Læsetid: 3 min.

Højkonjunktur balancerer på en knivsæg

Byggebranchen er som spydspids i de gode tider under stærk observation. Nogle økonomer ser tegn på begyndende overophedning. Andre taler om en ny økonomi
17. oktober 2005

Husejerne står i kø for at få lagt nye tage på, bygget ud eller få nye køkkener. Det får beskæftigelsen i byggeriet til at toppe. Normalt vil det føre til kraftige lønstigninger for håndværkerne. Men sådan går det måske ikke denne gang. Er der en ny økonomi på vej, så samfundet ikke som vanligt skal opleve magre år efter fede? Det strides økonomer om.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har travlt med at få flere i arbejde for at undgå mangel på arbejdskraft. Disse såkaldte flaskehalse på jobmarkedet har nemlig tidligere været første tegn på, at samfundsøkonomien var ved at køre af sporet med inflation og lønstigninger til skade for blandt andet eksporten. I 1980'erne førte en sådan økonomisk hedetur til, at politikerne hev i nødbremsen med den såkaldte kartoffelkur, som førte til øget arbejdsløshed.

Ingen tegn på lønfest

Måske bør flaskehalsene ikke bekymre regnedrengene i centralministerierne. Økonom Bo Sandberg fra Bygge-, Anlægs- og Træ(BAT)kartellet siger:

"Da der sidst var fuld gang i byggeriet i 2000, oplevede vi lønstigninger svarende til fem procent om året. Jeg er næsten fuldstændig sikker på, at vi i år højst får en stigning på fire procent. Godt nok hører vi så ude fra byggepladserne, at folkene forhandler sig frem til flere frynsegoder som større pensionsindbetalinger og favorable forsikringsordninger, men jeg ser ikke nogen tegn på en dramatisk udvikling for hverken løn eller velfærdsgoder."

Byggebranchens optur og det generelle økonomiske opsving bør ifølge Sandberg ikke få politikerne til at frygte for eksplosive lønstigninger og deraf svækket konkurrencekraft.

En lignende vurdering kommer fra professor og arbejdsmarkedsekspert Niels Westergård-Nielsen fra Handelshøjskolen i Århus. Han siger til Børsen:

"Løndannelsen i gammeldags forstand er ændret radikalt. Vi har i gennem de seneste 10-15 år fået en mere uensartet løndannelse, hvor virksomhederne i højere grad kan tilrettelægge lønudviklingen efter, hvordan det går i den enkelte virksomhed."

Westergård-Nielsen peger på, at så længe lønstigninger følges ad med stigninger i produktiviteten i form af, at ansatte f.eks. arbejder flere timer, så "kan økonomien fortsætte med at bevæge sig på knvisæggen."

Sandberg er inde på, at øget international konkurrence takket være globaliseringen er med til at holde stigninger i priser og lønninger i ave. Der er en bevidsthed helt ind i fagbevægelsen om, at kommer der for meget gang i lønfesten, så kan det i sidste ende betyde, at arbejdspladser ryger til udlandet på grund af mistet konkurrenceevne.

De nuværende flaskehalse på arbejdsmarkedet og deraf følgende lønstigninger er ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet ikke bekymrende.

"Sålænge jobfesten ikke bliver afløst af en lønfest, så er det godt for samfundet. At nogle så må vente tre måneder på et badeværelse er til at leve med," siger Ibsen.

Umuligt med indgreb

Andre økonomer ser med panderynker på den nuværende højkonjunktur. Professor Niels Blomgren-Hansen fra Nationaløkonomisk Institut på Handelshøjskolen i København (CBS) hæfter sig ved, at inflationen er på vej op. Eksempelvis steg forbrugerprisindekset med 2,9 procent i de første ni måneder af i år sammenlignet med 1,5 pct. i samme periode i fjor.

"Inflationen er på vej op. Og det skulle undre mig meget, om den normale mekanisme med udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet ikke også får indflydelse på lønningerne. Der er i hvert fald et meget stort lønpres inden for byggeriet i Københavns-området. Når vi endnu ikke statistisk har set den store ændring, hænger det sammen med, at den slags ændringer ofte først registreres med et halvt til et helt års forsinkelse."

Blomgren-Hansen tror ikke på, at vi har fået en ny økomomi, hvor øget beskæftigelse og forbrugsfest ikke så nemt kan udløse overophedning. Tidligere overvismand professor Claus Vastrup fra Aarhus Universitet deler den opfattelse.

"I 1990'erne blev der talt så meget om ny økonomi, men det viste sig at være varm luft. Jeg tror ikke, at de normale markedsøkonomiske mekanismer er sat ud af kraft," siger Vastrup.

Blomgren-Hansen mener, at beskæftigelsesministerens forslag til at stramme rådighedsreglerne for ledige "vil have meget ringe effekt", og dermed ikke lægge grunden for en varig højkonjunktur. I det hele taget er politikerne noget handlingslammede, mener Blomgren-Hansen og uddyber:

"Politikerne står med et stort problem i forhold til at styre økonomien, hvis den begynder at løbe løbsk. Pengepolitisk kan de reelt ikke gøre noget, fordi vi er bundet op Den Europæiske Centralbank. Med skattestoppet er muligheden for opbremsninger med øgede skatter forsvundet. Og i forhold til det offentlige forbrug så er det svært politisk set at komme meget længere ned."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her