Læsetid: 5 min.

Højskolen på hælene

Regeringens planer om at belønne unge for at drøne gennem studierne bliver højskolernes død, mener tidligere højskoleforstander og kulturminister Ebbe Lundgaard. Han savner politisk opbakning til skoleformen
3. april 2006

På trods af at højskolerne ofte bliver fremhævet over for udlændinge som noget specielt dansk, og at de giver en masse unge et mere nuanceret livssyn, så er politikerne godt på vej til at trække tæppet væk under skoleformen.

Det mener FDB-formand Ebbe Lundgaard, som har været 25 år i højskoleverdenen. Han ser en klar forbindelse mellem højskolerne og Danmarks stilling som et af verdens rigeste og mest jævnbyrdige samfund.

Siden 1994 er både antallet af elever og højskoler faldet, og der er i dag mange krisetegn i branchen. Eksempelvis florerer rygterne om dårlig undervisning, fusk med elevtal og desperat jagt på indtægtskilder. Ebbe Lundgaard ser dårlig ledelse og dårligt påklædte lærere som nogle af årsagerne til krisen.

"Højskolerne har manglet dygtige ledere og dem, der ville udøve ledelse, har haft det svært. Forstanderne har tit stået over for en lærergruppe, som gerne ville være med til at bestemme alt, men som ikke efterfølgende tog ansvar for beslutningerne."

"I dag kommer cirka tre ud af fire højskoleelever med en studentereksamen, og de stiller høje krav til både det faglige og sociale input. En del af højskolelærerne er ikke i stand til ordentlig at matche de unge fagligt, fordi de ikke selv har uddannet sig nok."

- Har højskolerne et imageproblem?

"Ja, det har stadigvæk ry for at være et sted, hvor man tager hen, hvis ikke man har noget fornuftigt at tage sig til. Det skyldes, at skolerne i 80'erne og start 90'erne var fyldt op med unge ledige på dagpenge. Det gav gode tider på højskolerne, men man forsømte den nytænkning, som burde være begyndt, da antallet af elever fra landet begyndte at falde i takt med industrialiseringen i 60'erne og 70'erne."

Rubriceres som historisk

- Mange kender ikke til højskolesangbogen, og der bliver ikke refereret meget til Grundtvig samt Kold. Er højskolens grundlag om folkeoplysning forældet?

"Højskolesangbogen er en af de mest solgte bøger, og der er i de seneste år blevet sunget mere på højskolerne. Med hensyn til grundlaget, så er det klart forældet, hvis man fremstiller det som om, at man på højskolerne har lektier for i Grundtvig. Men det grundtvigske projekt om ligeværdighed, respekt for andre og at tage ansvar for den fælles fremtid er jo på ingen måde forældet."

"Men højskolerne bliver desværre ofte rubriceret ind i noget, som tilhører historisk tid, og som om opgaven om folkeoplysning er løst."

- Hvad er det, højskolerne har at byde på i dag, som man ikke finder andre steder?

"Kostskolemiljøet og det at være sammen med andre med forskellig baggrund giver eleverne et bredere syn på livet. Det er fint at tage en formel uddannelse eller rejse eksempelvis til Australien, men det lærer dig ikke nødvendigvis noget om at hjælpe andre og arbejde tæt sammen med andre.

"Meget af det, som man får med sig fra et højskoleophold er svært at måle nytteværdien af, og måske netop derfor er højskolerne så meget i modvind."

Dødsstød i vente

- Du har været med i det højskoleudvalg, som har gjort en del af forarbejdet til den nye højskolelov, som undervisningsminister Bertel Haarder fremsætter nu. Hvad kan politikerne og dermed staten gøre for højskolerne?

"Først og fremmest vil det være en stor hjælp fra Christiansborg, hvis politikerne i langt højere grad vil anerkende, at højskoleophold er værdifulde for den enkelte og samfundet."

"Som det er nu, hører vi kun om færre fjumreår, og at der skal gives højere SU (uddannelsesstøtte, red.) til unge for at komme hurtigt i gang med og hurtigt afslutte studierne. Hvis planerne om forhøjet SU bliver gennemført, så kan de fleste højskoler ligeså godt lukke og slukke. Ikke alene vil unge miste penge ved at gå på højskole, som de i forvejen skal betale for. Signalet fra politikerne vil også entydigt være, at højskoleophold er spild af tid."

- Du efterlyser ikke flere penge til højskolerne?

" Jeg er overbevist om, at ud fra en cost benefit-analyse så er statstilskuddet til højskoleophold givet godt ud. Men højskolerne er dyre sammenlignet med universiteterne og seminarerne, så de kan ikke forvente at få flere penge."

"Det vi skal have gjort op med er den tiltagende opfattelse blandt politikere og forældre om, at man for ikke at blive taber i globaliseringen, så skal man helst være akademiker som 23-årig. Vi har både tid og råd til, at folk tager de fire måneders omvej på højskole.

"Når Danmark i dag er et af verdens rigeste og mest jævnbyrdige samfund, så hænger det jo blandt andet sammen med, at solide dele af befolkningen har været på højskole og er blevet klogere både på sig selv og samfundet."

Krummer og narresutter

- I den nye højeskolelov lægges der op til, at skolerne i højere grad skal kunne tilbyde kompetencegivende kurser - altså et skridt væk fra højskolen som karakterfri. Hvad synes du om det?

"At give eleverne nogle færdigheder i enkelte fag har aldrig nogensinde ødelagt nogle højskoler. Så længe det kompetencegivende ikke bliver hovedindholdet, så ser jeg det ikke som noget problem."

"Åbningen over for de kompetencegivende kurser kan dog vise sig at være en narresut. For hvis regeringen indfører SU-præmie for hurtig uddannelse, så bliver de kompetencegivende kurser ikke andet end nogle krummer, som ingen højskoler kan overleve på."

- Tre ud af fire højskoleforstandere mener, at Bertel Haarder har gjort en dårlig eller meget dårlig indsats for højskolerne. Hvad er dit indtryk af Haarders virke?

"Jeg tror ikke, at han for alvor vil give højskolerne et løft. Han går ikke ud og siger en masse positivt om højskolernes betydning, selv om det lige præcis er, hvad bevægelsen har brug for. Indtrykket fra mit politiske arbejde er, at Haarder ikke rigtig er til at bevæge på højskoleområdet."

- Hvilken betydning har det for samfundet, hvis lukningsbølgen blandt skolerne fortsætter?

"Det bliver et fattigere samfund, fordi skoleformen er så unik. Hvis regeringen fortsætter med at tage livsnerven ud af folkelige bevægelser som højskolerne, så dør meget af det, som folk fra udlandet i misundelse står i kø for at få."

Informations serie 'Højskolen på hælene' kan læses på tema.information.dk/hoejskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her