Læsetid: 3 min.

Hjertet er trumf

Bag den akavede titel ’Uden for kærligheden’ gemmer sig en varm og velspillet, om end langtfra helstøbt, film om kærlighedens kår i en multikulturel tidsalder
16. maj 2007

O Samuel, Samuel, hvorfor er du Samuel? Shakespeares tidløse og universelle kærlighedsdrama Romeo og Julie er en inspirationskilde i jødiske Daniel Espinosas tværkulturelle kærlighedshistorie, som udspiller sig i et af Københavns mindre attraktive kvarterer, nemlig Ryparken.

Det er dog samtidig et personligt filmprojekt; manuskriptet er skrevet af hovedrolleindehaver Denciks bror Daniel, og begge har de en fortid som elever og vagter på Ryparkens jødiske skole, som figurerer fremtrædende i filmen.

Vi følger den unge enkemand og alenefar Samuel (David Dencik) og hans femårige søn Taylor (Jacob Ottensten). Samuel, som er jøde, går dog under det betragteligt mindre myndigt klingende kælenavn Shmuli, hvilket giver god mening.

Han er nemlig ikke rigtigt herre i eget liv eller hus. Taylor og han er flyttet hjem til Shmulis forældre, men i hans hoved rumsterer en fiks flugtfantasi i form af en ny tilværelse i New York for ham selv, sønnike og deres excentriske ven Weinberger (Nicolas Bro).

Tjansen som vagt på førnævnte skole kan dog ikke finansiere rejsen, så Shmuli søger en ledig stilling på lageret i en lokal dagligvarebutik, der drives af Amina (Louise Hart), en ung pakistansk kvinde.

Battet og hatten
Amina er ikke ellevild med at ansætte en jødisk mand, men hvis Shmuli lover at holde sig uden for kundernes synsvidde, så lad gå. Med ham på job er ofte lille Taylor, som trasker rundt i ghettoen med en cowboyhat på hovedet og et baseballbat stikkende op af tasken.

Baseball spiller en essentiel rolle som samlende kraft og fælles referenceramme i filmen, men battet har en smågenial symbolsk dobbeltbetydning. Det er dels en påmindelse om Yankee Stadium og faderens – indbildte – drømmedestination, men sammen med hatten leder det uundgåeligt tanken hen på Amerikas blodige fødsel og kulturhistorie, på nedarvet frygt for ’den anden’ og de fæle konsekvenser, det før har fået for folk, som har ladet deres hjerte trumfe racefordommene.

Såvel frygt som fordomme er stærkt repræsenteret hos Shmulis forældre, som i skyggen af det jødiske folks tragiske fortid er gået i fastlåst forsvarsposition med evigt kørende tv-programmer om holocaust som en sær blanding af selvpineri og futil katarsis. Shmulis gode øje til Amina og omvendt er med andre ord en bombe under familiesammenholdet.

I et eksempel på (dum)dristig casting spilles ophavet af ’Krummes’ forældre, Karen Lise Mynster og Dick Kaysø. Helt ægte klinger det altså ikke, når Mynster fremsiger en replik som »er du helt ?« (jiddisch for ’skør’).

Instruktionen er i det hele taget ikke lydefri: Visse scener – som nu den, hvor Shmulis påvirkelige lillebror Jonathan (Ari Bassan) møder den danske gren af Jewish Defense League – virker opstillede, og andre mangler skarphed, også fordi replikudtalen af og til er for ulden.

Lavet med kærlighed
Espinosa har valgt at byde sin grå location trods med billeder så farvemættede, at det giver filmen et næsten eventyrmagisk løft.
Det er smukt at skue, men svært at få til at gå op med dens overordnede realistiske tilsnit.

Hertil kommer, at Weinberger-figuren, som har det med at tale i løjerlige lignelser, snarere synes på udgang fra en Kevin Smith-film (manden bag bl.a. Clerks, Dogma etc.) end rundet af virkeligheden.

Der er altså rigeligt at slå ned på, men man gør det uden glæde, fordi Uden for kærligheden har det enormt forsonende træk, at den ikke blot handler om kærlighed, men også umiskendeligt er lavet med kærlighed. Det skinner især igennem i de mange fine øjeblikke mellem Dencik og charmerende Hart (hvilket passende efternavn!), som yder en debutpræstation, hun bestemt kan være bekendt.

At Ottensten er umulig at stå for, skal ikke lægges ham til last, for han scorer ingen lette medlidenhedspoint i rollen som Taylor, der tages som gidsel af sin kærlige, men forvirrede fars luner.

Det bringer os til filmens trods alt stærkeste kort, stortalentet David Dencik med den mildt sagt intense tilstedeværelse på et lærred og et ansigt så udtryksfuldt, at det kan spille alt fra munk til Charles Manson. Med Uden for kærligheden har Espinosa slået en seværdig skævert af en film.

Uden for kærligheden. Instruktion: Daniel Espinosa. Manuskript: Daniel Dencik. Dansk (Dagmar Teatret, Grand Teatret og Palads i København samt en række biografer i provinsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her