Læsetid: 5 min.

Historien om en far

28. april 2006

Den 8.maj er det 100 år siden, Roberto Rossellini blev født. Det er en dag, hans datter, modellen, skuespilleren og forfatteren Isabella Rossellini, er fast besluttet på at mindes. I anledning af 100-årsdagen har hun skrevet manuskriptet til en 17 minutter lang film med titlen My Dad is 100 Years Old, instrueret af Guy Maddin, ligesom hun har produceret bogen In the Name of the Father, the Daughter and the Holy Spirit: Remembering Roberto Rossellini.

Umiddelbart virker det som et besynderligt valg, at det netop er den canadiske avant-gardekunstner Guy Maddin, der har stået for instruktionen af filmen. Maddin portrætterer menneskelige følelser med en afvisning af naturalismen, mens Roberto Rossellini blev berømt som fadder til Italiens nyrealisme inden for filmen. Filmen Rom, åben by fra 1945 blev hyldet som filmen, der tiltrak verdens opmærksomhed til genren. Herefter lavede Rossellini to andre nyrealistiske klassikere, Paisa og Germany anno Zero.

Bevægelsens var karakteriseret af lange scener, der forsøgte at gengive virkeligheden så præcist som muligt. Filmenes aktører blev fundet i den italienske arbejderklasse og var for størstedelens vedkommende ikke professionelle skuespillere. Rossellini mente, at filmen var den mest tilgængelige af alle kunstarter især for arbejderklassen, og at film under de rette omstændigheder kunne afføde sociale forandringer.

Isabella Rossellini kunne dog kun få øje på lighederne mellem de to mænd, da hun skulle vælge en instruktør til filmen om faderen. "Guy er en udpræget avantgardetype og appellerer til et meget ungt publikum," siger hun. "Han er meget grænsesøgende, ligesom min far var det, men de har to meget forskellige måder at lave film på, så for mig at se var det en god sammenkobling at få Guy Maddin til at lave en film om Roberto Rossellini efter et manuskript skrevet af mig, som er surrealist."

Faderens arv til debat

Filmen begynder med et klip af Isabella Rossellini, som siger: "Da jeg var barn, troede jeg, at min far var gravid, fordi han havde sådan en kæmpemave." Gennem hele filmen er faderen repræsenteret af en mave, og det er den eneste rolle, som Rossellini ikke selv spiller. Ellers optræder hun i skikkelse af flere af faderens samtidige kunsterkolleger, blandt andre Alfred Hitchcock, Charlie Chaplin, Federico Fellini og Hollywood-mogulen David O. Selznick. Historien er udformet som en debat om vigtigheden af den nyrealistiske instruktørs kunstneriske arv. Selznick og de øvrige beklager sig over, hvor kedelige de nyrealistiske film er. Midt i debatten står Isabella Rossellini selv og gør sig højlydte overvejelser om, hvorvidt hendes fars film overhovedet har nogen indflydelse mere. Filmen kulminerer med den deprimerende replik: "Folk er så småt ved at glemme dine film."

Det var netop den følelse, der fik Isabella Rossellini til at lave både filmen og bogen.

"Det var skæbnen, der afgjorde, at jeg skulle lave disse værker for at ære hans minde. Det er altid lettere at fange pressens opmærksomhed, hvis der bliver lavet noget nyt. Såvel bogen som filmen er meget lette og meget morsomme værker. Det håber jeg da i hvert fald. Jeg har lavet dem for at bruge dem, når jeg skal rejse rundt og holde foredrag om min far og vigtigheden af at bevare film. Det er ikke alene en chance for at tale om min far, men også for at tale om hvor vigtige kunstneriske film er i det hele taget," siger Isabella Rossellini.

Rossellini &Bergman

I den stærkeste del af filmen har Isabella Rossellini iført sig en blond paryk og spiller sin mor, Ingrid Bergman. Det bliver fortalt, hvordan Bergman skrev et brev til den italienske instruktør efter at have set Rom, åben by og udtrykte ønske om at komme til at arbejde sammen med ham. Da Bergman kom til Italien i 1949 for at spille hovedrollen i Stromboli, varede det ikke længe, før Rossellini forlod sin kæreste, skuespilleren Anna Magnani, mens Bergman gik fra sin mand og datteren Pia. Resultatet var, at amerikanerne skyede Bergman i de efterfølgende 10 år.

De var gift i syv år. Isabella blev født i Rom i 1952, 34 minutter før tvillingesøsteren Isotta. I filmen spørger datteren sin mor, hvorfor forældrene blev skilt. "Fordi Roberto altid var i oprør, han havde brug for orkaner i sit liv. Livet var en kamp, film var slag, der blev udkæmpet. Hvis han ikke havde en kamp at udkæmpe, kedede han sig."

Hvor meget vidste Isabella om sine forældres arbejde? "Jeg vidste meget, for jeg var altid med ude, når de filmede," fortæller hun. "Min mor øvede sig på sine replikker derhjemme sammen med sine medspillere og instruktørassisten, så jeg har altid vidst, hvad det vil sige at være skuespiller, og hvad det vil sige at være instruktør. Min far redigerede hjemme. Han lavede alting derhjemme."

Famliearven har ikke altid vævret nem at bære: "Da jeg var ung, var jeg skrækslagen ved tanken om at blive skuespiller, fordi min mor hed Ingrid Bergman. Min måde at komme væk fra skrækken var at blive model. Det hjalp mig meget, at jeg gjorde det så godt som model. Da jeg først havde fået overbevist mig selv om, at jeg kunne klare mig selv, og at jeg ikke havde brug for en mand eller min far, fik jeg selvtillid nok til at prøve andre ting, for eksempel skuespillet," siger hun.

I sin første film spillede hun sammen med sin mor i Vincente Minnellis En hotelpiges eventyr, der havde premiere i 1976. Ingen af Isabella Rossellinis forældre nåede at opleve, at hendes karriere for alvor tog fart. Den 3. juni 1977 fik hendes far et hjerteanfald og døde i Rom. Bergman døde i London i 1982 af brystkræft.

Gennembrud med Lynch

"Desværre døde begge mine forældre, da jeg var forholdsvis ung," siger Rossellini. "Min far døde, da jeg var 23 og lige var begyndt at arbejde. Min mor døde lige før mit store gennembrud som model. Jeg var faktisk i New York for at blive fotograferet af Richard Avedon og lave min første forside af Vogue, da jeg fik at vide, at min mor var død i London. Hun vidste, at jeg ville klare mig godt, men hun oplevede ikke min store succes, og det er jeg ked af."

Succesen kom i 1986 med David Lynch-filmen Blue Velvet. Med sin rolle i kultklassikeren stod Rossellini på helt egne ben som skuespiller. "Da Blue Velvet kom, blev den betragtet som utrolig kontroversiel," husker hun. "Den dag i dag er jeg bange for, at folk vil skælde mig ud for at spillet med i den film."

For nylig har Isabella Rossellini har spillet hovedrollen i filmatiseringen af Mario Vargas Llosas roman The Feast of the Goat. Her spiller hun en advokat, der vender tilbage til Den Dominikanske Republik for at stille sin far til regnskab for hans samarbejde med diktatoren Trujillo og hans medskyldige.

Modelarbejdet er dog stadig Rossellinis største indtægtskilde, og hendes 22-årige datter Elettra er også ved at skabe sig en modelkarriere.

Isabella Rossellini virker glad for den drejning, hendes liv har taget, men stadig er der næppe noget, der vil gøre hende gladere end at opleve, at hendes fars film bliver husket og tiltrækker nye fanskarer.

©Information og The Independent

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu