Læsetid: 2 min.

Historie er ikke et anklageskrift

Forskere er også politiske, men det betyder ikke, at de skal lave anklageskrifter og udpege de onde og de gode, mener historieprofessor ved Roskilde Universitetscenter, Claus Bryld
19. januar 2007

Formidling er blevet føjet ind i universiteternes formålsparagraf. Hvad er der så galt i, at Bent Jensen formidler sin viden om Den Kolde Krig i Jyllands-Posten?

"Formidling er vigtigt, men det her er ikke formidling af grundforskning. Det er baseret på en enkelt sag, der så bliver blæst op som eksempel på forræderi. På baggrund af et meget spinkelt materiale forsøger Bent Jensen at formidle sandheden om venstrefløjen i 70'erne og 80'erne. Han går uden om de formildende omstændigheder i sagen om journalist Jørgen Dragsdahl, nemlig de personlige omstændigheder, og det, synes jeg, er manipulation fra hans side. Hvis vi skulle have et fuldgyldigt billede, så skulle det også med, at han prøvede at få sin russiske kone ud af Sovjetunionen. Du kan ikke konkludere, at en person var agent, ud fra hvad efterretningstjenesterne siger. Det er et spørgsmål om som historiker at veje kildernes troværdighed op mod hinanden. PET's kilder er det, vi i historieforskningen kalder levninger. Det vil sige kilder, som kan sige noget om ophavsmanden og ikke nødvendigvis noget om, hvad der i virkeligheden har fundet sted.

- Er det ikke meget godt at få et andet syn på Den Kolde Krig end det, der kommer til udtryk i DIIS-rapporten?

"Det var en meget grundig rapport, hvor de i modsætning til det, Bent Jensen netop har præsteret, brugte kildekritik. Desuden fik Bent Jensen og David Gress også i 2004 en millionbevilling til forskning i Den Kolde Krig, så jeg synes allerede, sagen er belyst fra den anden side. DIIS-rapporten kan langt fra siges at være venstreorientret. Rapporten er f.eks. på ingen måde kritisk over for NATO. Den er snarere et forsøg på at skildre et forløb, hvor begge parter inddrages. Jeg synes, det her er et udtryk for at bruge historieforskningen til at sætte en indenrigspolitisk dagsorden, hvor venstrefløjen skal dæmoniseres.

- Men kan forskning i historien overhovedet være neutral?

"Historisk forskning kan aldrig være neutral, for vi er alle samfundsborgere og dermed politiske. Derfor synes jeg også, vi som historikere og offentlige personer skal gøre mere klart, hvor vi står henne og præsentere vores værdier på forhånd. I mit tilfælde skulle der så stå venstreorienteret."

- Men Bent Jensen kan da ikke beskyldes for at lægge skjul på sine værdier?

"Det er ikke altid nemt at gennemskue for den uskyldige eller uvidende læser, hvad en bestemt forsker står for. Og det bliver ekstra kritisk, fordi han manipulerer med materialet. Så bliver det partisk historieskrivning, og det skal man være forsigtig med, hvad enten man er venstre- eller højreorienteret, for så bliver det propaganda snarere end forskning. Og det synes jeg, forskere skal overlade til politikerne."

- Hvordan kan det være, at det er så svært at finde en historiker, der klart bekender, at han er højreorienteret?

"Det er fordi, de fleste historikere forstår at afveje deres synspunkter og bygge en bevisbyrde op ud fra deres kildemateriale og derudfra lave en nuanceret konklusion. Historikere skal ikke skrive anklageskrifter, men analyser. Det handler ikke om at udpege de onde og de gode, men om at få så meget som muligt af hele historien med og også gerne vurdere vores værdier."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu