Læsetid: 6 min.

Højskolen i fremtiden

Når Krogerup er den mest fremgangsrige højskole, skyldes det ikke, at vi satser på diæt- eller sluk-smøgen-kurser, men at der i den unge generation er en ny og stærk interesse for et politisk og socialt engagement. De er venstredrejede, men en dansk Pim Fortyun bør også have sin gang på højskolen
12. januar 2006

Krogerup Højskole ved Humlebæk i Nordsjælland om fem år: vågner, læser Financial Times og Information, tjekker på nettet, har emailkontakt med vennerne fra Hviderusland, der var her i sommers, går til undervisning, hvor et par amerikanske lærere fortæller om den litteratur, der bobler i The Bronx, og vi har for længst fået vor egen tv-station SuperChannel, der bl.a. kører udsendelser over temaet 'Midt i en globaliseringstid'. Med tv-stationen kan vi både give mæle til bistandsklienter i Sydhavnen og til indianere i Mexico.

En sådan virtuel højskole provokerer og skaber rum for offentlig og demokratisk samtale ude som hjemme.

Højskolens fremtid ligger i på denne måde at få det globale ind under huden. Dette er helt på linje med ånden hos Hal Koch, der i sin tid grundlagde Krogerup Højskole. Hal Koch anskuede udviklingen af demokratiet, ikke alene som et spørgsmål om politikker, ej heller blot om institutioner, men afgørende var demokratiet som diskussion og som sindelag. I denne "opdragelse til demokrati" vil den virtuelle højskole kunne spille en rolle på den internationale scene, som højskolen historisk set har gjort det nationalt.

Den 8. januar bød jeg velkommen til over 100 nye forårselever - det højeste antal siden skolen blev grundlagt i 1946. Når Krogerup dermed er den mest fremgangsrige højskole, skyldes det ikke, at vi satser på diæt- eller sluk-smøgen-kurser. Men at der i den unge generation - typisk "4. g'erne" - er en ny og stærk interesse for et politisk og socialt engagement - gerne med en personlig og konkret indgang.

Vi forsøger at være en stemme i den danske samfundsdebat. Vi sender klare politiske markeringer, ikke blot i ord, men også i handling.

Asylpolitik blev konkret

Tag f.eks. den iranske asylansøger Alae Ghaedi, der var udvisningstruet, da man i efteråret (efter megen medieomtale af den tragiske sag ikke mindst i Information) gav ham officielt ophold. Alae sultestrejkede for at opnå opholdstilladelse efter at være blevet tortureret i Iran. Skolens elever gik ind i sagen, og med dens lykkelige udgang (Alae fik opholdtilladelse), var den for de unge et lærestykke i, at det kan svare sig at vove et øje, ikke altid blot flyde med strømmen, og at man i hvert fald nogle gange på den måde kan gøre en positiv forskel. På hvilken anden uddannelsesinstitution end en dansk højskole kunne de tilegne sig den lærdom?

Vi holder modsætninger levende. Vi forsøger at undgå navlepilleriet og i stedet være dagsordenssættende i en tid, hvor mange synes at sidde på deres hænder.

Vi skal være synlige i den danske samfundsdebat. Vi skal reagere - meget gerne i et samspil med et civilsamfund, der desværre i stigende grad blot er en tynd institutionel skal; på Finansloven, men uden synderlig kontakt med de mere grundlæggende folkelige strømninger i dagens Danmark.

Skolen skal være mødestedet for det "progressive" Danmark, for "det andet" Danmark.

Skolen er først og sidst anti-autoritær. Vi er et rum for diskussion og en katalysator for nye dagsordener. På kort formel: Vi prøvesprænger vanetænkningen. Gør op med dogmerne.

Den kritiske indstilling er afgørende. Ikke mindst den selvkritiske. Retten til at være uenig er helt grundlæggende - og til at være anderledes og forskellig. Det multikulturelle samfund hilser vi velkomment som et spændende perspektiv.

Venstredrejet ungdom

I efteråret ansatte jeg Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten. Vi er uenige om mangt og meget. Men Rosenkratz-Theil er måske det mest lysende talent i den unge politiker-generation. Og hun sætter fokus på væsentlige temaer: Hvem har magten i Danmark - herunder den økonomiske? Hvilket ansigt har fattigdommen i Danmark? Hvorfor er der tomme boliger i millionklassen ved havnen i København, samtidig med at der er bolignød i Danmark? Hvorfor gider ingen diskutere ligestilling?

