Læsetid: 6 min.

Himmel og helvede i Elbæk

Premierløjtnant Bjarke Olsen Kirkmand døde i en krig, som føres tusinder af kilometer fra landsbyidyllen, hvor han voksede op
10. oktober 2005

Himlen står knivskarpt over silhuetterne ved hangar 22. Hertil og ikke længere er de udsendte fra pressekorpset ført efter alle militære forskrifter, nu da den specialhyrede Antonov er landet timer forsinket.

"Det kan være svært at beregne den slags præcist," havde H.C. Vedholm bekendtgjort, da samfundets vagthunde som skødehunde lod sig beværte i et til lejligheden indrettet lokale. Det var ved samme briefing, at den joviale repræsentant fra det officielle Danmark så mindeligt bad os om en tjeneste.

"For det har jeg altså brug for i dag," bønfaldt chefen for pressetjenesten i Hærens Operative Kommando og lod kridtet hvile på tavlen bag sig efter hjælpeløst at have forsøgt at tegne en flyvemaskine. Tjenesten bestod i en vis form for pli og moral. Ingen med adgangstegnet dinglende synligt på kroppen skulle således formaste sig til at angribe rustvognen med kamera eller blok, når kisten med sabel, baret, to medaljer samt Danmarks første krigsoffer i Irak - hvis man ser bort fra overkonstablen, der blev dræbt af en af sine egne landsmænd i august 2003 - var lodset ud af den russiske maskines bug her på Flyvestation Karup.

Vedholm undskyldte atter udsigten til ringe pressebilleder og det faktum, at the gentlemen of the press i sidste øjeblik var blevet forment adgang til den grå hangar et par hundrede meter længere borte, hvor pårørende til flere af de såkaldte gentlemens synlige frustration, havde bedt om fred i den smertefulde stund, hvor de skulle tage imod den søn, der for få uger siden indlogerede sig i Camp Danevang.

Fred for forsvarsminister Søren Gade og chefen for Jydske Dragonregiment havde de efterladte ikke inde i hangaren.

Ved kisten citerede Susanne Skov John F. Kennedy: "Våben alene er ikke nok til at holde freden - den må holdes af mennesker."

Dragonchefen tilføjede, "at den sætning levede og handlede Bjarke efter."

Bjarke Olsen Kirkmand var nemlig determineret på opgaven i Irak. Så opsat på at gøre en forskel var den 21-årige premierløjtnant fra Østjylland, en ganske habil fodboldspiller på serieholdet hjemme i Søvind GIF, at han selv finansierede en knæoperation i foråret.

"Skaden på skiferien betød, at han ikke kunne komme til Irak, hvis han skulle vente på det almindelige sygehusvæsen," fortæller Poul Rasmussen, der var træner, da den afdøde soldat indledte fodboldkarrieren i den østjyske landsbyklub i 1990.

Samme Rasmussen forsøgte i øvrigt ved gentagne lejligheder at tale fodboldtalentet fra missionen i krigszonen.

Og han var ikke den ene-ste. Også fodboldkammerater, venner og forældre forsøgte at omvende HHX-studenten fra Horsens Handelsskole med fritidsjob på Bowl'n Fun i samme by.

"Måske havde han et idealistisk mål om at opnå en form for højere retfærdighed," svarer sognepræst Elsebeth Bank eftertænksomt i sofaen foran fyldte bogreoler i præstegården på Elbækvej.

Landsbyen Elbæk er for lille til at huse en brugsforening som den i nabobyen Hundslund, der forleden så mindeligt blev bedt om at fjerne spisesedlerne fra formiddagsbladene.

Sognepræsten har fået til opgave at tale ved kisten i Gangsted Kirke, hvor både hun og graveren håber, at begravelsen finder sted i al fredsommelighed.

"Der er folk, der har foreslået, at jeg beder politiet holde ro og orden. Men vi vil appellere til det bedste i mennesket og bede alle respektere familiens ønske om en fredelig civil begravelse og ikke en begivenhed med militære og politiske undertoner." Appellen blev et par dage senere hørt. Men det kunne Elsebeth Bank ikke vide, da hun afklaret fortalte om sin egen rolle i en bisættelse, hun så udmærket var klar over var omgæret af en særlig interesse.

"Dette er et uskyldens tab for hele nationen. Et ungt menneske, der falder i en kompliceret konflikt så langt borte." En krig, man har forklaret som både retfærdig, nødvendig og fornuftig.

"Med Bjarkes død krakelerede det billede, det officielle Danmark forsøger at opretholde, " siger Elsebeth Bank men fastslår dog i samme stund, at det ikke tilkommer hende at optræde som dommer i denne sag. Trods det har hun sine meningers mod.

"Der er ingen tvivl om, at Bjarke var et elsket og respekteret menneske. Han var elsket og vellidt af mange her på egnen. Den brutale afsked med livet minder hans kammerater om deres egen dødelighed."

Netop derfor kan det også virke forstemmende, at livet blandt dem inden længe stort set går sorgløst videre i en evig jagt på eventyret og tilfredsstillelsen.

"Hvad er det, der får disse unge mænd - med hang til eventyr - til at drage i krig frem for at rejse til Indien med en rygsæk," spørger hun og forventer intet svar.

En flig af svaret gav buschaufføren, der kørte Bjarkes officerskammerater uden militære uniformer fra stationen i Horsens til begravelsen i Gangsted, måske.

Den vidende midaldrende soldat, der selv har været på Balkan og oplevet krigen i al sin gru, parkerede sin Mercedes-bus på militærplader i respektfuld afstand fra landsbykirken, som slet ikke kunne rumme alle de sørgende på en smuk efterårsdag. Og som han sagde: "Unge mænd burde ikke sendes i krig. Man lokker dem med lønnen. De får 25-27.000 kroner hver måned, hvoraf 10.000 er skattefrie. For en ung mand med eventyr i blodet er det en formue. Jeg har sagt til dem, at de skal blive hjemme, hvis de har noget i Danmark kært."

På eventyr

Skråt over for præstegården hænger skiltet fra Elbæk Højskole endnu, selv om det er år siden Bjarkes far, Johan Kirkmand, lukkede og slukkede højskolen. Bygningerne fyldes nu af adfærdsvanskelige unge fra Århus Amt.

Premierløjtnanten voksede således op i en højskoleverden, "hvor Grundtvigs idealer satte dagsordenen," fortæller østrigeren og pædagogen Johann Eberl. Han mener, "noget har drevet dette unge menneske ud på et skæbnesvangert eventyr." Måske en anden del af svaret findes lidt længere henne ad hovedgaden. På landsbyens efterskole.

Forstander Rasmus Clausen kaldes til kontoret. Han har netop denne morgen læst et digt af Piet Hein for de godt 100 elever. Og forleden sang han for, da man i foredragssalen dvælede ved sang nummer 475 vers seks i den nye udgave af højskolesangbogen.

"Alle her taler om den døde soldat," siger 16-årige Mads Rytter og jævnaldrende Allan Sørensen, da vi sidder i al stilhed.

"Verden kom med ét tæt på, da det gik op for os, at soldaten kom her fra byen," forklarer Mads.

"Jeg blev meget chokeret, for jeg overvejer selv at tage til Irak," bemærker Allan, der har respekt for et menneske, "der vel blot rejste ud for at skabe en bedre verden" og vendte hjem i en kiste.

Respekten deler Mads. Men han er ikke enig - og vil selv være militærnægter.

"Eventyret i livet må man opsøge på anden vis," fastslår han. Allan vedgår, at det også er udsigten til eventyr, der driver ham. En død soldat får ham til at stoppe op, men det stopper ham ikke.

"I Irak forstår man kun våbensprog. Jeg vil gerne yde et bidrag til at forbedre denne verden. Også i Mellem-østen," pointerer Allan. Han er parat til at rejse.

Som også logistiker Thinggaard havde gjort det blandt ligemænd forleden i Karup, da han i ventetiden på den russiske militærmaskine nød solens stråler, netop som Fischer og fællerne fra militærpolitiet havde sluppet grebet efter eskorten ude fra hovedporten.

"Jeg har selv været i Basrah og skal snart derned igen. Kisten med Bjarke kunne være kommet for lang tid siden. Husk på, at vi er i krig," formanede ægtemanden og faderen til to, Thinggaard, og frygtede, at tab af menneskeliv vil ændre den folkelige opinion i Danmark.

Derefter var det, at pressemanden T. Reimann tog over og viste vejen til lokalet, hvor chefen Vedholm førte ordet.

Undervejs nåede Reimann dog at fortælle, at han havde været på Balkan og snart skulle til Afghanistan.

"Jeg har lovet familien at blive inde bag hegnet. Men sådan er virkeligheden jo ikke," bemærkede samme Reimann realistisk om endnu et land, hvor demokratiet lader vente på sig.

Endnu et land, hvor infrastrukturen er smadret. "Landet, hvor hverken tyskere, englændere eller franskmænd ønsker at overtage terrorbekæmpelsen fra amerikanerne, der har brug for at overføre forstærkninger til Irak," fortalte P1-stemmen på vejen hjem fra Karup i øvrigt.

Alt i mens overvejer SF-partiformand Søvndal om Bjarkes kammerater skal trækkes ud. DF's forsvarsordfører Skaarup vil stå fast og taler om 'terrorister,' der ikke skal sejre. Oberstløjtnant Klaus Jacobsen, den stedfortrædende stabschef i Camp Danevang, lover at sikre 'drengene' mod nye angreb.

Danmark er i krig. Det er irakerne også. Og hvem der helt præcist kæmper mod hvem og hvorfor, er der mange, som ikke helt forstår. Men for såvel Bjarkes pårørende og uskyldige irakere er det et rent helvede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu