Læsetid: 3 min.

Herligt kedelig union

28. maj 2003

»Føderal eller stadigt tættere union - man skulle jo vælge. Det er ølse for, ølse bag, pølsen bevarer dog sin smag.
Udenrigsminister Per Stig Møller i Jyllands-Posten
i anledning af, at termen føderal er fjernet
fra udkastet til ny EU-forfatning.
»Ordet blev sat ind i det første forslag alene med det formål, at man senere kunne pille det ud igen. Virkeligheden er, at vi får en europæisk enhedsstat, som er langt mere centralistisk end en forbundsstat«
Jens-Peter Bonde (konvents medlem
og MEP,JuniBevægelsen).
»Et ynkeligt og utilstrækkeligt forsøg, som helt sikkert vil blive mødt med massiv kritik.«
Andrew Duffe (pro-europæisk, britisk MEP for
de liberale demokrater) i avisen the Independent.

EU-konventet har barslet med det første samlede udkast til en ny EU-traktat. Et udkast, der til december gerne skulle ende med en ny, velskrevet og ikke mindst sammenskrevet demokratisk forfatning. Resultatet er ret uoverraskende. Udspillet er nøje designet til EU-midtbanen, og nuancerer derved den forventning, som store dele af den europæiske presse havde fremdyrket, om at super-europæeren Giscard d’Estaing, som er formand for konventet, skulle have planlagt at majorisere et uspiseligt pro-integrationistisk forslag igennem. Manden er overraskende nok ikke idiot, men nok elitær og arrogant og var aldrig et godt valg.
Og som man kan se af citaterne ovenfor, er alt som det plejer: Skuffede føderalister siger: »for lidt, for uambitiøst og for udemokratisk.« Euro-skeptikere over hele Europa – mest højrøstet som sædvanligt i Danmark og Storbritannien – ser beviset på, at nu kommer den, enhedsstaten; den der en gang for alle skal viske de stolte gamle nationalstater af Europa-kortet til fordel for et strømlinet monster med hovedsæde i Bruxelles. Traktatudkastet overlader de delikate spørgsmål om præsident og medlemmer af Europa-Kommissionen til EU’s stats- og regeringschefer. Det introducerer tanken om lidt flere flertalsafgørelser på visse områder, taler om et fælles forsvar (en papir-tiger), om at koordinere arbejdsmarkedspolitikken (ikke om at fjerne den fra medlemsstaterne) og udkastet foreslår at give EU status som en juridisk person, der f.eks kan underskrive traktater. Udenrigsminister Per Stig Møllers lakoniske kommentar ovenfor om at realiteterne består, er ganske præcis. Sagen er, at selv om det eksplosive f-ord er smidt på møddingen til fordel for ordet ’fællesskabsmetoden’ og klassikeren om en stadigt snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk er sat ind i præamblen igen, styres. EU styres allerede efter føderale principper. F.eks. i det indre marked og gennem EF-domstolen med dens forrang over national ret. Men så længe de nationale regeringer sidder i førersædet – og det fortsætter de med samtidigt med at de nationale parlamenter styrkes med den nye traktat – er EU ingen sand føderation, og det berømte demokratiske underskud består. Men gør det noget?

SVARET er nej. EU er et politisk og økonomisk samarbejde af vidtrækkende, forpligtende og retligt bindende karakter. Dets mage findes ikke andre steder i verden. Arbejdsmetoderne er en blanding af klassisk diplomati (det er ret udemokratisk) og forhandlinger, der har statslig karakter (her vil vi gerne have mere åbenhed og de folkevalgte parlamenter på banen). Men hvad vi ikke vil have er at EU skal blive en kernefamilie-agtig organisme, som vi kan finde os selv i og identificere os med ved en hver lejlighed.
Systemer, hvor den enkelte skal identificere sig med staten, er vi heldigvis sluppet af med i Europa. Det skete, da Muren faldt. Politisk demokrati er det modsatte. Det er borgerens ret til ikke at falde i èt med staten/unionen. At stå udenfor og mene noget helt andet.
Politik handler naturligvis også om demokrati i form af valg, dialog, indsigt og åbenhed. Det bør der være i EU. Men EU-politik er også svær jura, bunker af papirer og forhandlinger fulgt af afstemninger og interesser, der bøjes mod hinanden. EU er en kompromismaskine, som gerne må være teknokratisk, når bare den virker efter den politiske hensigt.

Unionen skal hverken være varm, festlig eller specielt ’vedkommende’ i dagligdagen. Mange af os er dybt taknemmelige over, at politikerne gider bruge al deres tid på politik, og vi stemmer på dem ved valg, for at vi selv kan slippe for at få en gennempolitiseret hverdag. Og det kan både jubel-tilhængere (som vil have flag og hymne og fælles politik på hvad-som-helst) og modstandere (som vil frelse hele verden gennem decentrale, hverdagslivs-agtige og FN-lignende arrangementer) godt skrive sig bag øret. EU er da heldigvis et temmelig kedeligt sted. Præget af embedsmænd, forhandlinger og lange trælse møder. Det ændrer konventets udkast til forfatning ikke en tøddel ved. Og tak for det.

AG

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu