Læsetid: 2 min.

Højskolen som 'efter-efterskole'

Ny lov rokker ved højskolernes identitet som skoler fri for studieræs. Hver tredje forstander synes, det er en dårlig idé, viser undersøgelse
8. april 2006

Undervisning på højskoler i f.eks. engelsk, matematik eller idræt på et ret højt niveau kan blive resultatet af den nye højskolelov, som netop er blevet fremsat. Muligheden for at kombinere kompetencegivende undervisning med et traditionelt højskoleophold får en ret blandet modtagelse af højskoleforstanderne.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Information blandt landets 79 højskoleforstandere, synes halvdelen, at det en god eller en meget god idé med kompetencegivende undervisning på højskolerne, mens en tredjedel synes det er en dårlig eller meget dårlig idé. Forstanderen på østjyske Vetsbirk Højskole, Lene Rikke Bresson, er glad for, at der nu åbnes for kompetencegivende undervisning. Højskolen er netop i færd med at få Horsens Musikakademi op at stå, som i et foreløbigt 40 ugers forløb fra august kombinerer højskoleophold med uddannelse til sangsolist.

"Vi får nu en god mulighed for at samarbejde med formelle uddannelsesinstitutioner, hvor de kan spille ind med faglighed, og vi kan spille ind med kostskole og almen dannelse. På længere sigt håber vi at kunne tilbyde både højskoleophold og en formel tre-årig uddannelse," siger Bresson.

Hun frygter ikke, at færdighedsundervisning vil gå ud over det personligt udviklende, som hidtil har været højskolernes kerneydelse.

"Tværtimod. Det er netop, når den faglige og den personlige udvikling kombineres, at det for alvor rykker. Derfor har vi nu alletiders chance for at gøre højskolen endnu stærkere," siger Bresson.

Formanden for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, Helga Kolby Kristiansen, er også glad for åbningen mod det mere formelle uddannelsessystem. Hun mener, at det vil give højskolerne nogle muligheder, som de så kan vælge at bruge eller lade være.

Den afgående forstander på Askov Højskole, Henning Dochweiler, er forbeholden.

"Det er udmærket, at højskolerne får mulighed for samarbejde med formelle uddannelsesinstitutioner. Men vi skal passe meget på med, at det ikke går ud over vores kerneydelse - det alment, menneskeligt dannende. Hvis højskolerne går for meget i retning af at blive efter-efterskoler, så bliver det højskolernes død, for vi vil være alt for dyre sammenlignet med andre ungdomsuddannelser," siger Henning Dochweiler.

Tidligere forstander og kulturminister Ebbe Lundgaard har intet imod formel undervisning på højskolerne, men han advarer om, at kompetencegivende undervisning "kan blive nogle krykker til skrantende højskoler, som de alligevel ikke kan overleve på."

På nordjyske Vrå Højskole ser forstander Kasper Graarup en del praktiske problemer ved at få skabt en sammenhængende højskoleoplevelse, hvis eleverne skal deltage i undervisning både på skolen og hos en anden institution.

"Det er fint med formel undervisning, men man kan godt frygte, at det bliver halvdårlig højskole og halvdårlig kompetencegivende undervisning," siger Graarup.

Serien Højskolen på hælene kan læses på tema.information.dk/hoejskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her