Læsetid: 3 min.

Højskole-lov udløser V-strid

Venstrefolk mener, at Haarders udspil til ny højskolelov er 'for få skridt i den rigtige retning.' De frygter udbredt højskoledød
7. april 2006

Venstre-folkene Britta Schall Holberg og Carl Holst mener, at der er for få kalorier i partifællen, undervisningsminister Bertel Haarders forslag til en ny lov for højskolerne.

Forslaget er langt fra nok til at at hjælpe de mange højskoler, som kæmper for livet, mener kritikerne. De hæfter sig også ved, at samtidig med lovforslaget sender regeringen indirekte signaler om, at højskoleophold er spild af tid.

Haarder lægger op til, at højskolerne i samarbejde med anerkendte uddannelses-institutioner kan tilbyde kompetencegivende undervisning f.eks. gymnasiefag på højniveau. Det er stort set ministerens eneste redningskrans til de betrængte højskoler, hvoraf fire ud af ti kører med underskud. For 16 måneder siden kom et af regeringen nedsat højskoleudvalg ellers med ti forslag til bedre vilkår for skolerne. Et af medlemmerne i udvalget var tidligere minister og nu folketingsmedlem Britta Schall Holberg.

"Det er lidt skuffende, at regeringen nedsatte et højskoleudvalg, og så kommer der så lidt ud af det. Der bliver ikke gjort noget ved højskolernes to største problemer: at et ophold for mange unge er for dyrt i forhold til alternativerne; og at studievejledningen om højskolerne som mulighed ikke er god nok," siger Shcall Holberg.

Formanden for Højskoleudvalget, amtsborgmester i Sønderjylland, Carl Holst, siger:

"Jeg går ikke jublende rundt. Forslaget er nogle skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke nok til, at vi sikrer, at den kulturarv, som højskolerne udgør, kommer ud af deres akutte krise."

Haarder afviser de kritiske røster i partiet og vil trække lovforslaget tilbage, hvis der kommer for mange protester.

"Forslaget rummer kun forbedringer, og jeg har lyttet meget til højskoleforeningens ønsker. Jeg er endda gået imod de forstandere, som mener, at kompetencegivende undervisning er forfærdelig. Der bør simpelthen være grænser for brokkeriet i den her forbindelse," siger Haarder. Han vil ikke give højskolerne mere i støtte, for de "får i forvejen et af uddannelses-systemets højeste tilskud på 130.000 kr. pr. årselev. Om en større plads i studievejledningen siger Haarder:

"Vi har lige sendt et brev ud til vejledningscentrene, hvori vi præciserer, at der skal vejledes om højskolerne. Vi gør også her, hvad vi kan for højskolerne."

SU-statslig udsultning

Folketingsmedlem for Venstre Leif Mikkelsen er heller ikke tilfreds med udspillet. Specielt også i relation til at regeringen i sit velfærdsudspil lægger op til, at unge mister noget af Statens Uddannelsesstøtte (SU), hvis de bruger mere end to år på at komme i gang med en videregående uddannelse eller studerer længere end den normerede tid.

"Jeg kan godt i mørke stunder frygte for, at de nye SU-regler i den grad kommer til at gå ud over højskolerne. Med den konsekvente udmelding om at der ikke på nogen måde er plads til at fjumre, vil mange unge vige tilbage for højskoleophold," siger Leif Mikkelsen.

Haarder ser anderledes optimistisk på SU-reglerne.

"Kritikerne burde råbe hurra for SU-reglerne. Tænk sig - man kan uden at miste SU tage fire højskoleophold, før man begynder på en uddannelse," siger Haarder.

Fnysende afvisning

Både Schall Holberg og Holst mener, at højskolerne kan overleve ved blandt andet at påtage sig en større rolle i forhold til at klæde danskerne på til globaliseringen. Blandt andet ved at sørge for kulturmøder mellem europæere og tage hul på diskussioner om f.eks. religion og integration.

Haarder mener, at staten ikke skal blande sig i, hvad højskolerne vil.

"Min far, som var højskoleforstander, afviste fnysende enhver indblanding fra staten undtagen penge derfra. Det er en sund holdning. Højskolerne skal selv definere deres rolle, og de må på det grundlag selv skaffe elevtilgang," siger Haarder.

Informations serie Højskolen på hælene kan læses på tema.information.dk/hoejskole

Forslaget til ny højskolelov kan læses på www.uvm.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her