Læsetid: 2 min.

Hjælp til udvikling i stedet for kontrol

14. marts 2007

Dette begrundes i to forhold, 1. Det fremmer kvaliteten af undervisningen. 2. Det giver de studerende mulighed for valg og fravalg og dermed for bedre studievalg.

Videnskabsministeren sammenligninger åbenheden med fødevarekontrollens smiley-ordning. Sammenligningen er afklarende. Dels bliver vi mindet om, at enhver evaluering må have en standard og dels om, at den foreslåede åbenhed skal ses i forbrugersamfundets optik.

Det er imidlertid relativt problemfrit at fastsætte en standard på fødevareområdet. Til trods for dette er det eksperten og ikke forbrugerne, som her sætter standarden. På undervisningsområdet er det sværere at fastsætte en standard, idet dette område er mindre målbart. Men her går Sanders model paradoksalt nok ud på, at det er 'forbrugerne' selv, som sætter standarden. I forbrugersamfundets logik har 'kunden altid ret', men gælder denne logik også uden videre på undervisningsområdet? Selvfølgelig er de studerende i stand til at vurdere om en lærer er en god formidler, bruger tavlen hensigtsmæssigt, skaber afveksling og dialog. Men den gode undervisning er mere end dette.

Bryder med logikken

I videnskabsministerens optik bliver spørgsmål om kvalitet i undervisningen gjort til et spørgsmål om de studerende oplever at de lærer noget eller ej. Men hvordan kan de studerende vurdere om de lærer for fremtiden før behovet opstår? Og hvordan kan de vurdere den faglige standard før de selv er på samme faglige niveau? Her bryder ministeren med logikken bagved forskningens kvalitetskontrol, som foregår via kollegavurdering.

Før der besluttes at evalueringer offentliggøres bør de ansvarlige politikere overveje hvad det er for en standard de studerende har kompetence til at fastsætte. Det kunne for eksempel være afklarende at undersøge sammenhængen mellem den standard de studerende fastsætter og andre parametre for kvalitet i undervisningen, såsom eksamensresultat, brugbarhed i fremtidens erhverv m.m.

Er det virkelig sådan som videnskabsministeren forudsætter, at lærere som får de bedste studenterevalueringer også får de bedste eksamensresultater? Selv har jeg kendskab til en intern undersøgelse fra CBS foretaget af statistiker Gorm Gabrielsen (1996), som viser, at denne sammenhæng ikke nødvendigvis findes. Hvis Helge Sander bygger sine beslutninger på undersøgelser som påviser det modsatte, vil jeg gerne henvises til dem. Jeg deler videnskabsministerens tro på, at studenterevaluering kan være med til at fremme kvaliteten i undervisningen. Men når evaluering offentliggøres skifter den status fra at være hjælp til udvikling til at blive kontrol. Kontrol kan medføre det modsatte af kvalitetsudvikling. Undervisningen kan for eksempel enten blive rigid og styret af det sikre eller af vekslende studentergruppers vekslende ønsker. Samtidig kan læreren fristes til at springe komplekse problemstillinger over, fordi disse 'gør ondt', når de skal læres.

Konsekvensen af åbne evalueringer kan derfor meget vel blive at åbenheden erstattes af et markedsstyret universitet, som lader sig styre af de vinde som i øjeblikket blæser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her