Læsetid: 9 min.

Historien om en bebudet flugt

Sjældent har advarselslamperne blinket så ofte og så tydeligt, som før den irakiske hærchef Nizar al-Khazraji flygtede fra Danmark, men myndig-hederne valgte at lukke både øjne og ører
15. februar 2007

Mens den jordanske Prins Hassan og den samlende medieverden kaster glans over forsamlingen i London, er statsadvokat Birgitte Vestberg og en række håndplukkede erfarne politifolk ved at indrette deres nye, lyse lokaler i Jens Kofoedsgade 1, et praktisk stenkast fra Østre Landsret.

Her skal det nyoprettede Statsadvokatur for Særlige Internationale Straffesager, SAIS, arbejde. Opgaven er at tage sig af alvorlige forbrydelser, begået uden for Danmarks grænser, og øverst på Birgitte Vestbergs dagsorden står sagen om den irakiske hærchef.

Det er ikke uden lettelse, at efterforskerne fra Ringsted Politi afleverer de mange ringbind med timevis af afhøringer og kilovis af bag-grundsmateriale til SAIS.

De danske kurdere, der har bidraget til indsamlingen af bevismateriale synes, at sagen går helt i stå, mens de nye politifolk æder sig ind på papirbjerget.

Samtidig er krigstrommerne for alvor gået i gang.

Den amerikanske regering har i al hemmelighed besluttet sig for at vælte Saddam Hussein, og den britiske regering er parat til at hjælpe.

Herhjemme får A.P.Møller som det første udenlandske selskab nogensinde kontrakt til at sejle våben for den amerikanske hær til baserne omkring Irak.

Den danske regering overvejer også at gå med og beder Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, om at udarbejde den første af en række såkaldte trusselsvurderinger "vedrørende et muligt dansk styrkebidrag til evt. indsættelse i operationer i nærheden af Den Persiske Golf."

Også Khazraji fornemmer, at det trækker op til krig. Den 18. oktober skriver han igen til Udlændingestyrelsen og beder om at få udstedt rejselegitimation. Han meddeler, at han nu ønsker at forlade Danmark permanent og i stedet "opholde sig i et arabisk land i nærheden af Irak."

De danske myndigheder træder vande i nogle uger og holder samtidig statsadvokat Birgitte Vestberg løbende orienteret om behandlingen af ansøgningen.

Den 12. november kontakter Khazrajis beskikkede advokat Anders Josefsen Rigspolitichefen og rykker for rejsedokumenterne. Han fortæller samtidigt, at Khazraji har haft kontakt til den saudiske ambassade i London og fået lovning på et visum, hvis det danske politi vil udstede et såkaldt laissez passer eller rejsedokument, som kan anvendes i stedet for et pas.

Anholdelse

Saudi-Arabiens tilbud om at huse den tålte hærchef får for alvor alarmklokkerne til at ringe hos statsadvokaten.

Hærchefen befinder sig i Danmark på såkaldt tålt ophold, en status, der faktisk pålægger ham at forlade landet, så snart han har et andet sted at tage hen. Det har han tilsyneladende nu, og statsadvokaten frygter, at det vil lykkes ham at slippe væk, inden efterforskerne i Jens Kofoedsgade er klar til at rejse tiltale. Nogle dage senere modtager Rigspolitichefen to pasfotos af hærchefen, der tydeligvis regner med at få sit laissez passer.

Hos SAIS arbejder politifolkene på højtryk for at standse Khazrajis udrejseplaner, og dagen efter er SAIS klar til at rykke.

Tirsdag den 19. november klokken 10.19 om formiddagen banker Ringsted Politi på hærchefens dør og meddeler den tidligere topofficer, at han er anholdt. Ti minutter senere er betjentene i fuld gang med at endevende lejligheden på Frederiksbergvej 40 2. tv. Blandt de ting, som politiet beslaglægger er hærchefens flittigt anvendte computer. Khazrajis kone Latifa og sønnerne Ahmed og Muhammed er politiet ikke umiddelbart interesseret i.

Seks stimer efter anholdelsen fremstiles Nizar Abdelkarim Faisal al-Khazraji, født den 17. november 1938 i Mosul, Irak, søn af brigadegeneral og i 40 år soldat i Iraks væbnede styrker, i grundlovsforhør i Sorø Ret. Han sigtes for krigsforbrydelser efter den IV Geneve-konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid, art 147 og 146 samt overtrædelse af den danske straffelov § 237, 246, 245 og 250, men nægter sig skyldig.

Det bliver et usædvanligt langvarigt retsmøde, som først slutter fem minutter i elleve om aftenen. Retten giver Khazraji besked på at blive i Danmark, deponere eventuelle rejsepapirer hos politiet og acceptere et løbende polititilsyn.

Ti dage senere stadfæster Østre Landsret afgørelsen og beslutter, at den rejseklare hærchef skal varetægtsfængsles i surrogat, som det hedder, på grund af risiko for flugt. Egentlig ville statsadvokaten helst have haft hærchefen bag lås og slå, men Birgitte Vestberg vurderer ikke, at efterforskningen er tilstrækkelig langt fremme til at kræve det. Anklageskriftet er ikke udarbejdet endnu, og det er umuligt for SAIS at give en tidsramme for, hvornår efterforskerne er færdige.

Fløjshandsker

Det praktiske overlader retten til Ringsted Politi, der fortæller hærchefen, at han skal være hjemme hver mandag, onsdag og fredag fra 9-12 om formiddagen. På disse dage kommer en betjent fra Ringsted Politis lokalstation i Sorø forbi.

Der ud over får vicekriminalinspektør Jens Peter Glerup fra Ringsted til opgave at ringe til hærchefen en gang dagligt for at høre, om alt er vel. Det er en ordning, der kommer i stand, fordi hærchefen føler sig truet.

Selv om Østre Landsret har pålagt Ringsted Politi at holde øje med hærchefen for at sikre sig, at han bliver i landet, opfatter politifolkene i Ringsted hovedsagelig opgaven modsat.

Den daglige kontakt til hærchefen går ifølge Glerup først og fremmest ud på at sikre, at alt er i orden, at der ikke er nogen trussel mod hærchefen og hans familie, ingen usædvanlige episoder, mærkværdige henvendelser eller telefonopkald.

Ringsted Politi tager i det hele taget på hærchefen med fløjlshandsker. Når betjenten fra Sorø kommer hjem til hærchefen tre gange ugentligt i stedet for at bede ham henvende sig på stationen, er det f.eks. en ordning, der bliver indført "for ikke at besvære hærchefen mere end højst nødvendigt," som en politikilde udtrykker det.

Politiet stoler desuden på, at hærchefen har tænkt sig at respektere det danske udrejseforbud.

For Glerup er det desuden ligegyldigt, om han taler med hærchefen selv eller en anden fra familien, når han ringer.

"Hvis hans kone sagde, at han havde det godt, så var det fint nok for mig. Jeg skulle jo bare sikre mig, at der ikke skete ham noget," siger vicekriminalinspektøren.

"Når hærchefen sov, lod man ham ikke forstyrre," som statsadvokat Birgitte Vestberg senere så malende beskriver Ringsted Politis indstilling til den højt dekorerede irakiske general i en redegørelse til Folketinget.

Da hærchefens kone Latifa i december rejser til Saudi-Arabien - som få uger forinden har lovet hærchefen et visum - reagerer Ringsted Politi heller ikke. Hun er ikke mistænkt for noget og er ikke omfattet af hærchefens surrogat-fængsling, så det vil ikke være korrekt at overvåge hende, er konklusionen. Af samme grund hverken aflytter eller tjekker politiet sønnernes Ahmed og Muhammeds mobiltelefoner.

En løve i bur

De ringer ellers flittigt. Pressen bliver stadig mere interesseret i interviews med den garvede general, efterhånden som krigsskyerne trækker op. I starten vil hærchefen kun tale med de internationale medier, men efterhånden indvilger han også i at give interviews til danske medier.

Hovedbudskabet fra den tidligere hærchef er enkelt. Han vil gerne hjælpe med at vælte Saddam Hussein men mener, at et regimeskifte skal baseres på et oprør indefra.

"Jeg er parat til at lede et militært oprør mod Saddam Hussein. Jeg har ledet Iraks væbnede styrker, og det kan jeg gøre igen," lyder tilbudet.

"Fra det øjeblik, jeg sætter min fod på irakisk jord, kan jeg vende folkestemningen imod Saddam Hussein. Min tilstedeværelse i Irak vil få dele af den irakiske hær til at rette deres våben mod diktatoren," siger en utålmodig Khazraji f.eks. til Jyllands-Posten.

I et stort interview med BBC's radio 4 advarer hærchefen USA mod at vælte Saddam Hussein og opløse den irakiske hær efter et regimeskifte.

"Hvis det sker, vil fremtiden blive meget dyster for alle irakere," siger han.

Igen og igen understreger han, at han gerne vil forlade Danmark og rejse til Irak.

"Jeg er fanget her. Jeg føler mig som et løve i et bur," siger han til flere af de internationale journalister, der finder vej til hans dagligstue.

