Læsetid: 4 min.

Hjælpeløse førtidspensionister sendt i heksering

Kommuner lader førtidspensionister i stikken, fordi der mangler egnede plejehjemspladser
20. december 2006

Endelig er Bjørn Møller udfriet af sit fængsel, som hans værge siger. En henvendelse på højeste sted i Københavns Kommune har ført til, at han har fået plads på et aflastningshjem. I 1999 fik han som 57- årig flere blodpropper i hjernen og har siden siddet i sin sofa bange for, hvad der kan ske ham, hvis han vaklede rundt i lejligheden. Ved den lejlighed fik han afasi og har siden ikke kunne tale, men han forstår, hvad der sker omkring ham. Værgen mener, at han burde have været på plejehjem allerede i 1999. Han bor alene og har kun en datter i Grønland til at tage sig af ham. Værgen har været hans hjemmehjælper og har frivilligt stået ham bi, siden hun ophørte som hjemmehjælper i Københavns Kommune. Hun påtog sig at blive hans værge, da hun opdagede, at han ikke havde haft en sådan i flere år. Papirer og breve flød omkring ham.

Det er hende, der har sørget for, at han kommer i et dagcenter to gange om ugen. Hun må ofte vaske ham, barbere ham, vaske hans tøj, gøre rent hos ham, sikre at der kommer varm mad til ham, at hans medicin er rigtig og få møbler repareret, som han vælter eller ødelægger ved sine usikre bevægelser. Opgaver der ikke er blevet passet forsvarligt af hjemmehjælpen og af hjemmesygeplejen. Hun og dagcentret har taget initiativ til, at han endelig blev indstillet til et plejehjem for yngre og midaldrende med svære handicaps. Det godkendte kommunen i april 2005, men intet skete. For nylig sendte hun bud efter den tilsynsførende, som ikke havde været der i over et år. Men nej, der kunne ikke skaffes en plejehjemsplads - heller ikke på et almindeligt plejehjem. Hendes råd var, at de tog en privat hjemmepleje frem for den kommunale. Det blev forsøgt, men det blev det ikke bedre af.

"Det kører i en heksering," sukkede værgen fortvivlet. Det fik mig til at skrive til forvaltningens ledelse om forholdene og om nu mere end halvandet års ventetid på en plejehjemsplads. Så kom der brev fra kommunens Kvalitet - og Tilsyn og siden en telefonsamtale, hvor beskeden var, at der vil gå 'vinter og vår', inden Bjørn Møller kommer på et af de to plejehjem for førtidspensionister. De dør nemlig ikke så hurtigt som folkepensionister, der kommer på plejehjem. Var han bare blevet skrevet op til et almindeligt plejehjem for gamle, havde han fået en plads for længst. Det var ellers blevet afvist af den tilsynsførende, og ingen havde rådgivet herom. For kort tid siden skete der noget: Der kom brev fra socialborgmester Mikkel Warming selv. Han skriver, at der nu er skaffet en aflastningsbolig til Bjørn Møller på et almindeligt plejehjem, indtil der bliver plads på et af de to plejehjem, han er skrevet op til. Selv om der kan gå vinter og vår på aflastningshjemmet, er han og hans værge lykkelige over, at han nu er udfriet af angsten, ensomheden og de usle vilkår, han har levet under. Er det i øvrigt ikke misbrug af en aflastningsbolig for hjemmeboende pensionister?

Mikkel Warming skriver også: "Jeg kan tilføje, at jeg som ansvarlig borgmester ikke er tilfreds med den lange ventetid, der har været og vil bede forvaltningen om at stramme procedurerne'. Det er jo en indrømmelse, og i øvrigt har Mikkel Warming kun siddet som socialborgmester i knap et år. Men spørgsmålet er, hvad han har at gøre godt med? Stramme procedurer skaffer ikke flere egnede plejehjemspladser for hjælpeløse førtidspensionister. Og procedurer sikrer ikke en hjemmepleje, der yder den fornødne omsorg og pleje.

Ikke kun københavnerhistorie

Tro ikke at dette kun er en københavnerhistorie. Der er langt fra de plejeboliger i andre kommuner, som der er behov for til svært handicappede førtidspensionister, viser en rundringning til patientforeningerne. Mange placeres på almindelige plejehjem uden særlige afsnit for yngre førtidspensionister. Skørping Kommune og Scleroseforeningen åbner i disse dage en række plejeboliger for yngre scleroseramte, der skal inspirere andre, og hvor en værdig hverdag, beboerdemokrati og selvstændighed er nøgleord.

Fra 1. januar 2009 skærpes kravene, så kommunerne skal anvise en plejebolig senest TO måneder efter, at man er visiteret til en sådan. Hvordan mon kvaliteten af den ret bliver i forhold til i dag? Det kan blive endnu sværere at blive visiteret til en plejebolig, eller også kan standarden og vilkårene forringes yderligere. Når det først sker fra 2009, er det for, at de nye storkommuner hver for sig eller sammen kan bruge fristen til at gennemføre nybyggeri og finde værdige løsninger. Den 1. april 2007 skal kommunerne også have indgået sundhedsaftaler med de nye regionsråd på seks afgørende områder. Aftalerne indebærer større krav og ansvar til kommunerne om bl.a. vilkårene for alvorligt syges og handicappedes hverdag.

Enhver kommunalpolitisk gruppe har her mærkesager at hejse banneret for. Og der er rig mulighed for politiske drøftelser, for løsningerne kan være mange. Hør f.eks. Allan Gravesen på 34 år. Han er blind, spastiker og har gigt. Han bor i en selvstændig ældrebolig tæt ved et almindelig plejehjem på Møn og er glad for ikke at skulle til en særlig plejebolig langt væk. Kommunen har også udarbejdet en handleplan for, hvordan han kan få et givende og aktivt liv. Som han siger: "Det afgørende er, at jeg får en hjælp, der svarer til min alder, interesser og handicap. Jeg har en personlig hjælper fra kl. 8-23 i hverdagen og 9-23 i weekenden, der hjælper mig med alt, også mine mange kontakter til omverden."

Han er aktiv i Spastikerforeningen og mener, at vi bør have en handicapombudsmand. Det er der i Sverige.

Gunvor Auken er tidligere socialrådgiver i Sid

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu