Læsetid: 3 min.

Historien om den lilla ble og luderfarven

De fleste kender den lilla ble - et af de 70'er-statements, som eftertiden har haft mindst til overs for. Men ingen kender den lilla hovedbeklædnings egentlige historie. Information gik på jagt i 70'ernes overlevering
31. juli 2006

Den lilla ble. Blød, batikfarvet og med blikfang. De fleste ved, hvad den lilla ble er, men den præcise historie fortaber sig, oplyser bibliotekar på Kvinfo, Katarina Blomqvist.

Googler man et af 1970'ernes stærkeste symboler, kan man konstatere, at bleen kun optræder i sammenhænge, der er negativt ladet.

Information ringer til Kvindemuseet i Århus, som har en lilla bomuldssag udstillet. Restaureringstekninker Bente Larsen kan oplyse, at bleen blev landskendt, da daværende folketingsmedlem og stifter af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup fra Folketingets talerstol udtalte, at "de der pædagoger med lilla ble, hvad har de af forstand på børneopdragelse?"

Næh, Glistrup var blevet passet hjemme, dengang mor var hjemmegående. Og eftersom Danmark efter 1973 slukkede for de glade 60'ere og pludselig måtte slås med oliekrise og arbejdsløshed, så måtte de der kvindelige pædagoger tilbage til kødgryderne, mente Glistrup.

Men hvorfor var det lige bleen, som endte med en del af uniformen hos de mange pædagoger, som blev uddannet på de nye uddannelser i 60'erne og 70'erne?

Kønsforsker og lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet, Karen Klitgaard Poulsen, fortæller, at bleen ikke er noget dansk fænomen. Ideen er ligesom så meget andet importeret fra Tyskland i 1960'erne, hvor mange blandt den revolutionære ungdom tog ned på atommarcher og lignende, mener Klitgaard Povlsen.

"Bleer er et traditionelt kvindesymbol. Og lilla er luder- og oprørsfarven. Den lilla belysning på bordellet; lilla velour. Min mor var ved at brække sig over den farve. Pæne piger kunne ikke gå i lilla, så var man løs på tråden og fortabt," forklarer hun.

Tiden var til batikfarve, en form for hjemmefarvning, hvor man viklede billigt bomuldstøj som undertrøjer og farvede det i tidens farver, orange og lilla, og bleen blev lilla.

Pædagogerne overtog den lilla ble, som et (køns)politisk statement, for de var unge kvinder, der repræsenterede et nyt kvindefag. Men det var altså ikke pædagogerne selv, der opfandt det symbol, som siden er blevet opfattet som indbegrebet af 70'ernes fodformethed.

Seksuelt statement

Men den lilla ble er også et seksuelt statement, mener Karen Klitgaard Povlsen:

"Kvinderne sagde, 'jeg har en seksualitet. Jeg tør godt gå med luderfarven. Jeg ligger ikke under for mændene. Om dagen skjuler jeg mit hår med et tørklæde på arbejdet, og om aftenen slår mit lange hår ud.' Mange havde jo meget langt hår, som de brugte til at vise sanselighed for alle pengene..."

- Men hov, de frigjorte kvinder i 70'erne skjulte deres hår for mændene på samme måde som det udskældte religiøse hovedtørklæde bruges blandt muslimske kvinder?

"Det at skjule sit hår blev også opfattet som frigørende. Men kunne selv bestemme over sin seksualitet, hvornår man ville spille på den og hvornår, man ville gemme den væk. Man gik også uden bh. Det er der blevet tolket som en aseksualisering i 70'erne, opfatter jeg klart som en seksualisering. Kroppen blev friere og mere tydelig i de år," siger Karen Klitgaard Povlsen.

Og så var der hønsestrikken og de hvide overalls, indkøbt i herreforretninger med arbejdsbeklædning, som kvinderne også farvede lilla. Det var billigt, og det matchede.

Alt sammen en del af den antimode-bølge, der prægede 70'erne, fordi ungdommen reagerede mod 60'ernes velstandsboom og viste deres foragt med at klæde sig spartansk og billigt. Marskandiserne, overskudslagre og de nyopdukkede genbrugsforretninger havde kronede dage.

- Men hvorfor er den lilla ble blevet negativt ladet?

"Der var en naiv tro på, at man kunne lave verden om på en bestemt måde. Der var kun én måde, og det var enøjet," siger Karen Klitgaard Povlsen.

Fænomener som den lilla ble, der blev en hel faggruppes uniform og kønspolitiske statement, er ikke længere levedygtige.

"Antimodebevægelse i 70'erne indebar en subkulturel holdning til det at være kvinde. Punken var den sidste antimodebevægelse. I dag er det umuligt at lave oprør på den der måde, som var fantastisk enkel og samtidig meget synlig. Den lilla ble var jo også et opgør med nogle meget fastlåste og meningsløse normer, og i dag har vi jo lov til at være enormt forskellige," siger kønsforskeren.

Kilder: Lise Johnsen: Da moden gik amok, og formerne faldt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg VAR der selv! Og jeg gik også ind i mellem med lilla ble - og grøn eller orange ble. Ligesom alle de andre (politisk bevidste) piger. Jeg opfattede det ikke som et specielt pædagogfænomen, selv om eftertiden har kåret det til at være det. Men pædagoger var dengang nok også godt fremme i skoen og fulgte med og var kritiske - eller ville i hvert fald gerne give omgivelserne det indtryk ;-) Jeg var og er pædagog, men så ikke flere lilla tørklæder i børnehaven end på gaden og i parken til koncerterne. Det var moderne i visse kredse.