Læsetid: 2 min.

Hesseldahls ufine brud

21. juni 2005

Forlagsdirektør Morten Hesseldahl fra Lindhardt og Ringhof forsvarer sit forlags pludselige fyring af digteren Martin Glaz Serup i Information den 18.-19. juni.

Hele bataljen har fået en hel del opmærksomhed allerede, bl.a. ud fra en tematik om at den smalle litteratur har dårlige kår, fordi det er umådeligt svært for forlagene at tjene penge på disse udgivelser. Hvis man har sine lommeregner-briller på, er det jo ligetil. Det er vist logik for matematiske burhøns.

Men sagen indeholder et andet og mere konkret aspekt, som jeg synes er væsentligt. At smalle udgivelser er en dårlig forretning, er ikke nogen nyhed, men sagen er ligeså interessant som eksempel på det ulige forhold mellem forlag og forfatter.

Forlagets behandling af Martin Glaz Serup er komplet uværdig og himmelråbende arrogant. Hvilket kun understreges yderligere af Hesseldahls perfide kommentarer i sit læserbrev i Information.

Hvorfor skal han gentage, at Serups to digtsamlinger Shylas ansigt og Borgmester Gud har solgt 139 og 140 eksemplarer? Det fik han allerede dagen før lejlighed til at nævne i Politiken.

Hvorfor skal han nu også inddrage, at "begge bøger samtidig indkasserede temmelig mådelige anmeldelser"? Dette har slet ingen relevans.

Forlaget har kendt til både salgstal og anmeldelser i årevis og alligevel valgt at antage Serups tredje digtsamling for næsten et helt år siden. Hvis det var deres holdning til forfatterskabet, skulle de have takket nej med det samme.

Brev-brud

Når forlaget har valgt at udgive de to første bøger, må man formode, at det var, fordi de kunne stå inde for værkernes kvalitet, og at de har fundet udgivelsen vigtig. Denne vurdering og blåstempling kan Hesseldahl da ikke ophæve med tilbagevirkende kraft?

Det er unfair at aflyse en udgivelse, der er skrevet kontrakt på. I særdeleshed med så kort varsel. Bogen var planlagt til at udkomme allerede nu i august. At dette i det hele taget kan lade sig gøre er et eksempel på det ulige forhold, der er mellem forfatter og forlag.

Udover at det fundamentalt set er uretfærdigt at løbe fra en aftale, er det hamrende illoyalt bagefter at føre den slags argumentation i al offentlighed. Det er sådan cirka ligeså nobelt som at omtale eks-kæresters manglende evner i sengen.

At forlaget har valgt at 'slå op' i et brev, og at det ikke er foregået ved et sobert møde, ansigt til ansigt, er også omtrent så utjekket, som den fyr jeg engang hørte om, der havde slået op med sin kæreste på hendes telefonsvarer.

Undskyldning til Serup

Det er i forvejen en usikker tilværelse som forfatter, bl.a. fordi der er skudt flere forskellige led ind mellem en forfatter og hans publikum. Forholdet mellem disse led kræver pleje og gensidig respekt. At dette led risikerer at skride komplet uden varsel, må være en sindssygt foruroligende oplevelse, som alle forfattere - smalle som tykke - må kunne sætte sig ind i.

Jeg synes, at Hesseldahl har misforstået sin rolle. Som direktør for et forlag bør han have en interesse i, at forholdet forfatter og forlag imellem fungerer så godt som muligt.

Jeg synes ikke, at Serup fortjener at blive anklaget for dårlige salgstal og mådelige anmeldelser. Jeg synes i stedet, Serup fortjener en undskyldning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her