Læsetid: 5 min.

Hengivelse eller underkastelse

Hvad er islam? Spørgsmålet brænder i disse dage igen på alles læber. Islamkenderen Jørgen Bæk Simonsen forsøger sig med et svar i kompakt mini-indføring
2. februar 2006

En bemærkelsesværdig konsekvens af de terrorangreb, der i Allahs navn blev rettet mod USA i 2001, var en drastisk, pludselig stigning i salget af Koraner i hele den vestlige verden. Som om svaret på det spørgsmål, alle følte brænde på deres læber - "hvorfor hader de os?" - lå gemt i islams helligste skrift. Utvivlsomt har mange følt, de ledte forgæves.

I dag er vi kastet ud i lignende uforstand. Dens genstand er selvfølgelig den ekstreme sårbarhed og harme, der udvises over for de famøse profettegninger - ikke blot af en højtråbende minoritet iblandt vore hjemlige hårdt nok mobbede muslimer - men af hvad der nu er blevet et millionstort menneskehav i hele den islamiske verden, i et af de mest håndgribelige 'civilisationssammenstød', vi endnu har set (hvor forkætret denne term end måtte være, så forekommer den i dette tilfælde velanbragt).

Timingen for religionshistorikeren Jørgen Bæk Simonsens nye bog Hvad er islam?, der udkommer i dag, er i den forstand helt optimal.

Men at tro at denne kompakte miniindføring kan give svar på spørgsmålet, 'hvorfor er de så krænkede?', vil dog være at spænde læserforventningerne for højt. Hvad den imidlertid lykkes rimeligt med, er dens eget erklærede ærinde: at tegne et mere nuanceret billede af islam. Alt, hvad der på så kvalificeret måde imødekommer dette skrigende behov i tiden, bør der kippes med flaget for.

Spænder vidt

Hvis man vil, kan man kritisere Simonsen for at spænde for vidt. Han vil på under 200 sider både præsentere det verdensbillede, der skildres i Koranen, introducere den islamiske dogmatik og filosofi, redegøre for islams 1.400 år lange historie, diskutere islams nutidige politiske rolle og placeringsvanskeligheder i moderniteten, berette om de seneste nytolkninger og indvie os i islams mystiske, fascinerende inderlighedsdimension. Det siger sig selv, at når man slår så stort et brød op, må gennemgangen blive kursorisk, indebære kritisable udeladelser og afholdes i en faktamættet sagprosa, der kan virke tør. Men i forhold til et emne, hvor gemytterne har så let ved at komme i kog, er det faktisk en lise at læse en sober og redelig lektor, der til forskel fra mangen en selvbestaltet islamolog virkelig ved, hvad han taler om.

Det må under læsning af bogens afsnit om islams verdensbillede, dogmatik og retsfilosofi tilrådes, at man udruster sig med en Koran. Referencerne til skriftstederne er talrige og bør opsøges for at få det fulde udbytte. Anbefales kan det også at følge Simonsens forslag til yderligere læsning, som vidner om overblik og hjemmevanthed i flere af de senere års helt centrale værker om islam.

Som Simonsen fastslår i bogens første kapitel, er der i selve ordet 'islam' indskrevet en dobbelttydighed. Islam betyder på en gang underkastelse og hengivelse - to poler, hvorimellem et vedvarende spændingsforhold hersker: Grundtanken er, at man som from muslim skal underkaste sig Gud for at kunne hengive sig til at leve livet i overensstemmelse med de ønsker, Gud har sat for sin skabning. Den blinde underkastelsesdimension bærer i sig kimen til fastlåst dogmatisme, der lægger gift for samfundsdynamik og åndelig nysgerrighed, når Guds bogstavelige ord gøres til ubøjelig, definitiv lov. Men individuelt er meningen klar på hengivelsessiden. Som formuleret af Tariq Ramadan i en smuk passage: "...en muslim skal bestræbe sig på at nå frem til en tilstand, hvor han konstant husker på og dermed konstant står i forbindelse med Gud for således at nære forestillingen om retfærdighed (og udøve den) med en vågen tros intense lys. På denne måde bliver kravet om retfærdighed - for Gud og dybt i den troende - til et krav, der kommer fra hjertet. Dette er meget dybere og mere intenst end nogen intellektuel forkærlighed, der kan forstyrres af materielle, sociale eller politiske interesser. I det hjerte, der formes af dyb tro, er retfærdighed og ligeværd ikke længere intellektuelle begreber, men nødvendige stadier på den ægte vej til gavmildhed, storsind, nåde og kærlighed, der gør det muligt for den troende at være i Guds nærhed."

Sådan kan den islam, der i vor tid så alt for ofte, alt for hastigt - om end ikke ganske uforståeligt - identificeres med had, altså også opfattes og praktiseres. Og forklare den tiltrækning, religionen udøver på religiøse 'talenter'.

Bortforklaringer

Jørgen Bæk Simonsen har kritikere i Danmarks islamkritiske og islamofobiske miljøer, der skoser ham for at være 'akademisk dhimmi' (en dhimmi er en jøde eller kristen, der accepterer islams overhøjhed til gengæld for beskyttelse) og 'islam-apologet'. I den forstand fremstår han som en islamologiens pendant til den irriterende kriminolog Flemming Balvig, der rutinemæssigt belærer os om, at voldskriminalitet slet ikke er så stort et problem, som vi går og forestiller os. Tilsvarende beskyldes Simonsen for at bortforklare vitterlige problemer med islam ved evige nuanceringer, modeksempler og påpegninger af islams betydelige "elasticitet".

I den foreliggende bog vil de kunne bebrejde ham, at han har udeladt en diskussion af begrebet taqqiya - en slags (gudssanktioneret) tradition for muslimsk tvetungethed over for vantro, som muligvis kan forklare, at en Abu Laban siger ét til sin menighed og noget andet til den danske offentlighed, men også kan misbruges til principielt altid at skyde muslimer de værste og mest konspiratoriske motiver i skoene.

Det fremgår af denne bog, at islam i hele sin historie i lige så høj grad har været præget af 'arvestridigheder' om retten til at tolke Profetens lære som af en forbløffende tilpasningdygtighed, takket være hvilken den har vundet indpas i og taget farve af de mest forskelligartede kulturer. Det fremgår også, at da religionen var ung, var den teologiske diskussion i den islamiske verden intens og kappestriden mellem tentative nytolkninger stor. Denne intellektuelle og kulturelle guldalder, som for altid må være en kilde til stolthed for muslimer, varede ikke ved. Døren til nytolkning, itjihad, blev smækket i 900-tallet, og først i dag er den muligvis ved at blive åbnet på klem.

Om islams fremtidsperspektiver i en moderne, globaliseret verden er Simonsen velsignet klar i mælet: "Det gælder om at slippe fri af de bånd, en snærende tradition har lagt på formuleringen af, hvad det vil sige at være muslim. Derfor må europæiske muslimer gøre, hvad alle andre muslimer har gjort gennem historien: De må lægge Koranen og profetens sædvane til grund for en analyse af, hvordan de skal forholde sig til den historiske kontekst, de nu befinder sig i." Simonsen toner rent flag i denne bog. Hans budskab er det samme som Gorbatjovs til Honecker: "Historien straffer dem, der kommer for sent."

Jørgen Bæk Simonsen: Hvad er islam. Akademisk forlag, 176 sider, 199. kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu