Læsetid: 3 min.

Herremandens rettigheder

Dansk lovgivning er baseret på en gammeldags opfattelse af herremandens rettigheder, når det handler om vold, voldtægt og prostitution, mener den radikale ligestillingsordfører Lone Dybkjær
3. maj 2005

Hvis tjenestepigen stod med enden i vejret, når herremanden passerede forbi, var det ikke fordi hun var i gang med at skurre gulv, så var det fordi hun gjorde sig til. Og blev hun gravid over gulvvasken, var det hende, der blev smidt på porten.

Det er den tankegang - om end i lidt omskrevet form - der stadig kendetegner dansk lovgivning, når det handler om vold mod kvinder, voldtægt og prostitution. Det mener den radikale ligestillingsordfører Lone Dybkjær, der er i kamp for at "modernisere synet på kønnene". En kamp, der begyndte helt tilbage i 1970, hvor hun var med til at nedlægge det radikale kvindeudvalg og i stedet oprette et ligestillingsudvalg.

"Ligestilling kommer nemlig ikke, hvis ikke fokus er på begge køn," siger Lone Dybkjær.

Hvor det i kampen for mænds rettigheder til fælles forældremyndighed handlede om, at kvindernes krav ikke pr. definition var anderledes end mændenes, handler det i kampen mod prostitution og trafficking (handel med kvinder til prostitution red.) om at rette fokus mod manden.

"Vi skal sende et klart signal om, at det ikke er acceptabelt, at mænd køber kvinder. Man kan nemlig ikke tale om retten til et frit valg, når man skader et andet menneske," siger Lone Dybkjær.

I størstedelen af den lovgivning, der har et kønsaspekt har lovgiverne, interesseorganisationerne og den brede offentlighed moderniseret synet på kønnene. Det gælder arbejdsmarkedet, det juridiske og det principielle. Men når det begynder at lugte en smule af vold eller sex, er det stadig herremandens ret, der slår igennem, mener hun.

Små-accepteret fænomen

"Hvert eneste år bliver 62.000 kvinder udsat for det, vi under en fællesbetegnelse kalder hustruvold. Det er en skjult vold forbundet med skam og fortielse og har nærmest været små-accepteret som et fænomen, der ikke kunne gøres noget ved. Samme tendens findes i samfundets syn på voldtægt, som fik sin groveste spejling, da fem mænd i byretten blev frifundet for at have haft sex med en kvinde i en baggård. Rationalet var, at hun nok selv havde været ude om det. Og når det handler om prostitution ved vi, at 14 procent af danske mænd går til prostituerede, og insisterer på retten til at købe kvinder til sex. Det afspejler et gammeldags syn baseret på herremandens rettigheder og er ikke et moderne og oplyst samfund bekendt," siger Lone Dybkjær.

Hun støtter den kriminalisering af prostitutionskunder, som et flertal af partiets hovedbestyrelse i weekenden nedstemte med spinkelt flertal, men trods afvisningen er hun alligevel fortrøstningsfuld. Der er nemlig en rivende udvikling i gang på området - også i Det Radikale Venstre.

"Ved det første hovedbestyrelsesmøde efter valget gik jeg på talerstolen og argumenterede for, at vi skal have fokus på efterspørgelsessiden. Den mandlige taler, der kom efter mig, sagde: 'Det næste bliver vel, at vi skal have den skåret af. 'Den respons høres ikke længere. Meget hurtigt spreder der sig en stemning af, at det her er faktisk ikke ok," siger hun.

Lone Dybkjær henviser til, at det faktisk godt kan lade sig gøre, at ændre samfundets syn på fænomener, der ellers synes fastlåste: "Se på, hvordan det er gået med ideen om, at man gerne måtte slå børn, både i skolen og derhjemme. Eller spirituskørsel eller sikkerhedsseler i biler. Det samme kan naturligvis lade sig gøre med prostitution. Vi skal bare gøre op med herremandens rettigheder," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu