Læsetid: 6 min.

'Højrefløjen har sejret...

Og her taler vi ikke kun ministertaburetter, for Dansk Folkeparti styrer den danske debat. Især Socialdemokraterne har svigtet - det er faktisk ikke længere et venstrefløjsparti, siger Drude Dahlerup
16. maj 2007

Advarsel: Hvis du er social-demokrat, vil du ikke være særlig glad for de følgende linier. Måske heller ikke hvis du i mange år har stolet på, at nærværende avis gav dig en daglig dosis venstre-orienteret propaganda.

"Information afspejler den danske forvirrethed. Det er i hvert tilfælde ikke nogen venstrefløjsavis," siger professor ved Stockholm Universitet Drude Dahlerup. Hun er den tredje, Information spørger om venstrefløjen er i krise.

"Jeg mener bestemt, at venstrefløjen er på hælene. Det er i høj grad højrefløjen, der har erobret den samfundsmæssige diskurs. Neoliberalismen har sejret ad helvede til, og hele det danske politiske spektrum er gået til højre."

Sådan lyder den helt korte diagnose på en telefonlinie mellem Stockholm og detåbenbart-ikke venstreorienterede redaktionslokale i København.

"Alt det, vi frygtede ville ske, er sådan set sket," siger Drude Dahlerup.

Hun var en af hovedpersonerne i den århusianske rødstrømpebevægelse og to årtier senere medstifter af Junibevægelsen. Drude Dahlerup er ikke og har aldrig været medlem af et politisk parti. Men hvis parolen om kvindekamp og klassekamp skal give mening, kan man nok ikke komme uden om at kalde datteren af venstrekvinden Elin Appel politisk engageret. Det samme efterlyser hun nu på den danske venstrefløj.

"Hvem er det, der formulerer kritikken af det eksisterende samfund? Er det blevet én stor konsensus," spørger Drude Dahlerup.

Forvredet mod højre

Hvad er der sket i landet, hvor man i Drudes ungdom i Århus gik på barrikaderne og kæmpede for fri sex, fred, ligestilling og solidaritet?

"Jeg har ikke nogen orakelsvar. Men jeg kan konstatere, at hele samfundsdiskursen er forvredet mod højre," svarer hun.

Professoren fra Stockholm stiller mange kritiske spørgsmål. Heldigvis svarer hun selv på fleste af dem.

Det, man frygtede dengang i 70'erne og 80'erne, var den 'kasinoøkonomi', vi har fået i dag, forklarer Drude Dahlerup. De multinationale selskaber har sejret, og monopolerne breder sig. Derfor, påpeger hun, er der mere end nogensinde brug for en kritisk venstrefløj. Men ingen taler længere om økonomisk demokrati, international solidaritet eller om kløften mellem det rige Nord og det fattige Syd - en ulighed EU og USA i fællesskab fastholder, siger hun.

I stedet er det lykkedes for Dansk Folkeparti at få kampen i dansk politik til at handle om 'værdier'. Om man er til tørklæder og fri indvandring eller ej. Og her strander hele den kapitalismekritik, som ifølge kønsforskeren burde være hovedpointen hos venstrefløjen.

"Man har forflyttet hele opmærksomheden til et spørgsmål om kulturkamp mellem Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Det er vigtigt, men det er ikke hele historien."

- Hvorfor er højrefløjen så blevet så stærk?

"Det er virkelig et godt spørgsmål," svarer Drude Dahlerup og stiller selv et: "Hvorfor er det lykkedes Dansk Folkeparti at erobre dagordenen?"

"Højrefløjen har den politiske magt, men de har også magten over diskursen - vores måde at tænke på," forklarer hun.

Hun mener ikke, at det er venstrefløjens skyld.

"Og her taler vi til venstre for Socialdemokraterne," påpeger hun.

Det er nemlig Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne, der har svigtet, mener Drude Dahlerup. De er ikke gået imod det, hun kalder "en fremmedfjendsk politisk dagsorden".

"Det er katastrofalt, at ikke bare Venstre, det gamle frihedsparti, men også Socialdemokraterne er hoppet med på Dansk Folkepartis vogn. Og her stikker Danmark ud i forhold til mange andre lande. Debatten i Danmark er meget slem. Den er xenofobisk. Og selv de, der ikke holder med Dansk Folkeparti, bliver påvirket," advarer professoren.

"Jeg synes næsten, at der er McCarthy'istiske strømme i Danmark," siger hun.

Socialdemokratisk teater

"Definerer du Socialdemokrateren som et venstrefløjsparti?"

Drude Dahlerup standser tankerækken og afventer et svar fra intervieweren, der sniger sig uden om:

"Det er stadig et åbent spørgsmål", svarer Deres spørger. Drude Dahlerup fortsætter uanfægtet:

"De store Socialdemokratier i hele Europa synes med industrisamfundet at have udtømt deres projekt. De har mistet fodfæstet. I stedet rykker de ind på midten og overtager en stor del af den neoliberale dagsorden. Det er der, den store katastrofe ligger."

Drude Dahlerup efterlyser lederskab og visioner hos det gamle arbejderparti, der ikke synes at være optaget af meget andet end at få fat i så mange stemmer som muligt. Og det er udtryk for en yderst kortsigtet politik, siger hun.

"De vil være et catch-allparti, og derfor skal de ikke have nogle særlige synspunkter. Men så bliver de jo uinteressante. Det bliver et show, et teater, hvor det egentlig er ligegyldigt, om man nu stemmer på Venstre eller Socialdemokraterne."

- Er det fordi de socialdemokratiske vælgere nu selv sidder på privilegierne?

"Det tror jeg faktisk er rigtigt. En venstrefløj, der alene kæmper for det, der allerede er opnået, er bound to die, " svarer hun.

- Kan vi så erklære Socialdemokraterne et forhenværende venstrefløjsparti?

"Lige nu kan vi absolut," svarer Drude Dahlerup.

"De danske socialdemokrater må træffe et valg: skal de gøre som de norske og de spanske, der forsøger at gå nye veje? Eller skal de bare gå mod midten for at vinde det næste valg? For så bliver det 21. århundrede ikke socialdemokraternes århundrede."

I frisindets navn

Information beder Drude Dahlerup nævne tre mærkesager, som venstrefløjen burde kunne samles om. Hun nævner syv: Miljø, feminisme, fred, kapitalismekritik, integration og menneskelige rettigheder.

"Og så synes jeg, at venstrefløjen - og du må gerne inkludere Socialdemokraterne i det - skulle sadle om i spørgsmålet om pornografi og prostitution," siger Drude Dahlerup, der ikke vil lade sig begrænse af journalistens 'tre mærkesager'. "Den danske venstrefløj, i modsætning til den svenske og den norske, er blevet fanget i, at det var dem, der i 1960'erne kæmpede for fri porno," forklarer hun.

Drude Dahlerup kalder pornoindustrien en "ekstrem udnyttelse mange mange mennesker". Det er blevet et mafiaforetagende. "Og det kan vi ikke i et eller andet frisinds navn opretholde," siger hun.

Men når Drude Dahlerup nu har lagt de store partier i den socialistiske fællesgrav, hvem skal så arbejde for mærkesagerne? Er der ikke nogle politiske kometer, der kan sparke venstrefløjen ud af sin delvist selvvalgte og privilegerede tornerosesøvn?

Mobiliseringen skal komme fra græsrødderne, siger den gamle kvindesagsaktivist. De kan måske påvirke partierne. Der falder anerkendende ord til ATTAC-bevægelsen og de demonstrerende unge på Nørrebro - dem, der ikke kaster med brosten, vel at mærke. Og hun roser også den del af kvindebevægelsen, der har fingrene nede i integrationen.

"Der gør man noget i stedet for at sidde og snakke. Og der skelner man altså ikke mellem, om folk har tørklæde på eller ej."

"Og så må fagbevægelsen godt oppe sig," siger hun.

Her kunne man godt gå lidt mere radikalt til spørgsmålet om lønkløften, mener professoren.

"Nu taler nogle forskere om, at lønskalaen er blevet for sammenpresset. Altså at vi har fået for lige løn. Socialminister Eva Kjer Hansen siger, at ulighed skaber dynamik. Hvad er det for et sprogbrug? Mener I virkelig, at lønforskellene er for små? Jeg mener, at de er for store. Og hvor står fagbevægelsen henne i det? Varetager de kun de mest velstilledes interesser?"

Drude Dahlerup fortsætter rækken af spørgsmål:

"Hvem tager sig af det virkelige proletariat i Danmark? Dem der tager det hårde slæb på ældreområdet? Det er i høj grad indvandrerkvinder. Hvem er det, der kæmper for dem? Folk der er udstødt fra arbejdsmarkedet. Og hvem organiserer dem, der slet ikke stemmer?"

Opgaven ligger i at formulere et projekt, der får alle med, siger hun. Selv har Drude Dahlerup svært ved at pege på den venstrefløjspolitiker, der kan tage lederskabet på sig.

"Vi er ved at give køb på idéen om at lave et samfund, hvor få har for meget, og færre har for lidt. Det er faktisk muligt. Det er faktisk oven i købet et samfund, som jeg godt kunne tænke mig at bo i," siger Drude Dahlerup.

- Men igen: hvem skal lede slaget?

"Jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre, men der er folk, som jeg er enig med. Men jeg vil ikke nævne navne."

Men er der ikke nogle fyrtårne i det politiske landskab, forsøger vi igen.

"Du mener en nutidens Preben Wilhelm og Bente Hansen? Nej, men de må gerne snart komme."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her