Læsetid: 5 min.

Historieskrivningener blevet konservativ

Kampen om danskheden vindes i øjeblikket af de konservative historiefortællere - det sætter os bagud i globaliseringen, mener forskere. CEPOS vil skabe debat om friheden
28. september 2006

Antologien 20 historiske begivenheder, der skabte Danmark, fra den liberalistiske tænketank CEPOS, er sidste skud på den stamme, der ifølge historikerne kort sagt kan betegnes 'konservativ historieskrivning'. Folkeskolen fik en historiekanon, statsministeren tog afstand fra samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig, og den politiske debat om koldkrigsforskningen blussede op ført an af Dansk Folkeparti - alt sammen i kampen om at fortælle historien om danskerne og deres nation i en tid, hvor de store fortællinger er erklæret døde, og hvor globaliseringen stiller nationen over for nye og ukendte udfordringer.

"Der foregår en kamp om fortiden, som vi skal over 100 år tilbage i tiden for at finde tilsvarende. I globaliseringens tidsalder er vi er på vej tilbage til fædrelandets historie," siger adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School, Mads Mordhorst.

Han sammenligner nutidens iver for at skrive nationalhistorie med situationen i slutningen af 1700-tallet, hvor det bibelske verdensbillede krakelerede, og hvor der opstod et stort behov for en ny vej til at skabe sammenhæng i verdensforståelsen. Mens CEPOS erklærer sig som en liberalistisk tænketank, er antologiens forfatterliste ifølge Mads Mordhorst mere konservativ end egentlige liberalistisk. Mens konservatismen bygger på traditioner og historie, er den liberalistiske tanke rettet mod fremtiden og ønsket om at forandre. Det bekræftes da også i bogens forord, hvor redaktørerne slår fast, "...at kende historien er vigtigt, hvis man vil forme fremtiden". Men ønsket om at kende 'Historien' er absurd - for den sande historie findes ikke, påpeger Mads Mordhorst.

"Kampen om historien sker ikke længere ud fra et videnskabeligt synspunkt, men ud fra markedsfelt og et politisk felt. Det handler ikke længere om fortiden, men om, hvordan historien kan bruges. Ønsket om at forme fremtiden på baggrund af historien sætter store begrænsninger - det lukker jo af for, at der er en helt anden måde at tænke og begå sig på," siger ohan og tilføjer:

Højreideologisk

"Det er et paradoks, at flere af forfatterne bag CEPOS' antologi har anklaget faghistorikere for at have skrevet historie med en venstreorienteret og kulturradikal ideologi - og ikke objektiv historie - nu selv kommer med en bog der er så eksplicit ideologisk."

Men til trods for, at fagfolkene for længst har opgivet at plædere for den objektive historie og har taget afsked med De Store Fortællinger, så medfører højredrejningen af tidens historiefortællinger en demokratisk skævvridning, mener Mads Mordhorst.

"Bestræbelserne på at fortælle om Danmark sker som modtræk til globaliseringen og føres an af konservative kræfter. Mange fra venstrefløjen har accepteret, at den store historie videnskabeligt set er død, men de har glemt at den ikke er død erindringsmæssigt. Det er sørgeligt," siger han.

Men Mordhorst har ros til CEPOS' vilje til at lave bogen - den er desuden en udmærket åbning til historikere fra den modsatte fløj.

"Nu har de jo noget at skrive sig op imod," siger han og peger på, at fraværet af venstrefløjshistorikere i den nyere store historieskrivning, kan sætte Danmark bagud i globaliseringen.

"Der er rigeligt med plads til historieskrivning, som ikke sætter fokus på det nationale, men som åbner for, at der er muligheder for, at der sker radikale skift i verden, og i vores måde at opfatte den på. Det kunne være en udfordring for socialdemokrater og venstrefløjen at tage det fokus op."

Professor emeritus, dr.phil, Claus Bryld, har i mange år beskæftiget sig med arbejderbevægelsen og den demokratiske socialismes historie. Han er enig i, at den konservative historiske dyrkelse af nationalstaten er med til at hindre et internationalt udsyn.

"Historieskrivningen om nationalstaten hænger dårligt sammen med, at samfundet bliver internationaliseret. Det bliver i stedet et led i en politisk højredrejning - også inden for historieskrivningen," siger han.

Men at historieskrivningen følger den politiske udvikling er ifølge Claus Bryld ikke noget nyt. Historieskrivningen startede som hofhistorie, hvor man skrev til fordel for kongen. Efter 68-oprøret blev historieskrivningen noget mere kritisk:

"Men i dag er vi tilbage til mainstream eller en national højredrejning," siger Claus Bryld og peger på, at Gud, Konge og Fædreland er blevet omformet til velfærdsstaten og Danmark-er-det-bedste-land-i-verden.

Del af Foghs værdikamp

"I dag ser vi dog, at der blandt professorer er plads til at ytre kritik af magthaverne, men vi kritikere bliver ikke opfordret til at skrive til de bredere værker. De domineres udpræget af historikere, der skriver, hvad folk gerne vil høre," siger han.

Ifølge medredaktør på antologien og medskifter af CEPOS, Kasper Elbjørn, er bogen ikke er forsøg på at skrive historien om. Den er et bidrag til den debat om værdikampen, som blev blæst i gang i 2003, hvor statsminister Anders Fogh introducerede et forsvar for velfærdsstaten kombineret med frihed for den enkelte: Nu vil CEPOS have set den personlige frihed efter i sømmene.

"Værdikampen er på den korte bane en kamp om Finanslovens paragraffer. På den lange handler det om holdninger og værdier i vores samfund, og kampen om historien er en kamp om dansk åndsliv. Her er det vigtigt med en pluralistisk tilgang til danmarkshistorien."

Kasper Elbjørn understreger, at hensigten ikke er at skrive historien om, men at sætte den radikale historieskrivningstraditions fokus på pacifisme og afstandstagen til religionen til debat. Og forfatterne er valgt ud fra deres borgerlige-liberale værdigrundlag og deres fokus på den personlige frihed.

"Når vi ser på velfærdsstaten, ser vi dem som et indiskutabelt, men det er vigtigt, at vi kender til alternative udformninger, hvis vi skal få den til at fungere i fremtiden. Madsen-Mygdal behøver ikke at blive betegnet som Madsen-Møgdal," siger han om den liberalistiske V-statsminister bag de bevingede ord Lad falde hvad ej kan stå.

Bogens næstsidste kapitel handler om fodnotepolitikken i 1980'erne og det såkaldte forståelsesbrev mellem daværende udenrigsminister Uffe Ellemann (V) og den radikale udenrigsordfører Lone Dybkjær.

Sidstnævnte optræder på den konference om antologien, som CEPOS afholder i dag. En optræden, hun ser selv som anledning til at dræbe myterne om den radikale forsvars- og sikkerhedspolitik. Lone Dybkjær medgiver, at antologien er et konservativt projekt:

"Jeg er ikke nødvendigvis enig i udlægningen af historien. Man kan altid diskutere visdommen i at skrive historie på nutidens præmisser, og jeg er vældig nervøs for, at politikere misbruger historien til at klandre andre politikere for deres handlinger, som statsministeren jo har været god til," siger Dybkjær, som i øvrigt er den eneste kvindelige skikkelse på konferencen - på forfatterlisten glimrer kvinderne ved deres fravær.

Lone Dybkjær er i øvrigt også skeptisk over for tanken om at bruge historien til at forme fremtiden ud fra.

"For hvad nu hvis, det er en forkert historie?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her