"Folk i Irak opfordrer mig til at rejse hjem og være med til at samle det irakiske folk, så vi kan genrejse vort land efter Saddam Hussein. Det er jeg parat til, men det er umuligt, når jeg ikke må forlade Danmark," siger han og understreger, at militærets rolle udelukkende er at sikre overgangen til demokrati. Derefter skal militæret trække sig tilbage til barakkerne, hvor det hører hjemme.

Krigsforbrydermistanken, som alle journalisterne spørger til, fejer han glat af bordet og henviser til, at flere kurdiske ledere har støttet ham. Hvordan kan de det, hvis jeg virkelig var krigsforbryder, spørger han og håber på, at de tililende reportere ikke kender til de irakiske kurderlederes legendariske talent for at skifte alliancepartnere. Et talent, der har kostet mangen en menig kurder livet, når rivalerne valgte at forråde hinanden til Saddam Hussein.

"Anklagerne mod mig er fabrikerede," hævder hærchefen og beskylder Saddam Husseins agenter for at stå bag.

Ikke se, ikke høre

I ugerne op til Irak-krigen kan ingen, der følger med i medierne, være i tvivl om, at der bor en general i Sorø, som meget gerne ville befinde sig et andet sted.

Tirsdag den 4. februar 2003, seks uger før Danmark går med i krigen, får statsadvokat Birgitte Vestberg ifølge nyhedsbureauet Ritzau en advarsel om, at hærchefen er ved at flygte. Alligevel etablerer hverken SAIS, Ringsted Politi eller PET nogen særlig overvågning af hærchefen de sidste uger før han forsvinder.

Hærchefens genbo på den anden side af Frederiksbergvej, tidligere FN-soldat Jan Colding, noterer sig da også, at der ikke længere er nogen synlig overvågning af hærchefen. Og det undrer ham.

Da nogle af de PET-folk, der tidligere har overvåget hærchefen fra Coldings villa, kommer forbi for at aflevere et brugt fjernsyn, de har skaffet til erstatning for et tv, de kom til at ødelægge, mens de var i huset, tilbyder han at hjælpe.

"Hvorfor gør I ikke mig til vicesherif og giver mig en pistol," spørger han og fortæller PET-folkene, at han er uddannet finskytte og allerede har udmålt både vinkel og afstand over til hærchefen, hvis han skulle forsøge at stikke af.

PET-folkene siger, at de måske selv kommer tilbage for at holde øje med ham. En anden nabo bemærker også den manglende overvågning af den rejselystne hærchef,

"Vi undrede os i familien over, at der ikke var mere opsyn med ham. Og så lige op til Irak-krigen," siger Mogens Jessen, der hver dag går forbi Khazrajis boligblok på vej til arbejde. Fredag den 14. marts 2003 klokken ti om formiddagen besøger Sorø Politi hærchefen for sidste gang. Det er syv dage før statsminister Anders Fogh Rasmussen meddeler, at Danmark er i krig.

Dagen efter taler vicekriminalinspektør Jens Peter Glerup kort i telefon med hærchefen, og om søndagen nøjes han med Latifa. Ingen af dagene ved han noget om, hvor hærchefen befinder sig, da han taler med dem på hærchefens mobilnummer.

Travlt ved håndvasken

"Der har på intet tidspunkt foreligget oplysninger, der kunne give anledning til bekymring for, om han ville forblive i landet," skriver Birgitte Vestberg i en mindeværdig redegørelse om mandagen den 17. marts 2003. Få timer efter, at Khazraji yngste søn Muhammed har meddelt Ringsted Politi, at faderen forsvundet.

Dagen efter krydser de første britiske specialstyrker den irakiske ørken med kurs mod Bagdad.

En måned senere, da krigen næsten er forbi, møder en af Khazrajis naboer, Jens Christian Peterslund sønnen Muhammed i toget til Roskilde. Han kommer med en stor kuffert og en forklaring om, at han skal aflevere den i lufthavnen for en ven.

"Jeg har aldrig set så stor en kuffert. Jeg vidste, at han løj. Den måde han sagde farvel på, fortalte mig, at det var sidste gang, vi så hinanden," siger Peterslund, der stadig undrer sig over, at ingen holdt øje med hærchefens familie.

Dagen efter, den 16. april 2003 kan det arabiske dagblad As-Sharq al-Awsat meddele, at resten af familien Kahzraji har forladt Danmark.

Hvor de fire befinder sig i dag, har medierne gisnet om siden flugten, men rygterne samler sig om velhaverkvarteret Al-Ain, 20 kilometer uden for Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor flere af Saddam Hussein topfolk har fået lov til at slå sig ned, heriblandt tidligere informationsminister Mohammed Said al-Sahaf og tidligere udenrigsminister Naji Sabri.

Jacob Topsøe er journalist på DR Sjælland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu