, levner ikke plads til skat i det omfang, det nuværende system baserer sig på.

Samtidig viser undersøgelser, der blandt andet er foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at mens den nuværende højkonjunktur og mangel på arbejdskraft skaber mange nye servicejob blandt relativt højtuddannende og relativt højtlønnede, mens det halter anderledes for de lavestlønnede i servicesektoren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her