Læsetid: 3 min.

HK frygter for vrimmel af vikarer

Antallet af løst ansatte vokser markant, viser opgørelse. Hvis det går som i udlandet, kan det skabe et nyt proletariat af lavtlønnede daglejere, mener fagforeningsformand
20. juli 2006

Flere og flere mennesker arbejder som løst ansatte. Alene på et år er vikarbeskæftigelsen steget med 4.300 personer svarende til 33 procent.

Det viser en opgørelse bestilt af fagforeningen HK. Den ser med bekymring på vikarbranchens optur, for mange vikarer er ufriviligt løst ansat og må døje med dårligere vilkår end fastansatte.

Siden 1998 har der næsten konstant været vækst i antallet af vikarer, så der i dag (omregnet til fuldtidsstillinger) er ca. 16.000 af slagsen. Udviklingen bekymrer formanden for HK/Privat, Karin Retvig.

"I nogle brancher eksempelvis i den grafiske og inden for it, trives folk med at være frie fugle, og de får en udmærket løn for det. Men de fleste af vores medlemmer har det dårligt med at være løst ansat og gør det kun i håbet om, at der en fast stilling i enden af en vikaransættelse," siger Karin Retvig.

HK/Privats vikarmedlemmer arbejder f.eks. som receptionister, kontorassistenter og bogholdere.

"Vikarerne har som regel dårligere vilkår. Eksempelvis ingen ret til fuld løn under barsel eller ingen pensionsopsparing. Den manglende pensionsindbetaling gør, at nogle af de yngre vikarer bliver dårligt stillet både i begyndelsen af deres arbejdsliv, og når de er færdige på arbejdsmarkedet," siger Retvig.

Udbredt hovsa-løsning

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (EA), som har udarbejdet vikarundersøgelsen, og økonom Martin Windelin har regnet på fremtiden.

"Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, så vil vikarbeskæftigelsens andel af den samlede beskæftigelse i 2008 være nået op på én procent. I Sverige og Norge passerede de allerede én procent i 2004," siger Martin Windelin.

For HK's Karin Retvig er det vigtigt, at det danske arbejdsmarked ikke får så mange vikarer, som tilfældet er andre steder i Europa.

"I det øvrige Europa er der en enorm vækst i vikar-ansættelser. I Danmark skal vi ikke have sådan en stor gruppe af folk som nutidens daglejere," påpeger Retvig.

Hun undrer sig over, at antallet af vikarer fortsætter med at stige, selv om arbejdsgiverne på mange områder taler meget om mangel på arbejdskraft.

"Man skulle jo netop tro, at arbejdsgiverne ville fastansætte eftertragtet arbejdskraft for at holde på den. Når det ikke sker, tror jeg, det skyldes, at mange arbejdsgivere ansætter vikarer som en hovsa-løsning, fordi deres planlægning er glippet. Og så skal man jo også huske, at vikarer er nemme at hyre og fyre," siger Karin Retvig.

Arbejdsgiverne ser ingen større problemer i den voksende brug af vikarer.

Jakob Tietge, som er erhvervspolitisk konsulent i Dansk Handel & Service, ser vikarforbruget som et udtryk for det økonomiske opsving.

"Vikarer er et redskab, virksomhederne primært bruger til at aflaste deres medarbejdere midlertidigt. Mange ansatte er glade for, at der kommer vikarer og hjælper til i spidsbelastningsperioder. Desuden bliver mange vikarer fastansat, når de har været i en virksomhed et stykke tid," siger Tietge til Ritzau.

Ny arbejdsverden

Mens mange HK-medlemmer har det skidt med at være vikarer, så er situationen ganske anderledes for sygeplejersker.

Næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, oplyser, at nok over 10.000 sygeplejersker er tilknyttet vikarbureauer. De har typisk et fast arbejde på nedsat tid, som de så supplerer med vikartjanser, hvor de ofte får 25 procent mere i løn end i deres faste job. Sygeplejersker med vikaropgaver er generelt glade for den store fleksibilitet og den højere løn, fortæller Christensen.

Forskellen mellem løstansatte sygeplejersker og receptionister er kendetegnende for en international tendens: Det stadigt voksende antal frie fugle er delt op mellem de højtflyvende og de lavtflyvende.

I toppen er der veluddannede, der for en god hyre arbejder som f.eks. specialister og freelancere. I bunden er der ufaglærte, der vantrives på kanten af arbejdsmarkedet. Tendensen betegnes internationalt prekarisering - altså fremvækst af folk, der arbejder under prekære og usikre forhold.

Den anerkendte tyske sociolog og professor Ulrich Beck har beskæftiget sig en del med prekarisering. I sin bog Fagre nye arbejdsverden fra 2002 skrev han om, hvordan arbejdsmarkedet i Vesten bliver mere og mere usikkert og ugennemskueligt, hvilket presser lønarbejderne til evindelig bekymring og opkvalificering. Han skrev i bogen blandt andet ironisk:

"Glæd dig, din kunnen er forældet, og ingen kan fortælle dig, hvad du skal lære, for at du kan bruges i fremtiden!"

Undersøgelsen om vikarbeskæftigelse kan læses på www.aeraadet.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her