Skolens elever er venstredrejede. Men det politiske engagement må aldrig blive dogmatisk (for slet ikke at sige partipolitisk). Der skal være højt til loftet og plads til alle politiske synspunkter.

En dansk Pim Fortyun burde have haft sin gang på Krogerup Højskole. Ægte frisind er frisind over for de andre, og den afgørende test for ens progressivitet ligger i respekten for de anderledes tænkende.

Samtidig er der mange unge i dag, der - uanset at de på overfladen klarer sig fint i uddannelsessystemet - alligevel tvivler på egen duelighed. Vi skal styrke deres selvtillid og deres evne til at indgå i fællesskaber. Uden begejstring og mod går det ikke - vi skal sætte eleverne i brand. Først og sidst får eleverne - forhåbentlig - øje på sig selv på højskolen.

Hvis højskolen skal sætte en europæisk og meget gerne global dagsorden:

- Skal vi have Europalinjer og flere elever fra de andre europæiske lande. Vore elever bør fremover også være franskmænd, italienere, tyrkere og hviderussere. Det virker i den forbindelse helt oldnordisk (!) at for at opnå statstilskud, må der ifølge højskolelovgivningen ikke være en overvægt af udenlandske studerende. Ligesom det er helt urimeligt, at der er begrænsninger på hvor meget af undervisningen, der må foregå på engelsk.

International dagsorden

- Skal vi i fremtiden være en del af et civilsamfund med miljø- og forbrugerorganisationer, u-landsbevægelser, fagbevægelse osv. på europæisk niveau. Højskolen kan være med til at europæisere Europa-debatten ved at tage grænseoverskridende problemer i en europæisk sammenhæng op på nettet og gennem udvekslingsbesøg. Vi er alle optaget af de samme spørgsmål i Europa - aktuelt fugleinfluenza, terror og Irak-krig - men vi diskuterer ikke med hinanden. Måske gør eliten det i Financial Times, men ikke befolkningerne. Her kan højskolerne skabe nye muligheder.

- Skal vi turde engagere os i den internationale politik. Et ekesempel: Krogerup har indledt et samarbejde med organisationen SILBA for et demokratisk Hviderusland med kursus og besøg hos oppositionen i landet. I dialogen med de unge i Hviderusland vil vi også præsentere den danske folkehøjskole og dens bidrag til udviklingen af det danske demokrati. Ikke for at eksportere modellen, men måske kan vi inspirere.

- Skal vi være dagsordenssættende. Føderalistklubben holdt f.eks. sit første seminar på Krogerup. Også fremover skal vi sætte fokus på, hvorledes vi får et mere demokratisk samarbejde i Europa. Væk fra lukketheden i det gammeldags mellemstatslige samarbejde men arbejde for et egentligt europæisk demokrati. Udviklingen af et internationalt demokrati er en lige så kolossal opgave, som etableringen af de nationale demokratier var det i sin tid. Demokrati er nemlig ikke en nærmere begrænset ressource, som kun kan eksistere i en bestemt politisk sammenhæng.

Engagementet ude og hjemme hænger sammen. Det er på høje tid, at højskolen åbner dørene for første- generationsdanskerne.

Hvorfor ikke i en periode rykke ud af skolen, ud i en skurvogn i indvandrerkvartererne. F.eks. i Københavns nordvestkvarter. I disse miljøer kender man næppe den danske folkehøjskole overhovedet. Vi kommer nemmest i kontakt med denne gruppe gennem dialog med indvandrerorganisationer og indvandrernes forældre, og bør begynde med at kontakte de bedst uddannede i denne gruppe. Men svært bliver det: Pigerne må ikke komme på højskole for deres forældre, der flirtes for kraftigt, siger rygterne - og drengene er for ambitiøse til at bruge tiden på højskole.

Lykkes det at få sat projektet på skinner, vil det fremme indvandrernes muligheder for at begå sig i det danske samfund. Det vil samtidig flugte i eminent grad med højskolernes oprindelige rolle, nemlig almendannelse og oplysning til især det 19. århundredes bondeknøse - i dag altså til nydanskerne.

Et centralt formål med at fokusere på nydanskerne vil være at bibringe dem kendskab til dansk kultur. Samtidig vil gammeldanskerne på holdene også have meget at lære af nydanskerne.

Erik Boel er forstander på Krogerup Højskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu