De fleste seksårige piger kan koncentrere sig 22-23 minutter om en opgave, de ikke har lyst til. En dreng på samme alder kan kun holde koncentrationen om en opgave, de ikke gider, i omkring 12 minutter.
Sådan lyder hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsens kontroversielle konklusion på en undersøgelse hun har lavet af 800 skoleelevers koncentrationsevne.
»Den evne, som en gennemsnitlig seksårig pige har til at koncentrere sig, er der ikke mange, der har, før de er syv et halvt,« siger hun og understreger, at det ikke er et spørgsmål om intelligens, men et spørgsmål om, hvor meget eleverne kan få ud af deres hjerne.
Hun mener, at mange elever ikke udnytter deres potentialer godt nok, fordi skolerne ikke tager højde for, at der er forskel på drenge og piger.
»Jeg synes, at der sker et kolossalt brain drain i Danmark, som vi ikke har råd til, fordi vi skal leve af en ungdom, der gerne vil uddanne sig,« siger hun.
Hvis ikke skolerne begynder at tage højde for forskellen i drenge og pigers hjernemæssige udvikling, mener Ann Elisabeth Knudsen, at det bliver svært at gøre noget ved, at to tredjedele af eleverne i specialklasserne er drenge, at færre mænd læser videre, og at kvinderne trods gode uddannelser ikke kommer til tops i hierarkierne på landets arbejdspladser.
»Forskellen i drenge og pigers hjernemodning giver nogle problemer og udfordringer, som jeg synes, at vi stiller vores skolelærere i en ringe situation til at klare,« siger hun.
Helt konkret foreslår hun, at skolerne begynder at dele elverne op i enkelte fag eller timer om ugen.
I indskolingsklasser, hvor man kører med et tolærersystem, forslår hun, at lærerne to gange om ugen skiller eleverne ad i et par timer.
Hvis ikke drengene får lov til at holde en lille pause, hvor de kan komme ud og brænde opsparet energi af, ender det med, at de bliver urolige og ødelægger undervisningen for dem selv og resten af klassen, og at de får mere skæld ud, end godt er.
»Drenge opsparer testosteron, når de koncentrerer sig. Når de når rækkevidden af koncentrationevne, skal testosteronen omsættes. Hvis de er heldige, kan de finde en legal aktivitet og måske gå op og spidse en blyant. Men på et eller andet tidspunkt kan det være, at de bliver nødt til at lave et karatespark eller sidde og vippe på stolen,« siger Ann Elisabeth Knudsen.
Drenge skal have pauser
Drengene har ifølge Ann Elisabeth Knudsen brug for en pause hvert kvarter, hvor de kan lave lidt englehop, armbøjninger eller løbe en tur rundt om skolen. Hvis eleverne deles op et par timer om morgenen et par gange om ugen, får drengene plads til at brænde energi af uden, at det forstyrrer pigerne, der måske sidder dybt koncentreret om deres opgave på det tidspunkt, hvor drengen ikke kan mere.
Flere kønsforskere har kritiseret Ann Elisabeth Knudsens konklusioner for at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige pige og den gennemsnitlige dreng.
De mener, at der er større forskelle mellem de enkelte piger og drenge, end der er på tværs af køn.
Ann Elisabeth Knudsen medgiver, at der kan være noget om snakken.
»Jeg er da enig i, at man inden for det enkelte køn, vil kunne se utrolig stor spændvidde mellem kønnene. Det handler om, hvordan de vælger at lege, om hvor aktive, de er, og hvor udadvendte, de er. Men når man ser på hjerner, vil der være ting, der er fælles for drenge og fælles for piger,« siger hun.
Netop fordi der er forskelle mellem piger og forskelle mellem drenge, og fordi de også har godt af at lære at omgåes, går hun da heller ikke ind for totalt kønsopdelte klasser.
»Der vil jo være piger, der ikke passer ind i det overordnede billede og drenge, der ikke passer ind, men de kan så få rig mulighed for resten af ugen til at være som de har det bedst med at være,« siger hun.
Piger og fysik
Hun har netop afleveret udkastet til en ny bog om køn i skolen. Hendes første bog Pæne piger og dumme drenge handler om elever i folkeskolens mindste klasser. I den nye bog, har hun undersøgt, hvad der sker i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.
På baggrund af den bog anbefaler hun, at eleverne også deles op i flere fag i overbygningen.
»Allerhelst skulle vi skille dem ad i både dansk og matematik. Hvis man bliver tvunget til at vælge, skal de i hvert fald deles op i de naturvidenskabelige fag,« foreslår hun.
Hendes oplevelse er, at der er meget stor forskel på, hvordan drenge og piger går til opgaverne i blandt andet fysikundervisningen.
Hvis læreren for eksempel demonstrerer et forsøg, har pigerne ifølge Ann Elisabeth Knudsen meget travlt med at skrive alt ned og sikre sig, at de har overblik over det hele, før de går i gang, mens drengene bare kaster sig ud i det.
Hvis forsøget kikser for drengene, starter de bare forfra.
Risikoen er, at pigerne slet ikke kommer i gang med at lave forsøg, før drengene er færdige.
»Fordelen ved at splitte eleverne op er, at pigerne bliver nødt til at lave deres forsøg selv og drengene bliver nødt til at skrive deres egne rapporter,« siger hun.
Det er bestemt ikke fordi hun mener, at piger af natur er dårlige til fag som fysik.
»I lande som Japan, flere østeuropæiske lande og Italien er fysik et kvindefag. Det handler ikke om hjerner. Det handler om kultur. Alle hjerneforskere har blik for den kulturelle påvirkning. Ellers ville der jo heller ikke være nogen grund til at genoptræne efter hjerneskader, hvis det bare handlede om biologi,« siger hun.
Piger er mere sociale
Derudover har hun observeret, at piger har travlt med at få styr på de sociale relationer.
I en ottende klasse, hvor en lærer skriver op på tavlen, hvilke emner, der kan skrives opgave om, kigger drengene ifølge Ann Elisabeth Knudsen på tavlen, mens pigerne først skal finde ud af, hvem de vil arbejde sammen med, før de kan tage stilling til, hvilket emne de skal skrive om.
»Det er selvfølgelig en kombination af hjerner og kønsidentitet, men piger er ekstremt relationsafhængige og har et enormt behov for at blive bekræftet. Piger kan heller ikke lære matematik af en lærer, de ikke har det godt med,« siger hun.
Udover kønsopdelt undervisning i intervaller taler Ann Elisabeth Knudsen for, at tiende klasse bevares, og at skolealderen ikke sænkes. Ellers kommer drengene til at betale den højeste pris.
Det er nemlig omkring skolestart og puberteten, at hjernen får tilført stoffet myelin til pandelappen.
»Hvis man gerne vil have, at drengene skal læse videre, er det ikke en god idé at afskaffe tiende klasse. Det er først dér, drengene kommer i tanke om, at de har brugt skoletiden til noget,« siger hun.
