Læsetid: 4 min.

Historikere advarer Haarder

Ministerens forslag om en historiekanon mødes med skepsis blandt fagfolk. Lærere og historikere advarer mod den sorte skole og sovjetiske tilstande - 'noget for noget' kalder Bertel Haarder forslaget
24. maj 2005

Bertel Haarders ønske om en historisk kanon møder hård kritik fra både lærere og historikere. Kombinationen af tid, test og øget centralisering risikerer at føre til en "sovjetisk ensretning", mener flere fagfolk. Formanden for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Lene Rasmussen, frygter, at en kanon vil ødelægge selve faget, der i forvejen er trængt på skoleskemaet.

"En kanon vil medføre, at der bliver mindre tid til at forstå, hvorfor ting sker, og hvilke konsekvenser det medfører. Børnene får simpelthen ikke lejlighed til at stille de kritiske spørgsmål, som historieundervisningen skulle give lejlighed til," siger hun.

Lene Rasmussen mener desuden, at den øgede centralisering vil skade elevernes interesse for faget.

"Eleverne møder historien på mange forskellige måder, og de vil gerne grave dybere for at finde forklaringer på, hvorfor tingene er sket. Det bliver svært med de centralistiske tiltag, som ministeren lægger op til," siger hun. Bertel Haarder selv er uforstående over for kritikken:

"Jeg forstår ikke hvorfor man ikke råber højt hurra - regeringen giver 50 millioner kroner om året til en ekstra time - og så vil vi selvfølgelig også være sikre på, at vi får noget for pengene. Og derfor stiller vi nogle krav til, hvad eleverne minimum skal have ud af det - det er noget for noget. Og der bliver plads til at undervise i andre ting og til pædagogisk frihed," siger Bertel Haarder.

Sorte skole

Ifølge Lene Rasmussen vil en kanon smitte af på undervisningen, som vil komme til at ligne tidligere tiders terperi i den sorte skole. Ikke mindst hvis ministeren også tager skridt til at teste eleverne i deres historiekundskaber.

"Hvis man vil teste eleverne, så kan det kun blive i fakta og ikke i forklaringer. Med fokus på den udenadslære, så ryger tiden til fordybelse," siger hun.

Bertel Haarder bekræfter, at der vil komme en form for test:

"Vi skal tjekke om børnene har lært hvad de skal - jeg har ikke lagt mig fast på hvordan, men det bliver nok en form for prøve med karakterer," siger Bertel Haarder.

Kampen om identitet

Lektor i historie ved Syddansk Universitet, Niels Arne Sørensen er også tøvende over for kanonforslaget. Han er enig med ministeren i, at historiefaget i folkeskolen skal være et identitetsskabende fag, og at eleverne skal forstå, at historien har betydning for, hvilke fællesskaber, de er en del af.

"Men det kan blive giftigt, når man skal beslutte, hvilken identitet man vil fremme. For kan vi skabe enighed om, hvad danske værdier er? Når man bevæger sig fra fakta til forklaringer, så bliver det hurtigt politisk," siger Niels Arne Sørensen.

Han mener ikke, at vi skal være bange for at bruge historien til at forstå, hvem vi er, og hvilke værdier vi vil kæmpe for, men at betydningen af historiske begivenheder afhænger af, hvorfra den ses.

"Det er galt, hvis man tror, at krigen i 1864 har samme betydning for sønderjyder som for elever i resten af landet. Med en kanon risikerer man at lade én bog dominere, og så ender vi med at se på historien, som man gjorde i Sovjet. Det er min største bekymring i denne sammenhæng," siger Niels Arne Sørensen.

Birgitte Wåhlin er lektor i Historie på Aalborg Universitet. Hun mener ikke, at en kanon vil kunne afspejle den udvikling som historiefaget konstant er underlagt.

"Historie er ikke et fast defineret fag. Risikoen ved en kanon er, at man fastfryser en bestemt fortolkning, og at der ikke gives plads til at stille nye spørgsmål," siger hun.

Birgitte Wåhlin mener, at det vil blive særdeles kompliceret at skulle udvælge begivenhederne og peger på, at hver generation skriver sin historie.

"Som historikere er vi ikke frit svævende men en del af et samfund og en tid, der gør, at vi spørger på forskellige måder.

Det er vigtigt, at børn ved, at historien skrives på baggrund af spørgsmål og fortolkninger," siger hun.

Gode fællesnævnere

I lørdagens udgave af Berlingske Tidende gav undervisningsministeren udtryk for, at historiefaget ikke blot skal opfattes som et samfundsfag.

"Det er især et kulturfag. F.eks. er danmarkshistorien fortællingen om danskernes fælles udvikling," sagde ministeren.

Bertel Haarder vil nedsætte et udvalg, der skal udpege et sted mellem 25 og 40 begivenheder og perioder, som danske folkeskolelever skal kende, før de forlader skolen.

Professor i Historie ved Københavns Universitet, Gunner Lind, mener, at kanonforslaget har visse positive elementer.

"Det er svært at pege på, hvad der er vigtigt i historien, men der er en værdi i at finde fællesnævnere blandt de mange begivenheder, for at vi på den måde kan diskutere ud fra fælles referenceramme. Men det er ikke matematik, man underviser i, og faget skal være vedkommende for både børn og lærere. Det nytter ikke noget at ville lukke folk inde i en dåse for så ryger motivationen," siger han.

Gunner Lind mener dog ikke, at sovjetiske tilstande er en naturlig følge af en kanon.

"Der er intet i udspillet, der peger i retning af at ville indføre statsautoriserede historiebøger. Man skal ikke tage forslaget for mere end det er, men tilgengæld er 25-40 begivenheder for meget, hvis man vil i dybden med historien," siger han.

Læseplanen er ny

Ministeriets vejledende læseplan for historiefaget følges på stort set alle landets skoler. Læseplanen blev ændret så sent som sidste år, og Lene Rasmussen undrer sig over, at man ikke afventer virkningerne af den nye læseplan, før man vil centralisere faget yderligere. Hun peger desuden på, at den projektopgave, der er blevet obligatorisk i 9. klasse, skal indeholde aspekter af såvel historie som samfundsfag.

"Jeg er sikker på, at det vil have en afsmittende effekt på historieundervisningen også i de mindre klasser. Hvis man vel at mærke gav de seneste tiltag tid til at bundfælde sig," siger Lene Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu