Læsetid: 2 min.

Hjernekirurger som rengøringsfolk

Op til sit besøg hos Fogh i dag beskyldte den tjekkiske premierminister Danmark for hykleri, fordi det danske arbejdsmarked ikke er helt åbent for borgere fra de nye EU-lande. Erfaringerne er vidt forskellige i to af de lande, som har åbnet: Sverige og Irland
12. januar 2006

BRUXELLES - Jiri Paroubek, den tjekkiske premierminister, der i dag aflægger officielt besøg hos statsminister Anders Fogh Rasmussen, mener, at Danmark "hykler" ved at tale om solidaritet med de nye fattige EU-lande uden at åbne sit eget arbejdsmarked.

Danmark har - som 12 andre af de gamle EU-lande - benyttet sig af en overgangsordning, der varer i endnu godt fem år. Og foreløbig tegner der ikke til flertal for at lempe reglerne i Danmark, selv om en revurdering er på vej i EU.

Det skyldes ikke mindst den politiske stemning i Danmark, tror Lars Andersen, direktør hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Debatten om indvandrere er simpelthen for "giftig" for tiden, mener han.

"På en række områder ville vi jo have glæde af, at de kom. Men der er den store frygt, at den store tilstrømning kommer i bunden af arbejdsmarkedet," siger han. Og netop der forsøger Danmark for tiden at integrere folk med en lav erhvervsfrekvens, siger Lars Andersen.

Svenske erfaringer

Ser man på Sverige, der har åbnet sit arbejdsmarked, viser helt nye tal, at indvandringen fra de nye EU-lande ikke er voldsom.

Det samlede antal arbejdstilladelser er i 2005 faldet til 13.278 sammenlignet med 13.552 i 2003, det sidste år inden udvidelsen. I 2004 steg det samlede tal lidt, oplyser Migrationsverket.

Endnu har Danmark fem år, inden arbejdsmarkedet skal åbnes helt, og inden da tror Lars Andersen, at det kommende økonomiske opsving i Europa også vil skabe arbejdspladser i de nye EU-lande: "Men der vil komme flere, fordi vi har en meget høj beskæftigelse i Danmark," siger han.

Ikke registreret

Helt anderledes store grupper af borgere fra de nye EU-lande er kommet til Irland, et andet land der har åbnet sit arbejdsmarked.

Omkring 140.000 mennesker fra de nye EU-lande er registreret i Irland, og de "giver et meget vigtigt bidrag til vores økonomi," sagde den irske premierminister Bertie Ahern kort før jul, da tallene blev offentliggjort.

Men der er formentlig mange, som opholder sig i Irland uden at være registreret.

"Mange lever her, arbejder her, nogle bliver registreret," fortæller Dick Stanton fra den katolske hjælpeorganisation Emigrant Advice i Dublin.

Gruppen rådgiver både ind- og udvandrere. Det største problem, Dick Stanton ser, er, at indvandrere, der ikke kan engelsk bliver udnyttet.

I stedet for den lovmæssige mindsteløn på 57 kroner får de måske 30-40 kroner - uden skat eller sygesikring.

"Men de er unge og tror, de ikke bliver syge," forklarer Stanton. "Så sparer de lidt penge, starter deres egen forretning og udnytter de næste, der kommer," fortæller Dick Stanton .

"På baggrund af vores erfaring vil jeg opmuntre de andre medlemslande, som ikke har åbnet deres arbejdsmarkeder, til at gøre det," sagde premierminister Ahern i december.

Men frygten for spændinger steg, ikke mindst under en månedlang strid i løbet af efteråret, da færgeselskabet Irish Ferries fyrede alle irske medarbejdere for at ansætte østeuropæere. Til sidst gik færgeselskabet dog med til at give den irske mindsteløn.

Der er fare for spændinger mellem "ikke-uddannede irske unge, som ikke kan få arbejde, og polske atomforskere, primaballerinaer og hjernekirurger, som gør toiletterne rene på vores barer og hoteller," frygter dagbladet Irish Times.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her