Læsetid: 3 min.

Høje lønkrav kan give storkonflikt

De ansatte vil ikke nøjes med at se på, at aktionærer og direktører bader i penge. Ansatte stiller store lønkrav, og det kan give storkonflikt i foråret
28. december 2006

Det er for tidligt at tænke på at hamstre gær, som mange gjorde under den seneste storkonflikt i 1998. Men ifølge en række kilder, så er der en forhøjet risiko for strejker eller lockout i 2007. Mange lønmodtagere har nemlig sat næsen op efter klækkelige lønforhøjelser, mens man på arbejdsgiverside er bange for at miste konkurrenceevne.

En af de bekymrede for en konflikt er direktør i HTS-arbejdsgiverforening, Ole Krog. Han skal forhandle med 3F's transportgruppe med titusindvis af chauffører, der står i en meget gunstig forhandlingssituation, bl.a. fordi de stort set kan vrage og vælge mellem job.

"Forventningerne til lønstigninger er kørt meget højt op hos lønmodtagerne, så vi får uden tvivl nogle pressede forhandlinger," siger Ole Krog.

På lønmodtagerside er der også nogle panderynker hos formanden for Dansk Metal og forhandlingskartellet CO-industri, Thorkild E. Jensen.

"Enhver overenskomstforhandling er svær, men denne gang bliver det sværere, end det var i 2004, fordi der er højere forventninger blandt lønmodtagerne om lønstigninger," siger Thorkild E. Jensen.

Dagbladet Børsen har talt med 22 lokale ledere fra nogle af de LO-forbund, der i foråret skal forhandle overenskomster. Her er meldingen også klar, at lønnen skal op. Især på områder, hvor der er rift om medarbejderne, er der store forventninger. Lokalformand for Træ-Industri-Byg på Fyn, Karsten Hønge, siger til avisen:

"Der skal fuld damp på lønkravene. De nuværende årlige lønstigninger ligger vel på fire-fem procent. Jeg mener ikke, at der er noget i vejen for en fordobling. Det kan branchen sagtens bære. Også uden at der nationaløkonomisk bliver rykket ved noget."

Topchefer påvirker

Når ansatte vil se mere på lønsedlen end sædvanligt, har det flere årsager:

En generel fornemmelse af, at det går godt for samfundsøkonomien - eksempelvis blev julehandlen rekordhøj.

På et stigende antal områder er der mangel på arbejdskraft, og dermed er det nemmere for ansatte at gøre sig kostbare ved lønforhandlinger.

Mange lønmodtagere vil gerne have større del i de mange penge, der i de her år regner ned over aktionærer. Eksempelvis anslår Danske Banks aktiestrateg Morten Kongshaug, at det nordiske aktiemarked i 2007 kan levere et afkast på ti procent. Altså aktionærer oplever ti procents formuevækst, mens lønmodtagere har udsigt til at få tre-fire pct. på lønnen.

Sidst men ikke mindst påvirker omtalen af topchefers lønninger og bonusser en del lønmodtagere. Der tales om Dyremose-effekten, fordi den tidligere TDC-chef har scoret en bonus på op til 29,5 mio. kr. efter skat på salget af telefonkoncernen.

Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal medgiver, at nogle chefers Joakim von And-agtige forhold er med til at løfte lønmodtagernes forventninger til overenskomsterne.

"Når topchefer så at sige går hen til frokostbordet og fylder tallerknen helt op til randen, så vil lønmodtagerne, der kommer bagefter, også gerne fylde mere på tallerknen."

Hvis det går galt

Frygten blandt nationaløkonomer og arbejdsgivere er, at høje lønstigninger vil kunne få hele samfundsøkonomien ind i en ond spiral af inflation, mistet konkurrenceevne og større ledighed.

Men i LO mener man, at der også samfundsøkonomisk er plads til pæne lønstigninger. I år ventes gennemsnittet af lønstigninger at blive på omkring 3,25 procent. Og hvis den næste år bliver på 3,5 procent, kan samfundsøkonomien sagtens bære det, mener LO's cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen.

Professor i arbejdsmarkeds-forskning Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet er ikke bekymret for massive lønstigninger.

"Selv om der længe har været fuld gang i byggeriet, så har det ikke udløst meget store lønstigninger. Måske er indvandringen af håndværkere fra Tyskland og Øst-europa med til at holde danske håndværkeres lønkrav i ave, fordi udlændinge går til lavere løn," siger Steen Madsen og fortsætter:

"Toppen af fagbevægelsen kan godt huske, at det under Schlüter i 1980'erne gav stort bagslag i form af høj ledighed at forhandle sig frem til tocifrede lønstigninger. Derfor er der den dag i dag en slags social kontrakt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om, at man hellere vil have jobfest end lønfest."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her